Rambølls brug af DiKons leverance- specifikation

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation. 

Rambøll har i samarbejde med DiKon udformet en “how-to-guide”, der skal give et indblik i den interne arbejdsmetode, det konkrete IKT-samarbejde og processen bag, at gøre leverancespecifikationen projektspecifik. Dermed henvender artiklen sig til alle aktører, der enten benytter publikationen i deres IKT-arbejde eller som ønsker at implementere denne i fremtiden. Følgende er udarbejdet med hjælp fra Troels Hoff, der er Fagchef for BIM & IKT hos Rambøll Danmark Byggeri. 

Leverancespecifikation som arbejdsmetode

Det er Rambølls IKT-gruppe, der overordnet er ansvarlig for leverancespecifikationen og for at udbrede viden omkring brugen af publikationen på tværs af organisationen. Hos Rambøll danner månedlige møder mellem IKT-gruppen og IKT-repræsentanter fra hver afdeling ramme omkring denne videndeling. 

På møderne fokuseres der især på vigtigheden af samspillet mellem leverancespecifikationen og de prædefinerede bygningsdelskort, som findes i bygningsdelsspecifikationen og de dertilhørende beskrivelser af LOD niveauerne. I Dikons publikationer arbejdes der med følgende LOD-definitioner: LOD 200 DK, LOD 300 DK, LOD 325 DK, LOD 400 DK.

Som tillæg til leverancespecifikationen fra DiKon har Rambøll lavet to yderligere versioner, der er baseret på den oprindelige udgave, men med mindre justeringer, der passer til specifikke projektbehov. Grundet forskellene i både type og størrelser af projekterne, så har man hos Rambøll udviklet en “light” udgave til brug på mindre projekter, hvor kunder og samarbejdspartnere har lave krav og en udgave af leverancespecifikationen til brug på totalentrepriser, hvor der ofte er en større inddragelse af leverandørprojekterende. 

 

(Hos Rambøll har man udviklet en “light” udgave af leverancespecifikationen til brug på mindre fagentrepriser, samt en  udgave til brug ved totalentrepriser.) 

(Rambølls IKT-aftaler består som minimum af projekttilrettede IKT-specifikationer med DiKons leverancespecifikation for bygningsdele og DiKons bygningsdelsspecifikation vedlagt som bilag). 

Leverancespecifikationen skal stadig tilpasses til det konkrete projekt med udgangspunkt i en af Rambøll-udgaverne.  

Fra arbejdsmetode til en projektspecifik leverancespecifikation i 5 steps

På et givent projekt skal Dikons leverancespecifikation med tilhørende bygningsdelsspecifikationer med i kontraktgrundlaget som en del af IKT-aftalen. Tilpasningen af leverancespecifikationen til det enkelte projekt følger i store træk nedenstående proces hos Rambøll.

  1. IKT-lederen afholder et intromøde med deltagelse af fagledere og modelansvarlige for de forskellige fag. Her gennemgås Dikons leverancespecifikation. Nogle gange skal Rambøll komme med et oplæg på en udfyldt leverancespecifikation, og andre gange så har bygherren eller totalentreprenøren forudfyldt en udgave, som der skal kommenteres på. Hovedfokus er på hvilke bygningsdele, der skal indgå i BIM-modellerne i de forskellige faser, og hvilket LOD-niveau de skal afleveres på. På mødet fokuseres der også på modelleringsomfanget af projekteringen og på til- og fravalg i forhold til standardudgaven (standard, light- eller totalentreprise-udgaven). Funktionaliteterne i værktøjet gennemgås også.
  2. Efter mødet får hver faggruppe nogle dage til at gennemgå kravene til LOD-niveuer inden for deres fagområde. IKT-lederen samler input sammen.
  3. Leverancespecifikationen drøftes med bygherre og/eller totalentreprenør, og man når frem til den endelige udformning eventuelt efter en yderligere iteration med de fagansvarlige hos Rambøll.
  4. Når IKT-aftalen er på plads, så formidler projektets IKT-leder (BIM Manager) sammen med projektets IKT-projektkoordinator (BIM Coordinator) indholdet i leverancespecifikationen til projektmedarbejderne, så alle ved, hvad der skal leveres i de forskellige faser både i forhold til geometri og egenskaber.
  5. Ved opstart af hver ny projektfase, så indkalder IKT-lederen til et møde med fagledere og modelansvarlige og gennemgår leverancespecifikationen med fokus på, hvad der skal leveres i den pågældende projektfase.

Dikons udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens, se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

 

NCC vil levere data til byggepladsen på 60 sekunder

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

I forbindelse med renoveringen af det gamle Nordea hovedkvarter på Christianshavn har man i NCC valgt at prioritere en BIM-model af højeste kvalitet frem for tegninger og traditionel dokumentation. Via dialog med de udførende er mængden af data der er tilgængelig på byggepladsen, skåret helt ind til benet, så BIM-modellen kun rummer relevant og brugbar byggeinformation. Resultatet er en produktionsegnet BIM-model, som skal sikre, at relevant byggeinformation kan hentes frem på 60 sekunder.

Det er renoveringen af kontorbygningen på Strandgade 7 på Christianshavn, der i løbet af 2020-21 skal udmønte sig i et nyt femstjernet hotel, der er omdrejningspunkt for en ny tilgang til brugen og behandlingen af data. 

Processen med at trimme de tilgængelige data tager sit udspring i den udførte 3D-scanning af den gamle bygning. På baggrund af 3D-scanningen har man opbygget en præcis konstruktionsmodel, som har dannet modelgrundlag for de resterende fagdiscipliner. Undervejs i projekteringsprocessen har de projekterende i samspil med relevante entreprenører beriget bygningsdelene med nøjagtig den mængde information, som er efterspurgt på byggepladsen blandt de forskellige fagentreprenører. 

Lone Sand, der er Lead VDC Manager hos NCC og IKT-ansvarlig for projektet, uddyber:

“Vi har på dette projekt krævet, at de projekterende brugte en del mere tid på at blive helt skarpe på de data, der skal knytte sig til de enkelte informationsniveauer, og samtidig undlade de data som er overflødige. Det synes jeg, at de har grebet rigtig fint”.

Helt konkret er der i forbindelse med projektet udarbejdet et digitalt bygningsdelskatalog i DALUX for alle fagområder, der tager udgangspunkt i den standard og det mindset, som er specificeret i DiKons publikationer. Bygningsdelskataloget har til formål at udstille samtlige BIM-objekter for resten af teamet, så det ikke kun er BIM-folket, der har kendskab indholdet. Det vil sige, at der kun forekommer bygningsdele i fagmodellerne, som er kvalitetssikrede og godkendte af de fagansvarlige via bygningsdelskataloget. På den måde mangfoldiggøres BIM, så alle kan at byde ind. 

 

Målet er data på 60 sekunder

Målet med at begrænse mængden af tegninger og unødvendig dokumentation til fordel for data og informationer er, at man som medarbejder på byggepladsen skal kunne tilgå lige netop de data, som man har brug for, på maks. 60 sekunder via BIM-miljøet i Dalux.

Lone Sand uddyber:

“Fra begyndelsen af projektet har vi haft som mål at gøre data, der knytter sig til byggeriet, lettere tilgængelig for den enkelte medarbejder og de enkelte faggrupper. Det har gjort, at vi har måttet tage et valg omkring de data, som vi ønsker at prioritere, og de data vi bør udelade. Samlet set resulterer det i et workflow uden overflødig data”.  

Grunden til at man i NCC har valgt at fokusere på at tynde ud i den traditionelle dokumentation er, at man har ønsket at sikre en højere projektkvalitet gennem en BIM-model, som er optimalt koordineret og datamæssigt forberedt produktionen på byggepladsen. 

For at komme traditionelle tegninger og bygningsdelsbeskrivelser til livs har NCC gjort BIM-modellen til kilde for al information og åbnet op for direkte adgang til BIM modellen for alle parter i hele processen. På den måde kan relevante data om de enkelte bygningsdele tilgås direkte og hurtigt ude på byggepladsen, samt hos alle samarbejdspartnere.

Casper Gullach, der er VDC Chef hos NCC Building, forklarer:

“En udfordring, som vi tidligere har oplevet er, at lige så snart en tegning bliver udgivet, så er den de facto forældet, da der løbende bliver tegnet videre. Den problemstilling løser vi med at berige bygningsdelene med de relevante data direkte i vores bygningsmodel. Derved sikrer vi, at informationerne altid er opdaterede og relevante både for vores medarbejdere på byggepladsen og for vores samarbejdspartnere”.  

I NCC har man valgt at berige bygningsdelene direkte i bygningsmodellen i kombination med, at man har åbnet op for adgang til BIM-modellen i DALUX. Den kombination gør, at data frit kan tilgås direkte på byggepladsen 

 

Krav til selv at kunne erhverve sig information har skabt et digitalt momentum

NCC stiller ambitiøse krav til alle projektdeltagere om aktivt at tage stilling til BIM-modellen, når de ønsker information på projektet. Med andre ord er der en forventning om, at alle anvender BIM-modellen som grundlag for deres respektive arbejde. Det er en tilgang, der kræver meget af NCC’s projektteam, samt af projektets samarbejdspartnere.

Det bekræfter Mikkel Nygaard Rønne Lead VDC Manager i NCC: 

”Det har været fantastisk at se, hvordan bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører har taget digitalisering alvorligt på dette projekt. Alle betræder ny jord, men ved også at der skal ske noget nyt for at flytte byggebranchen. Jeg kan se, at der er opstået lidt af et digitalt momentum som gør, at alle er med på, at de skal være mere digitale end nogensinde, og vi sammen skal løse en opgave, hvor der ikke eksisterer et reelt facit for hvordan processen skal gribes an.”

 

Stor betydning for overgangen til drift

Den fremtidige drift af bygningen efter en overlevering til kunden har ligeledes været et fokuspunkt i arbejdet med at berige bygningsdelene med relevant data.

Ifølge Poul Haldager, der er projekteringsleder på projektet, har man fra projektets start tænkt i at få produktspecifikke informationer, der knytter sig til drift, ind på bygningsdelene i BIM-modellen, hvilket ifølge Poul Haldager vil have stor betydning i forhold til driften af det nye hotel på Christianshavn. 

Poul Haldager uddyber:

“På tidligere projekter har der ligget en bunden opgave i at omgå og tilpasse data i det øjeblik, hvor projektet skal overdrages til bygherre, og driften dermed påbegyndes. Det har vi så at sige arbejdet os ud af ved at indtænke og tilføje de data og datablade, der er relevante for driften, i bygningsmodellen fra begyndelsen af projekteringen”.

Helt konkret har man i NCC afdækket, hvilke informationer der er efterspurgt blandt driftsfolkene, og herefter fokuseret på at tilføje dem til de enkelte bygningsdele i BIM-modellen. I samme omgang har de projekterende påført bygningsdelene produktblade, sikkerhedsblade, garantiblade og montagevejledninger, som nemt kan hentes frem på de enkelte bygningsdele i BIM-miljøet. Dette sker traditionelt først under udførelsen.

Ifølge Poul Haldager vil der altid kunne opstå et behov hos driftsfolkene for at få yderligere informationer ind på de enkelte bygningsdele, efter driften er påbegyndt og projektet er afleveret. Men i stedet for, som det sker på mange andre projekter, at skulle gå tilbage i Revit-kataloget, så arbejder man i NCC på en løsning, der gør det muligt at tilføje nye driftsrelevante informationer direkte i DALUX efter overdragelsen af projektet.  

Det nye hotel på Christianshavn forventes at stå klar til aflevering til bygherren ATP Ejendomme i løbet af 2021. 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.