DiKon satser på bredt samarbejde i branchen med nye digitale standarder

DiKon, BIM7AA og Molio arbejder i disse dage indgående på at få udarbejdet nye fælles bygningsdelskort og en ny leverancespecifikation, der i endnu højere grad skal være standarden for, hvordan vi arbejder digitalt i byggebranchen. Udviklingsarbejdet foregår i Molio-regi med bidrag fra en bred vifte af aktører i branchen.

For DiKon har hele processen og strukturen bag udviklingen af nye digitale standarder ændret sig markant de seneste år. Med udgangspunkt i DiKons originale bygningsdels- og leverancespecifikationer, – og med repræsentanter fra både DiKon og BIM7AA, er det fortsatte udviklingsarbejde nu en integreret del af Molio. Siden aftalen mellem DiKon, BIM7AA og Molio trådte i kraft sidste år, er der på tværs af de tre organisationer blevet samlet arbejdsgrupper og en styregruppe med det ene formål at udvikle og styrke de digitale standarder, som allerede har været med til at præge byggebranche og sætte en retning for det digitale samarbejde gennem en årrække.

Brede standarder kræver brede samarbejder

Ifølge Troels Hoff fra Rambøll er DiKon, BIM7AA og Molio med det nuværende udviklingsarbejde inde i en skaleringsproces, hvor Molio kommer til at spille en afgørende rolle, når det kommer til at få udbredt de digitale standarder på tværs af branchen.

“ Vores håb med at samle udviklingsarbejdet under Molios paraply, og i samarbejde med BIM7AA er, at vi tror på, at vi i sidste ende kommer til at stå med et stærkere værktøj, der både kommer til at tilgodese ingeniøren og arkitekten og som for alvor kan blive integreret i branchen med Molio som katalysator”. 

– Troels Hoff, Head of BIM – Ramboll Denmark Buildings & DiKon-medlem

Hvordan formes de nye digitale standarder?

Hvor brugbar en digital standard bliver, er i høj grad afhængigt af, hvem der er med til at udvikle den. For at få så meget viden og knowhow som muligt med ind i udviklingsarbejdet, har man i Molio regi valgt at dele processen op i tre arbejdsgrupper, der alle har til opgave at forme specifikke dele af bygningsdelskortene, samt en konkret arbejdsgruppe for udviklingen af den nye leverancespecifikation.

Arbejdsgrupperne består af en Konstruktionsgruppe, hvor Troels Hoff er formand på vegne af DiKon, en Installationsgruppe, hvor Mikkel Rønne fra NCC er formand og endelig en Arkitektarbejdsgruppe med Auðunn P. Reynisson fra Cubo som formand. I arbejdsgruppen for leverancespecifikationen sidder Frederik Bæk, Kristian Mouritsen og Troels Hoff, der alle er DiKon medlemmer.

Derudover er der en overordnet styregruppe med ansvar for at få tilvejebragt den endelige udgave af den nye fælles leverancespecifikation og her er Jacob Güldner fra NCC formand.

“For os er det afgørende, at vi får nye øjne på de værktøjer, som vi i DiKon i sin tid var ophavsmænd til. Vi står et sted, hvor vi har brug for at tage branchen i ed og i samarbejde få lavet digitale standarder med og for branchen. Samtidig er jeg godt tilfreds med, at vi er en hel del DiKon-medlemmer, som er repræsenteret i Molios arbejdsgrupper, sådan at vi også følger arbejdet til dørs”.

– Jacob Guldner, Lead VDC Manager, NCC og DiKon-medlem

Leverancespecifikation klar i 2021

Ambitionen fra alle parters side er at komme så langt som muligt med tilføjelsen af nye bygningsdelskort til bygningsdelsspecifikationen i 2021. Konkret er det målet, at få tilføjet nye bygningsdele for installations- og arkitektfagdisciplinen, samt helt at få færdiggjort leverancespecifikationen, så den kan bruges i aftalegrundlaget for aftaler baseret på YBL18. Leverancespecifikationen skal give et godt udgangspunkt og samtidig give mulighed for en individuel projekttilpasning på standardiseret vis. 

Samlet set er der i arbejdsgrupperne repræsentanter for ni organisationer i byggeriet foruden de syv virksomheder, som udgør DiKon – Digital Konvergens. 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

Data fra 50.000 kvm punktskyscanning fører til fremsynet driftsmodel på Regionshospitalet Horsens

I forbindelse med en omfattende 3D scanning af bygningsmassen på Regionshospital Horsens har Rambøll modificeret og tilpasset DiKon’s “Scan to BIM” publikation. Den tilpassede publikation har bidraget til en værdifuld dialog med driftsafdelingen omkring krav og ønsker, men er også et lysende eksempel på, hvordan byggebranchen med projekt-tilpassede publikationer kan skabe værdi for en driftsherre ved at skabe klare forventninger til objektbaserede modeller, der kan indlæses til et digitalt modelbaseret driftssystem.       

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

I foråret 2020 udviklede man hos branchefællesskabet DiKon nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Bevæggrunden fra medlemsorganisationernes side var, at man i byggebranchen har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager. 

Netop “Scan to BIM” publikationen er nu kernen i det tværfaglige samarbejde mellem Rambøll, Geopartner Landinspektører og Regionshospitalets BIM afdeling, der i løbet af projektperioden og igennem flere faser skal udmønte sig i en fremsynet driftsmodel, der skal fungere som et dagligt værktøj for Regionshospitalets driftspersonale.


(Regionshospitalet Horsens. Fotos: Flemming Jeppesen, Fokus)

Tættere på virkeligheden i driftsmodellerne

Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der er BIM Manager hos Rambøll har den projekt-tilpassede “Scan to BIM” publikation lagt grundlaget for både en afklaring af de behov og ønsker, som driftspersonalet har haft i forbindelse med udarbejdelsen af driftsmodellen, men også i forhold til de leverancer, som har været nødvendige fra punktsky-leverandøren GeoPartner. 

“Det her er et skoleeksempel på, hvad “Scan to BIM” publikationen kan og hvordan den skal bruges. Vi sikrer via publikationen en skabelon for, at vi kun modellerer det, som vi har aftalt, og kun scanner i det niveau, som er nødvendigt”.

–  Thomas Skytte, BIM Manager, Rambøll

(Billedet her viser et niveau fra en bygning. Håndskanning udføres etagevis, og ved hjælp af eksempelvis Autodesk ReCap kan man besigtige og kontrollere punktskyerne. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens).

(Herover ses den rå punktskyscanning. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens). 

 

Med udgangspunkt i “Scan to BIM” publikationen fik Rambøll og Regionshospitalet ligeledes afklaret, hvilke bygningsdele, kategorier og tilhørende LOG, LOI og LOR niveauer, der skulle fokuseres på i processen med, at omdanne scanningerne til data i driftsmodellen. 

Jarle Berggren, der er bygningskonstruktør ved Regionshospitalet, Horsens uddyber herunder processen;

“Vores arbejdsproces består i princippet i at oprette Revit modeller på baggrund af det eksisterende tegningsmateriale. Dernæst sørger vi for at vores bygningsdele er matchet op mod vores “Scan to BIM” publikationen. Når vores bygningsdele er på plads, bruger vi vores punktskyer til, at sikre placeringen af disse bygningsdelene”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

 

Revit-modeller bliver fremadrettet brugt videre i Regionshospitalets driftssystemer og yderligere information, der knytter sig til bygningsdelene, bliver løbende tilføjet.  

“Brugen af den projekttilpassede “Scan to BIM” bygningsdelsspecifikation har gjort, at vi har kunnet kvalitetssikre det, som vi har scannet, hvilket har givet os et entydigt grundlag, at arbejde ud fra”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

(Billedet viser en oversigt over de forskellige bygninger for Regionshospitalet i Horsens. Punktskyen er udført med droneflyvning af LE34. Kilde: Regionshospitalet Horsens)

Med “Scan to BIM” bygningsdels-specifikationen på plads, fik Regionshospitalet sikret Revit modellerne et fælles og entydigt projektgrundlag og ifølge Jarle Berggren er det tiltrængt, at der nu foreligger en publikation, der fokuserer på at standardiserer scanningsdataen til brug i driftsmodeller.

Ifølge Allan Clausen, der ligeledes er BIM Manager hos Rambøll, er målet at udvikle driftsmodellen gennem hele projektet og løbende berige den med informationer, som kan bruges direkte i Regionshospitalets eget driftssystem. På den måde bruges “Scan to BIM” publikationen til at komme lidt tættere på virkeligheden og skal ifølge BIM Manageren ikke ses som en statisk publikation, der udelukkende kan bruges i forbindelse med arkitektmodeller, men en man udvikler på over flere faser. 

“Målet med driftsmodellen, som Regionshospitalet bygger er, at få de vigtigste informationer med, som knytter sig til drift, og som både omfatter geometriske forhold, og tekniske installationer, – som ofte er viden der bor hos driftspersonalet. Sidste step er at få lavet en sammenkobling af geometrien i modellen og data fra driftssystemet”.   

–  Allan Clausen, BIM Manager, Rambøll    

Driftsmodellen og publikationen udvikler sig synkront

Udviklingen af den endelige driftsmodel sker i faser og den geometriske model, som i første omgang er udarbejdet på baggrund af publikationen, skal nu løbende beriges med tekniske informationer, hvilket sideløbende betyder, at Rambøll modificerer “Scan to BIM” publikationen for at tilpasse denne til de specifikke behov. 

Dermed sker der en form for synkron udvikling af både driftsmodel og publikation for at sikre, at informationen i modellen lever op til det, der er angivet i publikationen og aftalt mellem parterne i projektet. 

“Når vi arbejder med projekt-tilpassede publikationer, ligesom det er tilfældet med “Scan to BIM” publikationen, udvikler vi løbende på både publikationen og driftsmodellen med nye informationer og dermed både dokumenterer og sikrer vi de informationer, som på sigt skal bruges til at drifte hospitalet via 3D-modellen”

–  Thomas Skytte Poulsen, BIM Manager, Rambøll

 

Udover at der blandt DiKon medlemmer har været et behov for at skærpe de informationer, der knytter sig til drift af en eksisterende bygningsmasse, er det ydermere påpeget i de nye aftaleforhold i IKT-specifikationen, at der skal foreligge en proces for digitalisering af eksisterende forhold. Sammenlagt har de to forhold ført til udarbejdelsen af “Scan to BIM” publikationen. 

“Det giver god mening at gå videre af denne her vej og videreudvikle på vores “Scan to BIM” publikation, så vi gør vores driftsmodeller endnu mere avancerede og på sigt eksempelvis inkorporerer GPS lokationer, mængder og forekomster, som driftspersonalet kan pinpointe via devices”.     

–  Thomas Skytte, Rambøll

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

Du kan hente “Scan to BIM” publikationen direkte via linket her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Anlægsbranchen har brug for en standardisering af digitale anlægsdele

Ifølge Casper Hertz Nielsen, der er Proces- & Innovationsleder hos NCC, og medlem af DiKon Anlæg, er der fortsat et stort behov for en gennemgribende standardisering af digitale anlægsdele på tværs af anlægsbranchen, der er sammenlignelige med de bygningsdele, som vi kender det fra byggeriet. Hos DiKon Anlæg fortsætter arbejdet med at beskrive anlægsdelene og udvikle en fælles digital standard på området. 

Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation

Behovet for at udvikle generelle digitale standarder for anlægsprojekter skal findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer én bred standard for brugen af de anlægsdele, der indgår i et generelt anlægsprojekt. Ifølge Casper Hertz Nielsen har anlægsbranchen brug for én samlende standard, som formår at favne bredt.

“Standardiseringen af anlægsdelene halter simpelthen bagefter byggebranchen, hvor 3D-modellerne og selve byggeriet er kædet sammen via informationer, der knytter sig til de enkelte bygningsdele. Vi har lidt forsimplet sagt brug for at lave anlægsprojekter, der ligesom projekterne i byggeriet tager udgangspunkt i 3D-modellen”.

– Casper Hertz Nielsen, Proces- & Innovationsleder hos NCC          

Det at kunne berige anlægsdelene med informationer, der knytter sig til eksempelvis overfladekrav, leverandører og IKT-data, vil ifølge Casper give en masse fordele i forhold til hele anlægsprocessen.

“Hvis vi tager udgangspunkt i eksempelvis udgravninger, som er en stor del af anlægsarbejdet og et sted, hvor vi allerede bruger 3D-modeller til maskinstyring, vil vi med en digital anlægsstandard for information i langt højere grad kunne automatisere graveprocessen ved at overføre yderligere data til maskinen, såsom jordklasse (eks. klasse 4), samt deponerings- og transportinformation”.

I dag 3D-modelleres udgravninger, som én stor overflade, uden nogen forud definerede anlægsobjekter. Man ved, at der skal fjernes noget materiale i forbindelse med anlægsprojektet, men man ved ikke, hvilken type materiale, der er tale om, eller om det er forurenet. Netop den type information vil Casper Hertz og de øvrige medlemmer af DiKons anlægsgruppe gerne have gjort tilgængelige i anlægsmodellen. 

(Herover ses et udsnit fra AutoCad Civil3D af en modelleret udgravning. Udgravningen er modelleret som én samlet overflade. Ambitionen er at få materialetyper, forureningsfelter mv. til at fremgår af modellen).

En anden fordel ved at standardisere anlægsdelene er, at man får mulighed for at samle al information ét sted, nemlig i 3D-modellen. Selve digitaliseringen af anlægsbeskrivelserne gør det muligt at samle informationerne i langt højere grad end tidligere. 

En objektivisering af anlægsdele

Noget af det, som optager DiKons anlægsgruppe i udviklingen af de nye anlægsstandarder, er arbejdet med at få defineret de informationer, der skal knyttes til anlægsdelene, således at de kan bruges i 3D-modellerne i samme grad som byggeriets bygningsdele. 

“Vores største udfordring i DiKon Anlæg er at “objektivisere” anlægsdelene. Anlægsdele adskiller sig markant fra bygningsdele, da det ikke kan siges at være et objekt, idet der kan være tale om en ledningsføring eller en overflade, til forskel fra bygningsdele, der er definerede objekter, såsom en dør eller en væg”.

Casper fortsætter:

“Vi har brug for at afgrænse den information, der knytter sig til vores anlægsdele, så anlægsdataene kommer til at fremstå mere som i et elementbyggeri. Med den nye udgivelse sigter vi efter at få konkret information, der knytter sig til den enkelte udgravning eller tilfyldet i stedet for at stå med data, der knytter sig til hele terrænet”  

Modelleringen af de nye anlægsdele er påbegynd

Arbejdet med at definere og objektivisere anlægsdelene er i fuld gang i DiKon anlægsgruppen. Ifølge Casper kræver det, at der opfindes en helt ny standard for at modellere disse nye anlægsdele, da en sådan standard slet ikke findes i anlægsbranchen. Det gælder både for Danmark og i resten af verden.

“Udfordringen er, at de objekter, som vi gerne vil berige med informationer, sådan set ikke findes. Objekterne skal modelleres og der findes ikke nogen standard for det arbejde. Når vi for eksempel gerne vil køre objekterne over i et IFC-format, som jo er det universelle sprog for 3D-modeller, så mangler vi en anlægsstandard. Derfor skal vi udvikle vores egen på tværs af branchen”.  

Et eksempel, som er taget fra den kommende anlægsdelsspecifikation er klassificeringen af jordforureningsfelter, som man arbejder på at objektivisere, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i 3D-modellen.   

(Herover ses et uddrag fra DiKons kommende anlægsdelsspecifikation. Her lægges der op til, at jordforureningsfelter modelleres som objekter, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i modellen).

DiKon’s ambition med udgivelsen af standarder for anlægsdele i forhold til eksempelvis udgravninger, forureningsniveauer, materialetyper og materialelag er at definere, hvordan programmerne skal håndtere anlægsdelene på brancheniveau. Det gælder for anlægsbranchen i Danmark, men handler i lige så høj grad om at udvikle standarder, der fungerer i et internationalt samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

MOE og NIRAS bliver en del af DiKon Anlæg

Digitale standarder baner vejen for nye praksisnære procesapplikationer hos Sweco og Årstiderne Arkitekter

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

Med udgangspunkt i DiKon’s leverancespecifikation udvikler Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed løbende procesapplikationer, der har til formål at styrke koordineringen i projekterne. Seneste applikation skal styrke det tværfaglige arbejde med udsparing af døre og vinduer.        

Sweco og Aarstiderne Arkitekter har i mange år været en del af DiKon samarbejdet og brugen af de standardiserede publikationer har længe været en fast del af det tværfaglige samarbejde på tværs af ingeniør- og arkitektdivisionerne i den samlede virksomhed. Det er med udgangspunkt i disse standarder og værktøjer, at Sweco og Aarstiderne Arkitekter nu har taget skridtet videre og har udviklet en praksisnær applikation, der nu bruges til yderligere at konkretisere leveringer og informationsniveauer i projekteringsfasen i forbindelse med udsparing i konstruktionsmodellen. Applikationstilgangen skal ses som et produkt af den digitale strategi, som Sweco har lagt og som har fokus på at skabe praksisnære digitale løsninger.    

En tværfaglig udsparingsapplikation

Den nyligt udviklede applikation skal bruges til at konkretisere udsparinger af døre og vinduer i Revit-modellen og ydermere hjælpe med at placere døre- og vindueshuller i 3D-modellen. Samtidig hjælper Swecos nye udsparingsapplikation med at tracke ændringer på tværs af både ingeniørens og arkitekternes 3D-modeller. 

De nye huller til døre og vinduer i arkitektmodellen kontrolleres for ændringer og sættes op imod allerede oprettede huller i konstruktionsmodellen. Dette bevirker, at hvis en dør eller et vindue er flyttet i arkitektmodellen, så markeres det, at der er en uoverensstemmelse mellem hullerne til døre og vinduer i betonelementet.

På den måde er applikationen med til at sikre, at ingeniørerne, der arbejder med konstruktionsmodellen, ikke bruger unødig tid på at granske arkitektens model i forbindelse med udsparingen. Samtidig bevæger man sig dermed væk fra det manuelle arbejde med at lave huller i konstruktionsmodellen, og det er noget, der kan spare tid i sidste ende.

(Applikationen sørger for at lave huller i eksempelvis betonelementerne med en korrekt placering og størrelse. Kilde: Sweco)

Det er DiKon’s leverancespecifikation, der ligger til grund for den nyudviklede udsparingsapplikation, og ifølge Mads Carlsen, der er Chef for Digital Innovation hos Sweco er applikationen et produkt af Sweco og Årstiderne Arkitekters interne brug af DiKon’s leverancespecifikation.

 

“Dikons leverancespecifikation er med til at skabe den fornødne enighed om, hvordan vi arbejder på tværs af arkitekt- og ingeniørdivisionen og med udgangspunkt i dette, kan mit team omsætte det grundlag til nogle konkrete applikationer, som understøtter forretningen”.   

En velkendt udfordring

Ifølge Mads Carlsen, der er teamleder af det nye innovationsteam hos Sweco, fungerer DiKon’s leverancespecifikationen som et værktøj til at forudse udfordringer fra starten af et projekt, såsom valget af informationsniveauer og fagmodeller for eksempelvis vinduesfalse, sokler og fundamenter. Dog kan der for tid til anden opstå et behov for yderligere at få præciseret koordineringen og få de sidste detaljer af  projekteringen på plads mellem de involverede parter. 

“Jeg vil sige, at det er en velkendt udfordring i byggebranchen at komme helt til bunds i koordineringen, når de sidste detaljer skal på plads. Det kan eksempelvis gøre sig gældende for koordinering af konstruktions- og installationsmodeller, hvor placeringen af rørgennemføringer eller måske placeringen af stikkontakter på et betonelement”.
– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation

Den nye applikation tager således skridtet videre fra leverancespecifikationen og hjælper med yderligere at præcisere, hvordan der skal koordineres mellem de projekterende parter i forhold til hvem, der skal modellere diverse elementer, hvem skal levere de påkrævede data ind i 3d-modellen, og hvem der skal koordinere processen”. 

To af de medarbejdere der ofte bruger værktøjet og som repræsentere henholdsvis arkitekt- og ingeniørdivisionen i projekteringerne er Frederik Bæk, der er fungerende BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter og Anders Hejnfelt, der er Fagchef for konstruktioner, samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco. 

Ifølge Frederik Bæk,  slår udsparingsapplikationen to fluer med ét smæk. 

“Den automatiserer to processer som tidligere er foregået manuelt. Der er selvfølgelig tale om den automatiske oprettelse af udsparinger i vægkomponenterne, men samtidig giver automatiseringen en ekstra kvalitetskontrol. Der er ikke længere en usikkerhed omkring, hvorvidt man har husket alle udsparinger fra arkitektens model, eller om udsparingerne har den rigtige størrelse. Den iboende sikkerhed giver applikationen dobbelt værdi”.

Ved at bringe automatisering i spil i arbejdet med udsparingerne bidrager applikationen, ifølge Anders Hejnfelt, til at nedbringe fejl indenfor et område, som ofte er berørt af mange faggrupper og som optager en del tid i projekteringerne.   

“Via automatiseringen nedsætter applikationen risikoen for fejl og dermed leverer vi et bedre produkt til vores kunder. Derudover har vi mulighed for at være mere agile i vores samarbejde. Hvis der eksempelvis ændres i vinduesplaceringer i en bærende facade, kan vores konstruktionsingeniører hurtigere se om det har konsekvenser for den bærende konstruktion, samt om der er behov for justeringer. Dermed har vi frigjort tid til at komme med alternative løsningsforslag”.   

– Anders Hejnfelt, Fagchef for konstruktioner samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco

 

Et produkt af Swecos digitale strategi

Det digitale innovationsteam, der står bag udviklingen af applikationen, er opblomstret på baggrund af en gennemgribende strategi, hvor det samlede Sweco og Årstiderne tilbyder integreret rådgivning på baggrund af in-house kompetencer indenfor både arkitekt- og ingeniørfagene. 

Ifølge Anders Hejnfelt er der et stort potentiale i den gennemgribende tværfaglig digitalisering.

“Der er utrolig mange grænseflader og faggrupper i et byggeri og derved er der også store gevinster at hente. Kort sagt handler det om, at vi kan frigøre tid til, at vi som ingeniører og arkitekter sammen kan finde de optimale løsninger til projektet, hvilket specielt kommer til udtryk i udførelsen, når det produkt vi leverer har gennemtænkte og koordinerede løsninger. Den gennemgribende digitalisering hjælpe os til at spille hinanden gode på tværs af faggrupperne”. 

Det digitale strategi hos Sweco og Årstiderne Arkitekter bygger simpelthen på en standardisering af det tværfaglige samarbejde i kombination med digitalisering af automatiserede arbejdsgange og processer. 

Ifølge Frederik Bæk er den helt store gevinst ved den digitale strategi, at der bliver frigivet tid i det enkelte projekt. 

“Via det standardiserede samarbejde, og med digitaliseringen af de automatiserede arbejdsgange og processer, kan man med meget få klik med musen få en hel dags arbejde fra hånden. Det højner kvaliteten af projekterne, fordi der til syvende og sidst er mere tid til de ting der giver projekterne værdi”.

Sweco og Årstiderne Arkitekters digitale strategi bygger på at levere projekter, der er et produkt af en integreret indsats mellem arkitekt- og ingeniørdivisionen og her ses udviklingen af nye samarbejdsapplikationer, som en fast del af denne praksisnære digitale strategi. 

“Som en integreret virksomhed med mange forskellige fagområder er det afgørende, at vi løbende formår at optimere vores samarbejde på tværs af vores divisioner. Det sker blandt andet ved løbende at udvikle nye tværfaglige applikationer”.  

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation      

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Rambølls brug af DiKons leverance- specifikation

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation. 

Rambøll har i samarbejde med DiKon udformet en “how-to-guide”, der skal give et indblik i den interne arbejdsmetode, det konkrete IKT-samarbejde og processen bag, at gøre leverancespecifikationen projektspecifik. Dermed henvender artiklen sig til alle aktører, der enten benytter publikationen i deres IKT-arbejde eller som ønsker at implementere denne i fremtiden. Følgende er udarbejdet med hjælp fra Troels Hoff, der er Fagchef for BIM & IKT hos Rambøll Danmark Byggeri. 

Leverancespecifikation som arbejdsmetode

Det er Rambølls IKT-gruppe, der overordnet er ansvarlig for leverancespecifikationen og for at udbrede viden omkring brugen af publikationen på tværs af organisationen. Hos Rambøll danner månedlige møder mellem IKT-gruppen og IKT-repræsentanter fra hver afdeling ramme omkring denne videndeling. 

På møderne fokuseres der især på vigtigheden af samspillet mellem leverancespecifikationen og de prædefinerede bygningsdelskort, som findes i bygningsdelsspecifikationen og de dertilhørende beskrivelser af LOD niveauerne. I Dikons publikationer arbejdes der med følgende LOD-definitioner: LOD 200 DK, LOD 300 DK, LOD 325 DK, LOD 400 DK.

Som tillæg til leverancespecifikationen fra DiKon har Rambøll lavet to yderligere versioner, der er baseret på den oprindelige udgave, men med mindre justeringer, der passer til specifikke projektbehov. Grundet forskellene i både type og størrelser af projekterne, så har man hos Rambøll udviklet en “light” udgave til brug på mindre projekter, hvor kunder og samarbejdspartnere har lave krav og en udgave af leverancespecifikationen til brug på totalentrepriser, hvor der ofte er en større inddragelse af leverandørprojekterende. 

 

(Hos Rambøll har man udviklet en “light” udgave af leverancespecifikationen til brug på mindre fagentrepriser, samt en  udgave til brug ved totalentrepriser.) 

(Rambølls IKT-aftaler består som minimum af projekttilrettede IKT-specifikationer med DiKons leverancespecifikation for bygningsdele og DiKons bygningsdelsspecifikation vedlagt som bilag). 

Leverancespecifikationen skal stadig tilpasses til det konkrete projekt med udgangspunkt i en af Rambøll-udgaverne.  

Fra arbejdsmetode til en projektspecifik leverancespecifikation i 5 steps

På et givent projekt skal Dikons leverancespecifikation med tilhørende bygningsdelsspecifikationer med i kontraktgrundlaget som en del af IKT-aftalen. Tilpasningen af leverancespecifikationen til det enkelte projekt følger i store træk nedenstående proces hos Rambøll.

  1. IKT-lederen afholder et intromøde med deltagelse af fagledere og modelansvarlige for de forskellige fag. Her gennemgås Dikons leverancespecifikation. Nogle gange skal Rambøll komme med et oplæg på en udfyldt leverancespecifikation, og andre gange så har bygherren eller totalentreprenøren forudfyldt en udgave, som der skal kommenteres på. Hovedfokus er på hvilke bygningsdele, der skal indgå i BIM-modellerne i de forskellige faser, og hvilket LOD-niveau de skal afleveres på. På mødet fokuseres der også på modelleringsomfanget af projekteringen og på til- og fravalg i forhold til standardudgaven (standard, light- eller totalentreprise-udgaven). Funktionaliteterne i værktøjet gennemgås også.
  2. Efter mødet får hver faggruppe nogle dage til at gennemgå kravene til LOD-niveuer inden for deres fagområde. IKT-lederen samler input sammen.
  3. Leverancespecifikationen drøftes med bygherre og/eller totalentreprenør, og man når frem til den endelige udformning eventuelt efter en yderligere iteration med de fagansvarlige hos Rambøll.
  4. Når IKT-aftalen er på plads, så formidler projektets IKT-leder (BIM Manager) sammen med projektets IKT-projektkoordinator (BIM Coordinator) indholdet i leverancespecifikationen til projektmedarbejderne, så alle ved, hvad der skal leveres i de forskellige faser både i forhold til geometri og egenskaber.
  5. Ved opstart af hver ny projektfase, så indkalder IKT-lederen til et møde med fagledere og modelansvarlige og gennemgår leverancespecifikationen med fokus på, hvad der skal leveres i den pågældende projektfase.

Dikons udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens, se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

 

Et godt tværfagligt samarbejde er mere end blot nye digitale værktøjer

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

Hos Aarsleff arbejder man ud fra den holdning, at digitaliseringen først for alvor skaber resultater, når virksomhedernes medarbejdere tages med på rejsen. DiKon har været på besøg hos den store danske entreprenørvirksomhed til en snak om både udfordringer og løsninger i det digitale samarbejde.

Den digitale omstilling af byggebranchen er på sit højeste og mange entreprenører, arkitektfirmaer og rådgivende ingeniører løber i dag stærkt for at komme først i mål med de nyeste digitale samarbejdsværktøjer og processer. Fokusset på en værdiskabende digitalisering er stort. Dette gør sig også gældende hos en af de førende entreprenørvirksomheder; Per Aarsleff A/S. 

 

Hos den store danske entreprenørvirksomhed har man dog den gennemgående holdning, at digitaliseringen ikke kan stå alene i jagten på resultaterne. Den menneskelige faktor er afgørende og det gælder om at få alle med ombord på den digitale udvikling. Holdningen er, at det er på tide, at den digitale bygge- og anlægsbranche begynder at fokusere på medarbejderne, som altid vil være bærende for at nye digitale processer lykkes og skaber værdi. 

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Astridur Elin Asgeirsdottir, der er VDC Development Manager hos Aarsleff, uddyber:  

 

“For at sikre en bæredygtig digital udvikling hos  Aarsleff bruger vi også meget tid på de aspekter af et godt tværfagligt samarbejde, der ikke handler om digitale værktøjer. Vi fokuserer dermed meget på selve processen og rammen for det digitale samarbejde og om at få den enkelte medarbejder med ombord” 

 

Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir er der mange gode eksempler på værdifulde samarbejder i branchen mellem bygherre, rådgivende ingeniører og entreprenører og mange dygtige fagpersoner, der løfter det digitale niveau i branchen. 

 

Men når det tværfaglige samarbejde går skævt, er det ifølge Aarsleffs VDC Manager ofte af de samme grundlæggende årsager.

Helt konkret ser Astridur Elin Asgeirsdottir tre centrale udfordringer i den digitale omstilling, som branchen bør tage seriøst og komme med løsninger på.

1: Nye systemer og gamle vaner – teknologien er foran kulturen

 

Hos entreprenørvirksomheden ser man en udfordring i det kontraktuelle samarbejde, når man putter nye digitale værktøjer ned over gamle arbejdsvaner. Christian Østen, der er VDC Group Manager hos Aarsleff, uddyber:

 

Den måde, som bygge- og anlægsbranchen har tænkt samarbejde på gennem de sidste årtier, bliver nu udfordret kraftigt. Hvis man tager nye digitale værktøjer og bruger dem direkte i en hertil forældet samarbejdskontekst, giver det ofte et andet og dårligere resultat, end man forventede”.

 

2: Den enkelte medarbejder skal med på rejsen

 

Det er afgørende at få den fagligt stærke medarbejder med mange års erfaring med på den digitale rejse. 

 

“Det kan være svært for den enkelte medarbejder at omstille sig til en nye digital hverdag med nye samarbejdsmetoder og tilgange, hvis man ikke får den rigtige vejledning. Samtidig handler det også som medarbejder om at være åben overfor en ny digital hverdag” udtaler Christian Østen.

 

3: Vi skal respektere hinandens fag i en digital hverdag  

  

De daglige arbejdsgange og samarbejder på tværs af faggrupperne skal ifølge Aarsleff bære præg af større respekt for hinandens fag- og ansvarsområder. Det handler om at løfte i flok og gøre hinanden gode, fortæller Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

“Nu har jeg arbejdet både i den rådgivende del af bygge- og anlægsbranchen og som entreprenør og lige meget hvilken del af branchen man anskuer, så er der udfordringer i samarbejdet. Det handler om at turde at samarbejde i en ny digital virkelighed, hvor mange forskellige firmaer skal fungere i samspil. Det betyder også, at der må ydes en ekstra indsats for hele projektet. Det kunne for eksempel være at viderebringe data, der kommer andre faggrupper til gode”.          

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Løsningen er den værdiskabende og løsningsorienterede kommunikation

Aarsleff er således med til at påpege tendenser i bygge- og anlægsbranchen anno 2020, der har potentiale til at bremse det digitale samarbejde på tværs af branchen. Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir og Christian Østen er der til gengæld bred enighed om, at branchen i mange tilfælde lykkes rigtig godt med de digitale samarbejder. 

 

De projekter, der virkelig lykkes har ifølge Christian og Astridur især to ting til fælles:

 

En åben og ærlig kommunikation omkring både tekniske muligheder og udfordringer er ifølge Christian Østen med til at styrke samarbejdet mellem faggrupperne i en projektering.

 

“De projekter, hvor jeg gennem årene har været entrepriseleder, procesleder eller været tilknyttet som VDC- og IKT-specialist og som er gået godt, er klart de projekter, hvor medarbejderne har været ærlige omkring udfordringerne, sideløbende med, at der har været en klar fordeling og definition af arbejdsopgaverne” udtaler Christian Østen.   

 

Det handler ifølge de to VDC-eksperter grundlæggende om, at man som virksomhed er åben overfor at forstå hinanden bedre på tværs af virksomhederne og faggrupperne og giver hinanden plads til at komme godt fra start på et projekt.  

 

“Det handler om at skubbe økonomi og andre elementer i baggrunden til en start, og sætte sig sammen og snakke om den gode udførsel af projektet. Vi skal også snakke om økonomi, men det må ikke være overskyggende for det gode og løsningsorienterede samarbejde” uddyber Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

Den vigtigste pointe omkring, hvordan branchen som helhed kan gribe den digitale transformation, ligger ifølge Aarsleff og Astridur gemt i at give den enkelte medarbejder plads til at kunne forandre sig. 

 

“Hvis vi som virksomheder skaber den fornødne plads og de rammer, der gør, at den enkelte medarbejder kan tage imod de nye og innovative arbejdsgange, så når vi hurtigere frem til nogle gode resultater, end hvis vi udelukkende fokuserer på de digitale værktøjer, og ikke på brugerne af dem”.   

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Udvidelse af DiKon publikation på vej – LOD-niveauer skal nu inkludere data fra 3D laserscanninger

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation 

DiKon arbejder på at udvide bygningsdelsspecifikationen, så den ligeledes kan bruges som aftalegrundlag for omsætning af data fra en laserscanning til en 3D-bygningsmodel.

Siden udgivelsen af den nye ydelsesbeskrivelse for Byggeri & Landskab (YBL18), har der været en øget efterspørgsel fra især bygherres side om at få et endnu mere præcist projekteringsgrundlag. Laserscanning har udviklet sig de seneste år, så det i dag er billigere at scanne end tidligere. Det har medført en opblomstring af 3D-laserscanninger i byggebranchen særligt i forbindelse med projekteringen af tilbygninger og i forbindelse med renovering af eksisterende byggerier. Derfor fokuserer branchefællesskabet DiKon nu på at tage LOD-niveauerne i brug i forbindelse med laserscanninger for at få et mere ensartet aftalegrundlag. 

3D-scanning er en game changer 

Der findes allerede mange forskellige scanningsteknologier, og der kan tages i anvendelse alt efter opgavens karakter. Ofte er det typen af byggeri, eller funktionen af opgaven der afgør, hvor detaljeret en scanningen eksempelvis skal være. Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der til daglig er IKT-leder hos Rambøll, så er der et meget stort potentiale i laserscanningerne, der allerede på nuværende tidspunkt er en fast bestanddel på mange projekter. Der er derfor god grund til at få en branchestandard for området.  

“Der er helt sikkert et stort potentiale i laserscanninger. Bare de sidste to år er der sket en utrolig udvikling. Man er gået fra at bruge laserscanninger sådan lidt sporadisk til at laserscanne meget gennemgribende i byggebranchen. Det er ikke en underdrivelse at sige, at laserscanninger er en game changer”.   

Udbredelsen af teknologien hænger uløseligt sammen med de mange fordele, som laserscanningerne bidrager med.  Helt grundlæggende er scanningerne med til at styrke samarbejdet mellem bygherre og rådgiver, da teknologien sikrer et præcist grundlag for den videre projektering.    

Typen af projekt afgør typen af scanning

3D-scanning åbner op for at kunne måle med millimeterpræcision, men det er altid typen af projekt, der afgør, hvilken type scanning og præcision der er brug for, for at kunne gennemføre en projektering tilfredsstillende. Der eksisterer allerede mange forskellige typer af scanninger, der alle varierer i pris, afhængigt af hvilket niveau af præcision man ønsker. Der er eksempelvis stor forskel i pris mellem en 3D-scanning, henholdsvis udført med en Geoslam, versus en gennemgribende laserscanning med Terrestrial laser scanning. 

Visse 3D-scanninger er gennemgribende og kan, i kombination med en punktsky opmåling fra en drone, generere data, der hurtigt kan omsættes til en 3D-model I et mesh format, eller til en fuld BIM model til projekter. Et eksempel på en punktsky opmåling, og en sideløbende 3D-scanning til en 3D-model, er Rambølls punktskyscanning af Erimitage Slottet i Dyrehaven. Ved sådanne 3D-scanninger er det muligt at formetere dataen til flere forskellige formater og er derfor interessant i forhold til både Revit og Tekla. 

 

 

 

 

 

 

 

(Til venstre ses en arkitekttegning af Erimitage Slottet i Dyrehaven nord for København. Til højre ses resultatet af en kombineret 3D-scanning og punktskyscanning af bygningen. Kilder hhv: BIM Equity – www.bimequity.dk og Rambøll)

Netop fordi der er stor forskel i præcision og pris, alt efter hvilken scanning man benytter sig af, er det vigtigt at få defineret typen af scanning allerede i aftalegrundlaget og ud fra nogle gennemgribende branchestandarder. 

 

Potentialet ved 3D scanninger i den sene fase af byggeriet  

Både i den nærmeste fremtid, og på længere sigt, åbner laserscanning op for mange nye og spændende muligheder, der både kan komme bygherren og entreprenøren til gode. I første omgang vil DiKon inkludere laserscanningerne i den tidlige fase af projekteringen, som projektgrundlag i bygningsdelsspecifikationen, men ambitionen er på sigt også at standardisere laserscanninger af byggeriet i senere faser. Dermed kan laserscanningerne åbne op for muligheden for at sikre “As-Built” overleveringer af byggeriet til bygherre, da byggeriet løbende kan scannes og tjekkes op imod 3D modellerne. 

“Der er et helt åbent marked omkring digital aflevering af et projekt, som 3D-scanning kan hjælpes os med at indfri. Ved hjælp af 3D-scanninger kan man dokumentere, at det man afleverer til bygherren også er det man aftalte på forhånd”

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Ved at inddrage 3D scanninger i de sene faser af byggeriet, kan man potentielt set mindske differencen mellem, hvad der er aftalt mellem bygherren og entreprenøren, og hvad der rent faktisk overleveres, når byggeriet står færdigt.    

Et behov for branchestandarder    

Fordi 3D scanningerne åbner op for et væld af nye muligheder i byggebranchen, ser vi hos DiKon et behov for at få nogle strømlinede branchestandarder, der underbygger og styrker samarbejdet omkring 3D scanninger.  

“Udvikling af 3D scanning i byggebranchen er sket på baggrund af nogle dygtige folk, der med inspiration i vores publikationer, har udviklet deres egne sporadiske standarder. Det vil vi meget gerne samle op på og lave nogle fælles branchestandarder, der kan gøre sig gældende på tværs af hele byggebranchen”.  

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Arbejdet med at udvikle standarder til 3D-scanningerne er i fuld gang, og det forventes at DiKon’s bygningsdelsspecifikation udvides med netop disse inden udgangen af 2019.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Fælles digitale standarder har styrket forståelsen mellem fagdisciplinerne hos Sweco og Årstiderne Arkitekter

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation

Sidste år blev virksomhederne Sweco og Årstiderne Arkitekter samlet under én fælles virksomhedsparaply. Årstiderne Arkitekter er nu en integreret division i Sweco, som udgør Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Det har, efter eget udsagn, styrket grundlaget for et gensidigt syn på fagmodellernes udvikling og brugen af de fælles digitale standarder i projekteringen. 

Det er ikke kun formelt, at arkitektdivisionen og ingeniørdivisionen hos Sweco og Årstiderne Arkitekter er rykket tættere på hinanden efter konsolideringen af de to virksomheder. Også på det digitale område og i arbejdet med 3D modelleringerne, i forbindelse med de fælles projekter, er der i overført betydning sket en samling af de to fagdiscipliner. Efter eget udsagn arbejder de to divisioner med et workflow, der er blevet finjusteret over de sidste år med udgangspunkt i fælles digitale standarder, hvilket løbende gør samarbejdet omkring projekterne mere effektivt.

At man på tværs af de to divisioner er rykket tættere på hinanden i digital forstand, understreges af Mads Carlsen, BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter;

“Det at ingeniørerne og arkitekterne er kommet fysisk tættere på hinanden, som tilfældet er på vores kontor i Silkeborg, betyder, at der er et godt flow, når der hurtigt skal afklares et spørgsmål om eksempelvis anslåede dimensioner på en skakt eller en væg, men i lige så høj grad har der udviklet sig en endnu bedre fælles forståelse på tværs af fagdisciplinerne omkring betydningen- og brugen af de DiKon værktøjer, som vi alle arbejder i”.

Efter eget udsagn har DiKon’s bygningsdelsspecifikationer dannet udgangspunktet for en fælles modelforståelse mellem ingeniører og arkitekter på Sweco’s jyske kontorer, hvilket har haft den effekt, at det eksempelvis ikke længere er nødvendigt at udspecificere alle informationer i leverancespecifikationen. Grundet det fintunede samarbejde og den forhøjede forståelse for fagdisciplinernes brug af de digitale værktøjer på tværs af ingeniør- og arkitektdivisionerne har Sweco og Årstiderne Arkitekter for alvor kunnet løfte nye typer af projekter og dermed åbne op for nye spændende forretningsområder.

Fælles standarder åbner op for nye forretningsområder

At man oplever et optimeret samarbejde mellem fagdiciplinerne med udgangspunkt i DiKon’s standarder har medført, at hidtil uafsøgte forretningsområder, der nødvendigvis kræver et fælles modelarbejde nu muliggøres.

Ifølge Sweco og Årstiderne Arkitekter er nye typer af projekter blevet særligt attraktive, da tid og ressourcer, som førhen blev brugt på at definere opgaveløsningen, og særligt vejen derhen, er blevet reduceret markant. Tiden bliver dermed udelukkende brugt på selve projektet til stor værdi for kunden. Modeldetaljering, modelbrug, og modelsamarbejde er nu en naturlig del af det daglige arbejde på tværs af arkitekt- og ingeniørdivisionen, hvilket er med til at reducere opstartstiden for projekterne kraftigt.

Et eksempel på en ny type af projekt som Årstiderne Arkitekter og Sweco sammen skal stå i spidsen for er udviklingen af en ny, grøn bydel i Horsens, som i fremtiden vil rumme ca. 450 boliger. Projektet, som er udviklet for Birch Ejendomme, skaber en ny bydel med naturen i centrum med fokus på synlig regnvandshåndtering, grønne engarealer og brug af områdets mange hjemmehørende plantearter i landskabsarkitekturen.


(Årstiderne Arkitekter og Sweco skal stå i spidsen for udviklingen af en ny, grøn bydel i Horsens, som i fremtiden vil rumme ca. 450 boliger. Kilde: Aarstiderne Arkitekter)

Netop den forkortede forberedelsestid er ifølge Mads Carlsen, BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter, med til at muliggøre, at man på tværs af de to divisioner nu kan løfte projekteringen af netop denne type byggeri.

”I stedet for at starte fra nul ved hvert projekt, giver de fælles standarder og værktøjer os mulighed for at starte et par trin oppe af stigen i forhold til komme i gang med at løse opgaven”.
– Mads Carlsen,  BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter

Styrket samarbejde mellem brandgruppen og arkitektdivisionen

Ved at forskellige fagdiscipliner opererer med samme mindset i forbindelse med modeludvikling, medfører dette nogle attraktive synergieffekter, når fagdisciplinerne kombinerer deres arbejde.

Et eksempel er blandt andet, at brandgruppen hos Sweco, som tidligere har kørt et selvstændigt projekteringsforløb, nu i højere grad udnytter geometri og data i arkitektens modeller. Brandingeniøren hos Sweco opretter på baggrund af relevante bygningsdele en model i Revit, der er importeret fra arkitektmodellen. Herefter udvælges der brandklasser for de bygningsdele, som skal overholde specifikke brandkrav. På baggrund af de valgte brandklasser, farves vægge og der påføres relevante tekster på eksempelvis døre. Efterfølgende kan arkitekten linke ind til brandmodellen og ”arve” de relevante oplysninger og projektere efter dem. Herved genereres meget af informationen til en brandplan automatisk. Samtidigt har arkitekten adgang til en mere fleksibel kvalitetssikring af deres projekt i forbindelse med brandkrav, da de korrekte data deles imellem modellerne løbende.

(Herover ses en brandmodelleringen i Revit. Brandingeniøren importerer relevante bygningsdele fra arkitekten og opretter en brandmodel, hvorefter arkitekten kan linke ind til denne og ”arve” relevante oplysninger og projektere efter disse. Kilde: Sweco)

Vi skal højne forståelsen mellem fagdisciplinerne på tværs af byggebranchen

For DiKon er selve arbejdet med at højne forståelsen mellem de forskellige fagdiscipliner en af hjørnestenen i den vision, som branchefællesskabet er sat i verden for at indfri. For Jacob Güldner, der er BIM og IKT Chef hos Sweco er der klare fordele at hente for Sweco og Årstiderne Arkitekter ved at benytte de fælles standarder, men også for branchen som helhed.

“Det der er spændende for branchen er, at jo mere, der bliver arbejdet med de fælles digitale standarder, jo mere effektiv bliver projektering, da der ikke i lige så høj grad er et behov for at udpensle alle leveringer ned i mindste detalje. Samtidig ser vi, at en grundlæggende forståelse for de digitale standarder og værktøjer er med til hurtigt at løse de tillægsopgaver, som altid knytter sig til et projekt, hvilket sikrer et godt flow i projekteringen”.   

Ifølge Sweco og Årstiderne Arkitekter har modelstandarderne fra DiKon medført direkte værdiforøgelser til projekterne gennem en fælles forståelse på tværs af divisionerne.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Per Aarsleff A/S ønsker digitale standarder til anlægssegmentet!

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation

Bygge- og anlægsvirksomheden Per Aarsleff A/S, der sidste år blev en del af det digitale branchefællesskab DiKon, slår nu et slag for, at der ligeledes udvikles fælles branchestandarder til det danske anlægssegment.

I byggebranchen har man i mange år arbejdet med at styrke en digital standardisering gennem udvikling af fælles bygningsdels-specifikationer. Et mere effektivt og gnidningsfrit samarbejde på tværs af entreprenører, bygherrer, rådgivere, arkitekter og lignende parter har været drivkraften, der har skubbet det digitale samarbejde foran sig. Hos Aarsleff har man nu ambitioner om at udvikle konkrete digitale standarder til brug i anlægsprojekter i samarbejde med de øvrige DiKon medlemmer.

For Aarsleff ligger brugen af 3D-modeller i udførelsen af anlægsprojekter ikke fjernt, og digitaliseringen er de seneste år blevet en bærende del af forretningen. Anlægsprojekter er ikke udelukkende et spørgsmål om at lægge ledninger i jorden, men koncentrerer sig i høj grad også om avancerede anlægskonstruktioner, hvor man hos bygge- og anlægsvirksomheden eksempelvis modellerer armeringen i digitale 3D-modeller.

De seneste år har man hos Aarsleff valgt at gå den digitale vej også inden for anlæg. Dette ses tydeligt i, at man udarbejder 3D-modeller til at udføre efter, selv om det ikke er påkrævet, fordi ledelsen ser en stor gevinst i at digitalisere anlægsprocessen. Hos Aarsleff oplever man ligeledes, at den digitale tilgang til anlægsprojekterne mindsker fejl ved eksempelvis simulering af byggeprocessen (4D), beregning af jord- og betonmængder, optimering af armeringsføring samt forbedring af workflow på byggepladserne.

Ástríður Elín Ásgeirsdóttir, der er VDC Development Manager hos Aarsleff, og som leder implementeringen af VDC (Virtual Design & Construction), udtaler følgende om den digitale tilgang:

“Selvom vi ikke modtager 3D-modeller fra rådgiverne, ser vi en stor gevinst i at anvende BIM (Building Information Modelling) i vores anlægsprojekter. Derfor modellerer vi selv BIM-modellerne på vores store infrastrukturprojekter og sætter som krav til vores rådgivere, at de leverer gældende modeller i et bestemt informationsniveau, så vi kan genbruge data og mindske datatab mellem aktørerne”.

 

(I Aarsleff har man i mange år brugt både jord- og konstruktionsmodeller aktivt i udførelsesfasen. Herover ses et eksempel på 3D-modellering af armering i en brokonstruktion).

 

(Anlægskonstruktionerne 3D-modelleres ofte i VDC-gruppen hos Aarsleff ud fra de 2D PDF-tegninger, der modtages fra rådgiveren).

Et behov for fælles digitale standarder for anlægsprojekter

På anlægssiden findes der på nuværende tidspunkt ikke en fælles publikation med digitale standarder, som for eksempelvis jordlag, jordmængder, havne-, brokonstruktioner og andre elementer, der er relevante i en anlægssammenhæng. Hos Aarsleff og de øvrige DiKon medlemsorganisationer ser man dog et behov for at udvikle et fælles værktøj, der kan tydeliggøre aftaler omkring informationsniveauer og leverancer og dermed styrke samarbejdet omkring et anlægsprojekt

(Anlægsmodeller såsom ovenstående modelleres, selvom de ikke bliver leveret fra rådgiver. Modellerne bruges til mængder og i lige så høj grad til maskinstyring og planlægning af produktionen). 

Simon Haahr Larsen, der er VDC Group Manager indenfor anlægsarbejder hos Aarsleff, og som til daglig blandt andet arbejder med 3D-modellering på anlægsprojekter, konkretiserer behovet for digitale standarder i anlægsbranchen.

“Som det er i dag, så koncentrerer bygherrer sig i høj grad om gode IKT-aftaler og bygningsdels-specifikationer mellem de involverede parter i et byggeri. Det er på sin vis rigtig fint, men sagt på en anden måde, så ligger fokusset nærmest udelukkende på alt det, der har med byggeriet over jorden at gøre. Der savner vi et fokus på den del af byggeriet, der ligger under jorden, dvs. anlægsdelen. Da vores behov er et andet end bygherrens, sidder vi faktisk selv og laver modelleringen på anlægsdelen, sådan lidt sideløbende.”   

Christian Østen Rasmussen, der er VDC Group Manager indenfor byggeri hos Aarsleff, understreger, at brugen af 3D-modeller til at designe og udføre projekter også er en stor del af anlægsbranchen og ikke udelukkende er forbeholdt den del af byggebranchen, der ikke beskæftiger sig med anlæg.

“Hos Aarsleff benytter vi i høj grad 3D-modeller til at designe og udføre vores anlægsprojekter. Derfor vil det være en stor fordel, hvis vi i fremtiden kan lave aftaler, med eksempelvis en rådgivende ingeniør, baseret på en fælles branchestandard. Som hovedentreprenør oplever vi sommetider, at rådgiverne projekterer i 3D, men at det kun er 2D-projektet, der bliver udgivet til os. Derefter modellerer vi så selv projektet op i 3D, da det er en fordel for os. Hvis vi kunne undgå dette dobbelte modelleringsarbejde i fremtiden, vil det være klart at foretrække for alle parter”.

Fordelene ved 3D-modellering i anlægsbranchen

Ifølge Simon Haahr Larsen er Aarsleff, som bygge- og anlægsvirksomhed, afhængig af at arbejde med 3D-anlægsmodeller, som det er muligt at trække mængder ud fra til brug i produktionen. Eksempelvis kunne man ifølge Simon Haahr Larsen fokusere på digitale standarder i forhold til jordlag og informationer omkring, hvad disse skal indeholde, og hvilken detaljeringsgrad man ønsker. Man vil også i langt højere grad kunne benytte sig af maskinstyring i forhold til at føre data fra 3D-modellerne ind i eksempelvis en gravemaskine med informationer om, hvor og hvor meget, der skal graves. 

I forhold til anlægsprojekterne er der ifølge Christian Østen Rasmussen og Simon Haahr Larsen også en del økonomi i at få indført digitale standarder, da det i høj grad kan mindske risikoen for fejl. Her henvises der til, at man eksempelvis kan benytte sig af kollisionskontrol af rør i projekteringsfasen, inden man går i gang med udførelsen.

(Anlægsmodeller bruges også hos Aarsleff til at forudse og identificere potentielle udfordringer i udførelsesfasen, ligesom vist på billedet ovenover ift. svingradius).

Et fælles arbejde

I DiKon regi er man nu begyndt at sætte de første streger til en publikation, der kan bruges i anlægssammenhænge og som eksperter i anlægsbyggerier spiller Aarsleff en stor rolle i udviklingen af værktøjet.

“I Aarsleff støtter vi op om DiKon samarbejdet og udarbejdelsen af digitale aftaler i anlægsprojekter, som er et stort fokusområde for os”, siger Ástríður Elín Ásgeirsdóttir, VDC Development Manager hos Aarsleff.

Ambitionen for Aarsleff og resten af DiKon medlemmerne er at få udviklet en “bygningsdels-specifikation” til brug i anlægsprojekter i løbet af 2020.

Foruden ovennævnte publikation er der planer om at tilføje et nyt afsnit i DiKon’s leverancespecifikation, da de to publikationer hænger uløseligt sammen.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.