BIM Infra & DiKon Anlæg indgår nu samarbejde om nye anlægsstandarder i 2021

Branchesamarbejdet BIM Infra, der består af Banedanmark og Vejdirektoratet indgår nu i et officielt samarbejde med DiKon Anlæg om i fællesskab at udvikle de kommende anlægsspecifikationer. Via samarbejdet med de to store bygherreorganisationer er det ambitionen, at den endelige anlægsudgivelse også skal rumme elementer og informationer, der er afgørende for bygherresegmentet og dermed favne endnu bredere i anlægsbranchen.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

Samarbejdet som nu officielt er trådt i kraft i januar 2021 har været under opsejling siden foråret, hvor de indledende samtaler mellem branchefællesskabet og de to bygherreorganisationer så dagens lys. Årsagen til, at tiden nu er moden til at repræsentanter fra både Banedanmark og Vejdirektoratet sætter sig til bordet ved DiKons udviklingsgruppe, skal findes i det hidtidige arbejde med udviklingen af anlægsstandarder, som har fundet sted hos både DiKon og BIM Infra indtil nu. 

(Banedanmark og Vejdirektoratet deler domicil med blandt andre Trafik-, bygge- og boligstyrelsen og har adresse på Carsten Niebuhrs Gade 43 på Vesterbro i København. Fotos: MS Kommunikation).

Én samlet anlægsudgivelse

Hos både BIM Infra og DiKon Anlæg har man arbejdet med at udvikle anlægsstandarder, som man kender dem fra byggebranchen. 

BIM Infra udgav i februar 2020 publikationen BIMInfra.dk-Modenhedsniveau 2, der bl.a. indeholder krav til BIM, samt IKT-specifikationer, som hovedsageligt er blevet brugt på projekter, hvor Banedanmark eller Vejdirektoratet har stået som bygherre. 

Desuden har BIM Infra udviklet publikationen Discipline Model Specification’, der til dels lægger grundlaget for det videre udviklingsarbejde, der nu påbegyndes med DIKon, og hvor målet er fælles digitale anlægsstandarder. Hos DiKon’s arbejdsgruppe har udviklingen af anlægsstandarder, som vi kender dem fra bygningsdelsspecifikationen, været i gang siden starten af 2020.

I 2021 vil BIM Infra og DiKon Anlæg altså gøre fælles front og nyde godt af erfaringerne på tværs i udviklingen af én ny fælles anlægsudgivelse.

(Domicilet der er beliggende på Kalvebod Brygge huser omkring 2000 statslige ansatte. Fotos: MS Kommunikation). 

Ifølge Stine Krogh Dahlstrup, der er CAD koordinator hos Banedanmark, og som nu indgår i selve udviklingsarbejdet sammen med DiKon Anlægs udviklingsgruppe, giver det god mening at få input fra både bygherre, rådgivere og entreprenører, når man udvikler brede branchestandarder. 

“Når man udarbejder standarder i fællesskab, så opstår der samtidig et fælles ejerskab. Via samarbejde mellem BIM Infra og Dikon Anlæg sikrer vi både, at erfaringerne fra de forskellige aktører afspejles i den endelige udgivelsen, og samtidig sikrer vi også en forankring hos medlemsorganisationerne, der gør, at det bliver en reel fælles udgivelse”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

Om Stine Krogh Dahlstrup

Der er gevinster at hente

Ifølge Stine vil de fælles anlægsstandarder komme til at have en positiv indvirkning på antallet af misforståelser og diskussioner mellem aktørerne i anlægsprojekterne, med de vil også kunne bane vejen for en stigning i genbrug af objekter, fra ét anlægsprojekt til et andet.

“De fælles anlægsstandarder gør det muligt, at man kan udforme et decideret katalog af anlægsobjekter, hvor metadataen er sat korrekt op og hvor man vil tilføje det eksakte informationsniveau, ligesom man kender det fra byggebranchen. Det vil gøre en stor forskel for rådgiverne på anlægsprojekterne, der således ikke skal bruge tid på at modellere de samme objekter gang på gang”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

I det tidligere udviklingsarbejde i BIM Infra regi har Stine i en årrække arbejdet sammen med Tina Jonsen, der er Vejingeniør hos Vejdirektoratet og som nu ligeledes træder ind den fælles udviklingsgruppe. 

“Vi har de seneste år arbejdet sammen med Banedanmark gennem BIM Infra om at udvikle fælles standarder, og vi kommer derfor med en masse erfaring, som vi kan bringe med ind i dette samarbejde. Samtidig kan vi også bringe et bygherreperspektiv og erfaringer til bordet. Det kunne både være i forhold til kontraktstyring, men i høj grad også i forhold til driftsområdet, hvor vi hos BIM Infra ligger inde med stor viden og knowhow”.  

– Tina Jonsen, Vejingeniør hos Vejdirektoratet

Om Tina Jonsen

Ambitionen er, at publikationen skal forankres på tværs af de mange medlemsorganisationer og projekter og dermed skabe grundlag for en reel standardisering af den danske anlægsbranche. 

Kenneth Højbjerg, der er Department BIM Manager hos COWI og medlem af DiKons anlægsgruppe, sætter her ord på, hvilken betydning udviklingssamarbejde mellem DiKon og BIM Infra vil få for den kommende anlægsudgivelse.

“Bygherren er jo både kravstiller i forhold til udbudsmaterialet, og slutbruger på anlægsprojekterne. Samtidig er det også dem, der oplever de forskelle, der er på rådgivere og entreprenører i branchen. Via vores fremtidige samarbejde med BIM Infra får vi hos DiKon en unik mulighed for at få tilført ny viden og samtidig blive helt skarpe på de behov, der ligger hos en bygherre”.    

Kenneth fortsætter:

“Især når det drejer som om mængden af anlægsdelskort vil BIM Infra kunne komme med et reelt bud på, hvor mange vi har brug for og hvordan de bedst udformes i en kommende udgivelse. Med erfaringerne fra Vejdirektoratet og Banedanmark kan vi, så at sige, indstille sigtekornet og komme med en udgivelse, der lever op til de konkrete behov, der er i anlægsbranchen”. 

– Kenneth Højbjerg, Department BIM Manager hos COWI.

Ifølge Kenneth Højbjerg vil også LOI (Level of Information) være et område, hvor DiKon kan flytte sig væk fra antagelser om, hvilke informationsniveauer og hvilke anlægsdelsdata en bygherre finder relevante på en større anlægssag, til rent faktisk at få konkrete input herom direkte fra BIM Infra.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

 

Om BIM Infra

 

 

To af landets største bygherrer, Banedanmark og Vejdirektoratet, har indgået et 5-årigt samarbejde om at videreudvikle den digitale transformation i bygge- og anlægssektoren med udgangspunkt i det internationale standardiseringsarbejde på området. 

 

 

 

 

Om DiKon Anlæg

 

DiKon vil give anlægssegmentet mulighed for at komme på omgangshøjde med byggebranchen, når det kommer til digital transformation og om at udnytte digitale værktøjer i tværfaglige samarbejder mellem branchens parter. 

 

“Året der gik” & DiKon anno 2021

Nye DiKon anlægsstandarder på vej – video-interview m. Jesper Dyhre fra COWI

En pragmatisk tilgang til digitalisering er løftestangen på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg

På University College Nordjylland uddannes bygningskonstruktør eleverne i at navigere i en digital bygge- og anlægsbranche, der ikke udelukkende består af digitale tvillinger og as-build modeller og hvor de digitale standarder er i konstant udvikling.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

 

Ifølge Adjunkt Peter Nørkjær Gade er den pragmatiske tilgang til digitalisering noget af det vigtigste som de studerende kan få med i bagagen, når de træder ind i en branche, hvor det digitale standardiseringsarbejde er i rivende udvikling.

Med en ph.d. i ‘Økologisk Rationel BIM-baseret Modeltjek’ er adjunkt og forskningskoordinator Peter Gade én af de undervisere på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, der med fokus på IKT aftaler og digitalisering, er med til at ruste de studerende på bygningskonstruktør-uddannelsen til en bygge- og anlægsbranche, hvor barren for digitalisering i byggeriet konstant bliver sat højere og højere.

“På bygningskonstruktør-uddannelsen sigter vi efter at uddanne vores studerende til at kunne stå på to ben. Det ene ben handler om ledelse, empati og det menneskelige aspekt og det andet handler om at blive i stand til at kunne håndtere byggerelaterede informationer og kunne samarbejde tværfagligt på baggrund af disse”.

– Peter Gade, Adjunkt, University College Nordjylland

Ifølge Peter Gade er et at de vigtigste aspekter af uddannelsen, at ruste de studerende til at træde ind i en branche, der oplever et opsving i digitaliseringen af alverdens bygge- og anlægsprojekter, men hvor det velfungerende digitale projekt er drevet frem af en pragmatisk tilgang til de digitale standarder og som bygger på åben og god kommunikation.

Vigtigheden af en pragmatisk standardisering

Ifølge Peter Gade er det afgørende at finde en balance i den digitale standardisering af byggebranchen. Det kan gøres ved at arbejde med standarder og publikationer, som også levner rum for usikkerheder. Det er iøvrigt et udtryk for et pragmatisk syn på det at standardisere, tilføjer Peter Gade. Og netop det synspunkt er blevet en integreret del af undervisningen på bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg.

(Foto: UCN Aalborg)

“Den drøm, der figurerer i byggebranchen om, at alt skal være standardiseret, kan faktisk bevirke, at standardiseringen ikke virker i praksis ude på projekterne, da ikke alt i et byggeri har berettigelse til at blive underlagt en digital standard. Et godt eksempel på en uholdbar standardisering er oversættelser af byggetilladelser til digitalt brug, hvilket jeg har afdækket i min forskning”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

Logikken i at standardisere skal ifølge Peter Gade gerne gå hånd i hånd med en vis del af råderum ift de usikkerheder, som unægtelig opstår i bygge- og anlægsprojekterne.

Ifølge Peter Gade bruges DiKon’s publikationer aktivt i undervisningen af samme årsag.

“Et godt eksempel på en pragmatisk tilgang til standardiseringen er LOR niveauet (Level of Reliability), som er en integreret del af DiKon’s publikationer og som vi også belyser i undervisningen. Det er et udtryk for en imødekommenhed af en digital byggebranche, hvor ikke alle informationer altid er lige troværdige. Det er vigtigt også at vise den virkelighed frem for de studerende”. 

DiKon i undervisningen

På bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg har man valgt at bruge DiKon og BIM7AA’s publikationer og standarder direkte i undervisningen. Årsagen til det er at give de studerende en forståelse af, hvordan man samarbejder omkring BIM modeller i praksis.

Den del af undervisningen, der tager udgangspunkt i DiKon’s standarder, har fokus på samarbejde. Her bruges blandt andet LOD niveauerne og der udvikles leverancespecifikationer, der tager udgangspunkt i DiKon’s publikation. Målet for de studerende er at kunne udregne en pris på et givent projekt, på baggrund af de informationer, som de får stillet til rådighed.

(Udklip af UCN undervisningsmateriale. De studerende på 5 semester arbejder med leverancespecifikationer og udregner pris på baggrund af informationer, som bliver stillet i opgaven: Kilde UCN Aalborg)

“Jeg synes, at initiativer som DiKon og BIM7AA’s måde at gribe standardiseringsarbejdet an på er fornuftigt og pragmatisk i den forstand, at standarderne udvikles bottom-up og af folk, der er helt tæt på den faktiske virkelighed i byggebranchen og på baggrund af et format, som folk i branchen er bekendt med”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

 

Om bygningskonstruktør-uddannelsen på Professionshøjskolen UCN Aalborg:

Som bygningskonstruktør tegner, planlægger og styrer du byggerier i og udenfor Danmark. Du arbejder bl.a. med projektering og 3D-modellering, digital planlægning og styring, energiberegning samt den praktiske projektledelse på byggepladsen.

Varighed: 3 ½ år:

Type: Professionsbachelor 

Læs mere om bygningskonstruktør-uddannelsen her:

https://www.ucn.dk/uddannelser/bygningskonstrukt%C3%B8r

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Ny bygningsdelsspecifikation er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktskyscanninger

Hos branchefællesskabet DiKon har man nu udviklet nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Behovet er opstået, da man fra medlemsorganisationernes side har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager på tværs af byggebranchen, hvor der i høj grad er brug for et lavt LOD niveau.  

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Punktskyscanninger direkte til BIM

Den nye bygningsdelsspecifikation er udarbejdet for at imødekomme behovet for at kunne modellere direkte på baggrund af en punktsky. Dette er brugbart i både renoveringssager og driftssager, hvor det ofte er nødvendigt at scanne bygningsmassen for at få et validt grundlag at modellere ud fra. 

Scanninger af eksisterende bygningsmasse kan vise sig at være nødvendige, når der forekommer usikkerhed om grundlaget for eksempelvis en forestående renovering. Hvad enten usikkerheden skyldes forældede tegninger eller andet, så er målet med den nye publikation at nedbringe usikkerheden ved at lave 3D-modellerne på baggrund af punktskyer af den eksisterende bygningsmasse. Thomas Skytte Poulsen der til daglig er ICT Project Manager hos Rambøll, og del af DiKons arbejdsgruppe, uddyber:      

“Den nye DiKon publikation skal hjælpe branchen til at definere et projektgrundlag ud fra en punktsky- eller en laserscanning. Det har været vigtigt for os at få udarbejdet en digital standard for, hvordan der arbejdes med punktskyer direkte ind i 3D-modellerne”.

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Project Manager hos Rambøll 

Selve udgivelsen kommer til at ligne den almene bygningsdelsspecifikation med bygningsdelskort og beskrivelser, men vil indeholde bygningsdelsbeskrivelser, der befinder sig på et lavt LOD niveau – 100 og 150.  DiKon’s nyeste publikation er således medlemsorganisationernes fælles svar på en fælles udfordring på tværs af byggebranchen. 

Et fælles behov for digitalisering af eksisterende forhold

Ifølge Mads Carlsen, der til daglig er Chef for Digital Innovation hos Sweco og medlem af DiKons arbejdsgruppe, har byggebranchen længe haft brug for en fælles standardisering af bygningsdelsbeskrivelser på et lavt LOD niveau, som er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktsky scanninger.

“I udarbejdelsen af den nye publikation har vi især haft et fokus på at beskrive præcis, hvordan bygningsdelene skal modelleres, samt hvilke tolerancer, der knytter sig til modelleringen af disse på baggrund af scanningerne af eksisterende bygningsmasse”.    

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

Thomas Skytte Poulsen bakker op om et generelt behov på tværs af byggebranchen, for at blive konkret omkring de standarder, der knytter sig til digitaliseringen af eksisterende bygningsmasse,.

“Det er min klare overbevisning, at der er et stort behov i branchen for klart at få defineret standarder for eksisterende bygningsmasse. Og hvad enten vi laver standarder for digitalisering af eksisterende forhold eller ej, så er det den vej at branchen er på vej hen. Vi forsøger så i den forbindelse at få sat retning på udviklingen ved at byde ind med nogle fælles standarder, som vi alle kan arbejde ud fra”.  

Hent publikationen her:

“Specification of Building Parts
– for 3D-models based on point clouds”


For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens.
Se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores
LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit
downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af
DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

NCC vil levere data til byggepladsen på 60 sekunder

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

I forbindelse med renoveringen af det gamle Nordea hovedkvarter på Christianshavn har man i NCC valgt at prioritere en BIM-model af højeste kvalitet frem for tegninger og traditionel dokumentation. Via dialog med de udførende er mængden af data der er tilgængelig på byggepladsen, skåret helt ind til benet, så BIM-modellen kun rummer relevant og brugbar byggeinformation. Resultatet er en produktionsegnet BIM-model, som skal sikre, at relevant byggeinformation kan hentes frem på 60 sekunder.

Det er renoveringen af kontorbygningen på Strandgade 7 på Christianshavn, der i løbet af 2020-21 skal udmønte sig i et nyt femstjernet hotel, der er omdrejningspunkt for en ny tilgang til brugen og behandlingen af data. 

Processen med at trimme de tilgængelige data tager sit udspring i den udførte 3D-scanning af den gamle bygning. På baggrund af 3D-scanningen har man opbygget en præcis konstruktionsmodel, som har dannet modelgrundlag for de resterende fagdiscipliner. Undervejs i projekteringsprocessen har de projekterende i samspil med relevante entreprenører beriget bygningsdelene med nøjagtig den mængde information, som er efterspurgt på byggepladsen blandt de forskellige fagentreprenører. 

Lone Sand, der er Lead VDC Manager hos NCC og IKT-ansvarlig for projektet, uddyber:

“Vi har på dette projekt krævet, at de projekterende brugte en del mere tid på at blive helt skarpe på de data, der skal knytte sig til de enkelte informationsniveauer, og samtidig undlade de data som er overflødige. Det synes jeg, at de har grebet rigtig fint”.

Helt konkret er der i forbindelse med projektet udarbejdet et digitalt bygningsdelskatalog i DALUX for alle fagområder, der tager udgangspunkt i den standard og det mindset, som er specificeret i DiKons publikationer. Bygningsdelskataloget har til formål at udstille samtlige BIM-objekter for resten af teamet, så det ikke kun er BIM-folket, der har kendskab indholdet. Det vil sige, at der kun forekommer bygningsdele i fagmodellerne, som er kvalitetssikrede og godkendte af de fagansvarlige via bygningsdelskataloget. På den måde mangfoldiggøres BIM, så alle kan at byde ind. 

 

Målet er data på 60 sekunder

Målet med at begrænse mængden af tegninger og unødvendig dokumentation til fordel for data og informationer er, at man som medarbejder på byggepladsen skal kunne tilgå lige netop de data, som man har brug for, på maks. 60 sekunder via BIM-miljøet i Dalux.

Lone Sand uddyber:

“Fra begyndelsen af projektet har vi haft som mål at gøre data, der knytter sig til byggeriet, lettere tilgængelig for den enkelte medarbejder og de enkelte faggrupper. Det har gjort, at vi har måttet tage et valg omkring de data, som vi ønsker at prioritere, og de data vi bør udelade. Samlet set resulterer det i et workflow uden overflødig data”.  

Grunden til at man i NCC har valgt at fokusere på at tynde ud i den traditionelle dokumentation er, at man har ønsket at sikre en højere projektkvalitet gennem en BIM-model, som er optimalt koordineret og datamæssigt forberedt produktionen på byggepladsen. 

For at komme traditionelle tegninger og bygningsdelsbeskrivelser til livs har NCC gjort BIM-modellen til kilde for al information og åbnet op for direkte adgang til BIM modellen for alle parter i hele processen. På den måde kan relevante data om de enkelte bygningsdele tilgås direkte og hurtigt ude på byggepladsen, samt hos alle samarbejdspartnere.

Casper Gullach, der er VDC Chef hos NCC Building, forklarer:

“En udfordring, som vi tidligere har oplevet er, at lige så snart en tegning bliver udgivet, så er den de facto forældet, da der løbende bliver tegnet videre. Den problemstilling løser vi med at berige bygningsdelene med de relevante data direkte i vores bygningsmodel. Derved sikrer vi, at informationerne altid er opdaterede og relevante både for vores medarbejdere på byggepladsen og for vores samarbejdspartnere”.  

I NCC har man valgt at berige bygningsdelene direkte i bygningsmodellen i kombination med, at man har åbnet op for adgang til BIM-modellen i DALUX. Den kombination gør, at data frit kan tilgås direkte på byggepladsen 

 

Krav til selv at kunne erhverve sig information har skabt et digitalt momentum

NCC stiller ambitiøse krav til alle projektdeltagere om aktivt at tage stilling til BIM-modellen, når de ønsker information på projektet. Med andre ord er der en forventning om, at alle anvender BIM-modellen som grundlag for deres respektive arbejde. Det er en tilgang, der kræver meget af NCC’s projektteam, samt af projektets samarbejdspartnere.

Det bekræfter Mikkel Nygaard Rønne Lead VDC Manager i NCC: 

”Det har været fantastisk at se, hvordan bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører har taget digitalisering alvorligt på dette projekt. Alle betræder ny jord, men ved også at der skal ske noget nyt for at flytte byggebranchen. Jeg kan se, at der er opstået lidt af et digitalt momentum som gør, at alle er med på, at de skal være mere digitale end nogensinde, og vi sammen skal løse en opgave, hvor der ikke eksisterer et reelt facit for hvordan processen skal gribes an.”

 

Stor betydning for overgangen til drift

Den fremtidige drift af bygningen efter en overlevering til kunden har ligeledes været et fokuspunkt i arbejdet med at berige bygningsdelene med relevant data.

Ifølge Poul Haldager, der er projekteringsleder på projektet, har man fra projektets start tænkt i at få produktspecifikke informationer, der knytter sig til drift, ind på bygningsdelene i BIM-modellen, hvilket ifølge Poul Haldager vil have stor betydning i forhold til driften af det nye hotel på Christianshavn. 

Poul Haldager uddyber:

“På tidligere projekter har der ligget en bunden opgave i at omgå og tilpasse data i det øjeblik, hvor projektet skal overdrages til bygherre, og driften dermed påbegyndes. Det har vi så at sige arbejdet os ud af ved at indtænke og tilføje de data og datablade, der er relevante for driften, i bygningsmodellen fra begyndelsen af projekteringen”.

Helt konkret har man i NCC afdækket, hvilke informationer der er efterspurgt blandt driftsfolkene, og herefter fokuseret på at tilføje dem til de enkelte bygningsdele i BIM-modellen. I samme omgang har de projekterende påført bygningsdelene produktblade, sikkerhedsblade, garantiblade og montagevejledninger, som nemt kan hentes frem på de enkelte bygningsdele i BIM-miljøet. Dette sker traditionelt først under udførelsen.

Ifølge Poul Haldager vil der altid kunne opstå et behov hos driftsfolkene for at få yderligere informationer ind på de enkelte bygningsdele, efter driften er påbegyndt og projektet er afleveret. Men i stedet for, som det sker på mange andre projekter, at skulle gå tilbage i Revit-kataloget, så arbejder man i NCC på en løsning, der gør det muligt at tilføje nye driftsrelevante informationer direkte i DALUX efter overdragelsen af projektet.  

Det nye hotel på Christianshavn forventes at stå klar til aflevering til bygherren ATP Ejendomme i løbet af 2021. 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Hvordan samstemmer man forventninger og krav til 3D-bygningsmodeller?

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

At fælles standarder skaber fælles forståelse mellem fagdisciplinerne er en vigtig erkendelse, som bliver mere og mere udbredt på tværs af den digitale byggebranche. Derfor har DiKon været på besøg hos COWI og Arkitema til en snak om deres fælles projekteringer, fælles forståelse for 3D-modelleringen og brugen af fælles digitale standarder.

COWI og Arkitema har de sidste mange år været en del af branchefællesskabet DiKon og aktivt taget del i både udarbejdelsen og udbredelsen af digitale standarder til byggebranchen. I slutningen af 2018 opkøbte COWI arkitektvirksomheden og det har ifølge de to BIM Department Managers hos COWI, Martin Blaaberg og Kenneth Højbjerg, kun styrket samarbejdet på tværs af de to virksomheder.

“Siden opkøbet af Arkitema er samarbejdet kun blevet bedre og vi har kunnet bygge videre på de gode erfaringer, som vi allerede havde virksomhederne imellem. Også i det tværfaglige arbejde omkring 3D-modelleringen er vi rykket tættere sammen rent fagligt”.
– Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager hos COWI

Digitale udvekslingsplatforme som omdrejningspunkt for samarbejdet

Selve samarbejdet mellem COWI og Arkitema tager udgangspunkt i en række fælles digitale udvekslingsplatforme. Fælles for dem alle er, at både ingeniørerne og arkitekterne løbende leverer data ind i disse platforme, og gør det ud fra en fælles forståelse af DiKon’s definerede branchestandarder.

Et markant og vigtigt omdrejningspunkt for det digitale samarbejde på tværs af ingeniørerne og arkitekterne hos henholdsvis COWI og Arkitema skal ses i den fælles datamodel. Der bliver lagt stor værdi i, at fagdisciplinerne kan kommunikere direkte ind i datamodellen og dermed udveksle geometri og egenskaber på fagniveau.

Projektdeltagerne arbejder altid i et opdateret grundlag, hvor der leveres data direkte ind i modellen. Ingeniøren kan synliggøre den tekniske løsning med det samme, uden at f.eks. arkitekten skulle vente på et modelupload i næste uge, som man kender det fra traditionelle projekteringsforløb. Samtidigt er alle egenskaber, der knytter sig til objekterne i datamodellen altid tilgængelige. Det kan f.eks. være materiale, dimension, eller mængder.

Illustrationen herover viser et udklip fra udvekslingsplatform Autodeks BIM360’s model viewer – hvor egenskaber som eksempelvis mængder er synlige for det enkelte objekt. Kilde COWI

 

Et styrket samarbejde i de tidlige faser

Især i de tidlige faser af projekteringen giver samspillet mellem de fælles standarder og rækken af udvekslingsplatforme et godt afsæt for innovation mellem arkitekter og ingeniører. Kenneth Højbjerg uddyber: 

“Fra dag ét arbejder vi i fælles digitale udvekslingsplatforme og ud fra fælles digitale standarder, hvilket skaber grundlaget for en innovativ dialog på vores fælles projekter. Dermed kan vi, med afsæt i vores digitale samarbejde, skabe større tryghed for kunden”. 

Som udgangspunkt for samarbejdet anvender de to faggrupper ligeledes en fælles autodesk 360 platform; BIM360’s Design collaboration & Autodeks BIM360’s Issue management, til løbende at udveksle projektinformationer og til at logge alle projektforespørgsler fra de to faggrupper digitalt. Dette er med til at skabe gennemsigtighed i projekteringen. Eksempelvis har ingeniøren altid mulighed for at kommentere på arkitektens design, hvilket sparer tid i de indledende faser.

Ovenover vises et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s Design collabaration – Her kan man se, at udvekslingsfrekvensen hos arkitekten, indledningsvis er større. Hver ’prik’ på tidslinjen viser, at en fagmodel er delt med de øvrige faggrupper. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Herover viser et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s issue management – som kan håndtere og logge alle projektforespørgsler digitalt. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Informationer og krav til f.eks. konstruktion, installation og energi bliver tilgængelig, hvor den skaber størst værdi til projektet. Når man flytter det indledende fokus til kvalificering af arkitektens løsning, oparbejdes der en større robusthed til de efterfølgende faser i projektet.

I den ideelle verden vil der efter de indledende faser ikke forekomme større projektændringer, og det skaber grundlaget for en mere effektiv projektering.

På lige fod kan man give kunden direkte adgang til en live visning af bygningsmodellen med mulighed for at komme med kommentarer og ønsker til projektet.

Standarder som en buffer for fejl

På tværs af de to faggrupper anses standarderne som en buffer for fejl og uklarheder i samspillet mellem de to faggrupper hos henholdsvis COWI og Arkitema, og de to BIM Managers ser ydermere en klar sammenhæng mellem brugen af digitale standarder i projekteringen og hvor vellykket byggeprocessen kan siges at have været. Martin Blaaberg uddyber;

Blaaberg uddyber;

“Lidt groft kan man sige, at de digitale standarder i sig selv ikke er så interessante, da de i store træk bare beskriver informationsniveauer for x-antal byggedele, på et givent tidspunkt i projekteringen. Det, der i høj grad er interessant, er den fælles forståelse, som standarderne skaber på tværs af fagdiciplinerne. Vigtigheden af ikke at skulle diskutere definitioner og begreber i forbindelse med digitale ydelser og modeldetaljering udmønter sig i mere vellykkede projekteringer og bedre projektstyring”.

De digitale standarder som COWI og Arkitema til daglig tager udgangspunkt i er med til at opridse krav til 3D-modellerne og aligne forventninger til eksempelvis leveringer ind i udvekslingsmodellerne. Dermed kan de fælles standarder skabe et fælles digitalt udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

Hent DiKon’s præsentation fra Molio Konferencen 2018

Molio Konferencen løb af stablen d.31 oktober 2018 i HUSET i Middelfart under temaet; Værdiforøgelse Gennem Digitalisering. Herunder kan du hente DiKon’s præsentation fra dagen, der giver en introduktion til de nye bygningsdelsspecifikationer, samt hvordan disse relaterer sig til Molios øvrige værktøjer I præsentationen kan du ydermere læse om de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med […]