Et godt tværfagligt samarbejde er mere end blot nye digitale værktøjer

Hos Aarsleff arbejder man ud fra den holdning, at digitaliseringen først for alvor skaber resultater, når virksomhedernes medarbejdere tages med på rejsen. DiKon har været på besøg hos den store danske entreprenørvirksomhed til en snak om både udfordringer og løsninger i det digitale samarbejde.

Den digitale omstilling af byggebranchen er på sit højeste og mange entreprenører, arkitektfirmaer og rådgivende ingeniører løber i dag stærkt for at komme først i mål med de nyeste digitale samarbejdsværktøjer og processer. Fokusset på en værdiskabende digitalisering er stort. Dette gør sig også gældende hos en af de førende entreprenørvirksomheder; Per Aarsleff A/S. 

 

Hos den store danske entreprenørvirksomhed har man dog den gennemgående holdning, at digitaliseringen ikke kan stå alene i jagten på resultaterne. Den menneskelige faktor er afgørende og det gælder om at få alle med ombord på den digitale udvikling. Holdningen er, at det er på tide, at den digitale bygge- og anlægsbranche begynder at fokusere på medarbejderne, som altid vil være bærende for at nye digitale processer lykkes og skaber værdi. 

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Astridur Elin Asgeirsdottir, der er VDC Development Manager hos Aarsleff, uddyber:  

 

“For at sikre en bæredygtig digital udvikling hos  Aarsleff bruger vi også meget tid på de aspekter af et godt tværfagligt samarbejde, der ikke handler om digitale værktøjer. Vi fokuserer dermed meget på selve processen og rammen for det digitale samarbejde og om at få den enkelte medarbejder med ombord” 

 

Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir er der mange gode eksempler på værdifulde samarbejder i branchen mellem bygherre, rådgivende ingeniører og entreprenører og mange dygtige fagpersoner, der løfter det digitale niveau i branchen. 

 

Men når det tværfaglige samarbejde går skævt, er det ifølge Aarsleffs VDC Manager ofte af de samme grundlæggende årsager.

Helt konkret ser Astridur Elin Asgeirsdottir tre centrale udfordringer i den digitale omstilling, som branchen bør tage seriøst og komme med løsninger på.

1: Nye systemer og gamle vaner – teknologien er foran kulturen

 

Hos entreprenørvirksomheden ser man en udfordring i det kontraktuelle samarbejde, når man putter nye digitale værktøjer ned over gamle arbejdsvaner. Christian Østen, der er VDC Group Manager hos Aarsleff, uddyber:

 

Den måde, som bygge- og anlægsbranchen har tænkt samarbejde på gennem de sidste årtier, bliver nu udfordret kraftigt. Hvis man tager nye digitale værktøjer og bruger dem direkte i en hertil forældet samarbejdskontekst, giver det ofte et andet og dårligere resultat, end man forventede”.

 

2: Den enkelte medarbejder skal med på rejsen

 

Det er afgørende at få den fagligt stærke medarbejder med mange års erfaring med på den digitale rejse. 

 

“Det kan være svært for den enkelte medarbejder at omstille sig til en nye digital hverdag med nye samarbejdsmetoder og tilgange, hvis man ikke får den rigtige vejledning. Samtidig handler det også som medarbejder om at være åben overfor en ny digital hverdag” udtaler Christian Østen.

 

3: Vi skal respektere hinandens fag i en digital hverdag  

  

De daglige arbejdsgange og samarbejder på tværs af faggrupperne skal ifølge Aarsleff bære præg af større respekt for hinandens fag- og ansvarsområder. Det handler om at løfte i flok og gøre hinanden gode, fortæller Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

“Nu har jeg arbejdet både i den rådgivende del af bygge- og anlægsbranchen og som entreprenør og lige meget hvilken del af branchen man anskuer, så er der udfordringer i samarbejdet. Det handler om at turde at samarbejde i en ny digital virkelighed, hvor mange forskellige firmaer skal fungere i samspil. Det betyder også, at der må ydes en ekstra indsats for hele projektet. Det kunne for eksempel være at viderebringe data, der kommer andre faggrupper til gode”.          

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Løsningen er den værdiskabende og løsningsorienterede kommunikation

Aarsleff er således med til at påpege tendenser i bygge- og anlægsbranchen anno 2020, der har potentiale til at bremse det digitale samarbejde på tværs af branchen. Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir og Christian Østen er der til gengæld bred enighed om, at branchen i mange tilfælde lykkes rigtig godt med de digitale samarbejder. 

 

De projekter, der virkelig lykkes har ifølge Christian og Astridur især to ting til fælles:

 

En åben og ærlig kommunikation omkring både tekniske muligheder og udfordringer er ifølge Christian Østen med til at styrke samarbejdet mellem faggrupperne i en projektering.

 

“De projekter, hvor jeg gennem årene har været entrepriseleder, procesleder eller været tilknyttet som VDC- og IKT-specialist og som er gået godt, er klart de projekter, hvor medarbejderne har været ærlige omkring udfordringerne, sideløbende med, at der har været en klar fordeling og definition af arbejdsopgaverne” udtaler Christian Østen.   

 

Det handler ifølge de to VDC-eksperter grundlæggende om, at man som virksomhed er åben overfor at forstå hinanden bedre på tværs af virksomhederne og faggrupperne og giver hinanden plads til at komme godt fra start på et projekt.  

 

“Det handler om at skubbe økonomi og andre elementer i baggrunden til en start, og sætte sig sammen og snakke om den gode udførsel af projektet. Vi skal også snakke om økonomi, men det må ikke være overskyggende for det gode og løsningsorienterede samarbejde” uddyber Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

Den vigtigste pointe omkring, hvordan branchen som helhed kan gribe den digitale transformation, ligger ifølge Aarsleff og Astridur gemt i at give den enkelte medarbejder plads til at kunne forandre sig. 

 

“Hvis vi som virksomheder skaber den fornødne plads og de rammer, der gør, at den enkelte medarbejder kan tage imod de nye og innovative arbejdsgange, så når vi hurtigere frem til nogle gode resultater, end hvis vi udelukkende fokuserer på de digitale værktøjer, og ikke på brugerne af dem”.   

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Hvordan samstemmer man forventninger og krav til 3D-bygningsmodeller?

At fælles standarder skaber fælles forståelse mellem fagdisciplinerne er en vigtig erkendelse, som bliver mere og mere udbredt på tværs af den digitale byggebranche. Derfor har DiKon været på besøg hos COWI og Arkitema til en snak om deres fælles projekteringer, fælles forståelse for 3D-modelleringen og brugen af fælles digitale standarder.

COWI og Arkitema har de sidste mange år været en del af branchefællesskabet DiKon og aktivt taget del i både udarbejdelsen og udbredelsen af digitale standarder til byggebranchen. I slutningen af 2018 opkøbte COWI arkitektvirksomheden og det har ifølge de to BIM Department Managers hos COWI, Martin Blaaberg og Kenneth Højbjerg, kun styrket samarbejdet på tværs af de to virksomheder.

“Siden opkøbet af Arkitema er samarbejdet kun blevet bedre og vi har kunnet bygge videre på de gode erfaringer, som vi allerede havde virksomhederne imellem. Også i det tværfaglige arbejde omkring 3D-modelleringen er vi rykket tættere sammen rent fagligt”.
– Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager hos COWI

Digitale udvekslingsplatforme som omdrejningspunkt for samarbejdet

Selve samarbejdet mellem COWI og Arkitema tager udgangspunkt i en række fælles digitale udvekslingsplatforme. Fælles for dem alle er, at både ingeniørerne og arkitekterne løbende leverer data ind i disse platforme, og gør det ud fra en fælles forståelse af DiKon’s definerede branchestandarder.

Et markant og vigtigt omdrejningspunkt for det digitale samarbejde på tværs af ingeniørerne og arkitekterne hos henholdsvis COWI og Arkitema skal ses i den fælles datamodel. Der bliver lagt stor værdi i, at fagdisciplinerne kan kommunikere direkte ind i datamodellen og dermed udveksle geometri og egenskaber på fagniveau.

Projektdeltagerne arbejder altid i et opdateret grundlag, hvor der leveres data direkte ind i modellen. Ingeniøren kan synliggøre den tekniske løsning med det samme, uden at f.eks. arkitekten skulle vente på et modelupload i næste uge, som man kender det fra traditionelle projekteringsforløb. Samtidigt er alle egenskaber, der knytter sig til objekterne i datamodellen altid tilgængelige. Det kan f.eks. være materiale, dimension, eller mængder.

Illustrationen herover viser et udklip fra udvekslingsplatform Autodeks BIM360’s model viewer – hvor egenskaber som eksempelvis mængder er synlige for det enkelte objekt. Kilde COWI

 

Et styrket samarbejde i de tidlige faser

Især i de tidlige faser af projekteringen giver samspillet mellem de fælles standarder og rækken af udvekslingsplatforme et godt afsæt for innovation mellem arkitekter og ingeniører. Kenneth Højbjerg uddyber: 

“Fra dag ét arbejder vi i fælles digitale udvekslingsplatforme og ud fra fælles digitale standarder, hvilket skaber grundlaget for en innovativ dialog på vores fælles projekter. Dermed kan vi, med afsæt i vores digitale samarbejde, skabe større tryghed for kunden”. 

Som udgangspunkt for samarbejdet anvender de to faggrupper ligeledes en fælles autodesk 360 platform; BIM360’s Design collaboration & Autodeks BIM360’s Issue management, til løbende at udveksle projektinformationer og til at logge alle projektforespørgsler fra de to faggrupper digitalt. Dette er med til at skabe gennemsigtighed i projekteringen. Eksempelvis har ingeniøren altid mulighed for at kommentere på arkitektens design, hvilket sparer tid i de indledende faser.

Ovenover vises et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s Design collabaration – Her kan man se, at udvekslingsfrekvensen hos arkitekten, indledningsvis er større. Hver ’prik’ på tidslinjen viser, at en fagmodel er delt med de øvrige faggrupper. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Herover viser et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s issue management – som kan håndtere og logge alle projektforespørgsler digitalt. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Informationer og krav til f.eks. konstruktion, installation og energi bliver tilgængelig, hvor den skaber størst værdi til projektet. Når man flytter det indledende fokus til kvalificering af arkitektens løsning, oparbejdes der en større robusthed til de efterfølgende faser i projektet.

I den ideelle verden vil der efter de indledende faser ikke forekomme større projektændringer, og det skaber grundlaget for en mere effektiv projektering.

På lige fod kan man give kunden direkte adgang til en live visning af bygningsmodellen med mulighed for at komme med kommentarer og ønsker til projektet.

Standarder som en buffer for fejl

På tværs af de to faggrupper anses standarderne som en buffer for fejl og uklarheder i samspillet mellem de to faggrupper hos henholdsvis COWI og Arkitema, og de to BIM Managers ser ydermere en klar sammenhæng mellem brugen af digitale standarder i projekteringen og hvor vellykket byggeprocessen kan siges at have været. Martin Blaaberg uddyber;

Blaaberg uddyber;

“Lidt groft kan man sige, at de digitale standarder i sig selv ikke er så interessante, da de i store træk bare beskriver informationsniveauer for x-antal byggedele, på et givent tidspunkt i projekteringen. Det, der i høj grad er interessant, er den fælles forståelse, som standarderne skaber på tværs af fagdiciplinerne. Vigtigheden af ikke at skulle diskutere definitioner og begreber i forbindelse med digitale ydelser og modeldetaljering udmønter sig i mere vellykkede projekteringer og bedre projektstyring”.

De digitale standarder som COWI og Arkitema til daglig tager udgangspunkt i er med til at opridse krav til 3D-modellerne og aligne forventninger til eksempelvis leveringer ind i udvekslingsmodellerne. Dermed kan de fælles standarder skabe et fælles digitalt udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

Udvidelse af DiKon publikation på vej – LOD-niveauer skal nu inkludere data fra 3D laserscanninger

DiKon arbejder på at udvide bygningsdelsspecifikationen, så den ligeledes kan bruges som aftalegrundlag for omsætning af data fra en laserscanning til en 3D-bygningsmodel.

Siden udgivelsen af den nye ydelsesbeskrivelse for Byggeri & Landskab (YBL18), har der været en øget efterspørgsel fra især bygherres side om at få et endnu mere præcist projekteringsgrundlag. Laserscanning har udviklet sig de seneste år, så det i dag er billigere at scanne end tidligere. Det har medført en opblomstring af 3D-laserscanninger i byggebranchen særligt i forbindelse med projekteringen af tilbygninger og i forbindelse med renovering af eksisterende byggerier. Derfor fokuserer branchefællesskabet DiKon nu på at tage LOD-niveauerne i brug i forbindelse med laserscanninger for at få et mere ensartet aftalegrundlag. 

3D-scanning er en game changer 

Der findes allerede mange forskellige scanningsteknologier, og der kan tages i anvendelse alt efter opgavens karakter. Ofte er det typen af byggeri, eller funktionen af opgaven der afgør, hvor detaljeret en scanningen eksempelvis skal være. Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der til daglig er IKT-leder hos Rambøll, så er der et meget stort potentiale i laserscanningerne, der allerede på nuværende tidspunkt er en fast bestanddel på mange projekter. Der er derfor god grund til at få en branchestandard for området.  

“Der er helt sikkert et stort potentiale i laserscanninger. Bare de sidste to år er der sket en utrolig udvikling. Man er gået fra at bruge laserscanninger sådan lidt sporadisk til at laserscanne meget gennemgribende i byggebranchen. Det er ikke en underdrivelse at sige, at laserscanninger er en game changer”.   

Udbredelsen af teknologien hænger uløseligt sammen med de mange fordele, som laserscanningerne bidrager med.  Helt grundlæggende er scanningerne med til at styrke samarbejdet mellem bygherre og rådgiver, da teknologien sikrer et præcist grundlag for den videre projektering.    

Typen af projekt afgør typen af scanning

3D-scanning åbner op for at kunne måle med millimeterpræcision, men det er altid typen af projekt, der afgør, hvilken type scanning og præcision der er brug for, for at kunne gennemføre en projektering tilfredsstillende. Der eksisterer allerede mange forskellige typer af scanninger, der alle varierer i pris, afhængigt af hvilket niveau af præcision man ønsker. Der er eksempelvis stor forskel i pris mellem en 3D-scanning, henholdsvis udført med en Geoslam, versus en gennemgribende laserscanning med Terrestrial laser scanning. 

Visse 3D-scanninger er gennemgribende og kan, i kombination med en punktsky opmåling fra en drone, generere data, der hurtigt kan omsættes til en 3D-model I et mesh format, eller til en fuld BIM model til projekter. Et eksempel på en punktsky opmåling, og en sideløbende 3D-scanning til en 3D-model, er Rambølls punktskyscanning af Erimitage Slottet i Dyrehaven. Ved sådanne 3D-scanninger er det muligt at formetere dataen til flere forskellige formater og er derfor interessant i forhold til både Revit og Tekla. 

 

 

 

 

 

 

 

(Til venstre ses en arkitekttegning af Erimitage Slottet i Dyrehaven nord for København. Til højre ses resultatet af en kombineret 3D-scanning og punktskyscanning af bygningen. Kilder hhv: BIM Equity – www.bimequity.dk og Rambøll)

Netop fordi der er stor forskel i præcision og pris, alt efter hvilken scanning man benytter sig af, er det vigtigt at få defineret typen af scanning allerede i aftalegrundlaget og ud fra nogle gennemgribende branchestandarder. 

 

Potentialet ved 3D scanninger i den sene fase af byggeriet  

Både i den nærmeste fremtid, og på længere sigt, åbner laserscanning op for mange nye og spændende muligheder, der både kan komme bygherren og entreprenøren til gode. I første omgang vil DiKon inkludere laserscanningerne i den tidlige fase af projekteringen, som projektgrundlag i bygningsdelsspecifikationen, men ambitionen er på sigt også at standardisere laserscanninger af byggeriet i senere faser. Dermed kan laserscanningerne åbne op for muligheden for at sikre “As-Built” overleveringer af byggeriet til bygherre, da byggeriet løbende kan scannes og tjekkes op imod 3D modellerne. 

“Der er et helt åbent marked omkring digital aflevering af et projekt, som 3D-scanning kan hjælpes os med at indfri. Ved hjælp af 3D-scanninger kan man dokumentere, at det man afleverer til bygherren også er det man aftalte på forhånd”

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Ved at inddrage 3D scanninger i de sene faser af byggeriet, kan man potentielt set mindske differencen mellem, hvad der er aftalt mellem bygherren og entreprenøren, og hvad der rent faktisk overleveres, når byggeriet står færdigt.    

Et behov for branchestandarder    

Fordi 3D scanningerne åbner op for et væld af nye muligheder i byggebranchen, ser vi hos DiKon et behov for at få nogle strømlinede branchestandarder, der underbygger og styrker samarbejdet omkring 3D scanninger.  

“Udvikling af 3D scanning i byggebranchen er sket på baggrund af nogle dygtige folk, der med inspiration i vores publikationer, har udviklet deres egne sporadiske standarder. Det vil vi meget gerne samle op på og lave nogle fælles branchestandarder, der kan gøre sig gældende på tværs af hele byggebranchen”.  

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Arbejdet med at udvikle standarder til 3D-scanningerne er i fuld gang, og det forventes at DiKon’s bygningsdelsspecifikation udvides med netop disse inden udgangen af 2019.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Fælles digitale standarder har styrket forståelsen mellem fagdisciplinerne hos Sweco og Årstiderne Arkitekter

Sidste år blev virksomhederne Sweco og Årstiderne Arkitekter samlet under én fælles virksomhedsparaply. Årstiderne Arkitekter er nu en integreret division i Sweco, som udgør Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Det har, efter eget udsagn, styrket grundlaget for et gensidigt syn på fagmodellernes udvikling og brugen af de fælles digitale standarder i projekteringen. 

Det er ikke kun formelt, at arkitektdivisionen og ingeniørdivisionen hos Sweco og Årstiderne Arkitekter er rykket tættere på hinanden efter konsolideringen af de to virksomheder. Også på det digitale område og i arbejdet med 3D modelleringerne, i forbindelse med de fælles projekter, er der i overført betydning sket en samling af de to fagdiscipliner. Efter eget udsagn arbejder de to divisioner med et workflow, der er blevet finjusteret over de sidste år med udgangspunkt i fælles digitale standarder, hvilket løbende gør samarbejdet omkring projekterne mere effektivt.

At man på tværs af de to divisioner er rykket tættere på hinanden i digital forstand, understreges af Mads Carlsen, BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter;

“Det at ingeniørerne og arkitekterne er kommet fysisk tættere på hinanden, som tilfældet er på vores kontor i Silkeborg, betyder, at der er et godt flow, når der hurtigt skal afklares et spørgsmål om eksempelvis anslåede dimensioner på en skakt eller en væg, men i lige så høj grad har der udviklet sig en endnu bedre fælles forståelse på tværs af fagdisciplinerne omkring betydningen- og brugen af de DiKon værktøjer, som vi alle arbejder i”.

Efter eget udsagn har DiKon’s bygningsdelsspecifikationer dannet udgangspunktet for en fælles modelforståelse mellem ingeniører og arkitekter på Sweco’s jyske kontorer, hvilket har haft den effekt, at det eksempelvis ikke længere er nødvendigt at udspecificere alle informationer i leverancespecifikationen. Grundet det fintunede samarbejde og den forhøjede forståelse for fagdisciplinernes brug af de digitale værktøjer på tværs af ingeniør- og arkitektdivisionerne har Sweco og Årstiderne Arkitekter for alvor kunnet løfte nye typer af projekter og dermed åbne op for nye spændende forretningsområder.

Fælles standarder åbner op for nye forretningsområder

At man oplever et optimeret samarbejde mellem fagdiciplinerne med udgangspunkt i DiKon’s standarder har medført, at hidtil uafsøgte forretningsområder, der nødvendigvis kræver et fælles modelarbejde nu muliggøres.

Ifølge Sweco og Årstiderne Arkitekter er nye typer af projekter blevet særligt attraktive, da tid og ressourcer, som førhen blev brugt på at definere opgaveløsningen, og særligt vejen derhen, er blevet reduceret markant. Tiden bliver dermed udelukkende brugt på selve projektet til stor værdi for kunden. Modeldetaljering, modelbrug, og modelsamarbejde er nu en naturlig del af det daglige arbejde på tværs af arkitekt- og ingeniørdivisionen, hvilket er med til at reducere opstartstiden for projekterne kraftigt.

Et eksempel på en ny type af projekt som Årstiderne Arkitekter og Sweco sammen skal stå i spidsen for er udviklingen af en ny, grøn bydel i Horsens, som i fremtiden vil rumme ca. 450 boliger. Projektet, som er udviklet for Birch Ejendomme, skaber en ny bydel med naturen i centrum med fokus på synlig regnvandshåndtering, grønne engarealer og brug af områdets mange hjemmehørende plantearter i landskabsarkitekturen.


(Årstiderne Arkitekter og Sweco skal stå i spidsen for udviklingen af en ny, grøn bydel i Horsens, som i fremtiden vil rumme ca. 450 boliger. Kilde: Aarstiderne Arkitekter)

Netop den forkortede forberedelsestid er ifølge Mads Carlsen, BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter, med til at muliggøre, at man på tværs af de to divisioner nu kan løfte projekteringen af netop denne type byggeri.

”I stedet for at starte fra nul ved hvert projekt, giver de fælles standarder og værktøjer os mulighed for at starte et par trin oppe af stigen i forhold til komme i gang med at løse opgaven”.
– Mads Carlsen,  BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter

Styrket samarbejde mellem brandgruppen og arkitektdivisionen

Ved at forskellige fagdiscipliner opererer med samme mindset i forbindelse med modeludvikling, medfører dette nogle attraktive synergieffekter, når fagdisciplinerne kombinerer deres arbejde.

Et eksempel er blandt andet, at brandgruppen hos Sweco, som tidligere har kørt et selvstændigt projekteringsforløb, nu i højere grad udnytter geometri og data i arkitektens modeller. Brandingeniøren hos Sweco opretter på baggrund af relevante bygningsdele en model i Revit, der er importeret fra arkitektmodellen. Herefter udvælges der brandklasser for de bygningsdele, som skal overholde specifikke brandkrav. På baggrund af de valgte brandklasser, farves vægge og der påføres relevante tekster på eksempelvis døre. Efterfølgende kan arkitekten linke ind til brandmodellen og ”arve” de relevante oplysninger og projektere efter dem. Herved genereres meget af informationen til en brandplan automatisk. Samtidigt har arkitekten adgang til en mere fleksibel kvalitetssikring af deres projekt i forbindelse med brandkrav, da de korrekte data deles imellem modellerne løbende.

(Herover ses en brandmodelleringen i Revit. Brandingeniøren importerer relevante bygningsdele fra arkitekten og opretter en brandmodel, hvorefter arkitekten kan linke ind til denne og ”arve” relevante oplysninger og projektere efter disse. Kilde: Sweco)

Vi skal højne forståelsen mellem fagdisciplinerne på tværs af byggebranchen

For DiKon er selve arbejdet med at højne forståelsen mellem de forskellige fagdiscipliner en af hjørnestenen i den vision, som branchefællesskabet er sat i verden for at indfri. For Jacob Güldner, der er BIM og IKT Chef hos Sweco er der klare fordele at hente for Sweco og Årstiderne Arkitekter ved at benytte de fælles standarder, men også for branchen som helhed.

“Det der er spændende for branchen er, at jo mere, der bliver arbejdet med de fælles digitale standarder, jo mere effektiv bliver projektering, da der ikke i lige så høj grad er et behov for at udpensle alle leveringer ned i mindste detalje. Samtidig ser vi, at en grundlæggende forståelse for de digitale standarder og værktøjer er med til hurtigt at løse de tillægsopgaver, som altid knytter sig til et projekt, hvilket sikrer et godt flow i projekteringen”.   

Ifølge Sweco og Årstiderne Arkitekter har modelstandarderne fra DiKon medført direkte værdiforøgelser til projekterne gennem en fælles forståelse på tværs af divisionerne.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Per Aarsleff A/S ønsker digitale standarder til anlægssegmentet!

Bygge- og anlægsvirksomheden Per Aarsleff A/S, der sidste år blev en del af det digitale branchefællesskab DiKon, slår nu et slag for, at der ligeledes udvikles fælles branchestandarder til det danske anlægssegment.

I byggebranchen har man i mange år arbejdet med at styrke en digital standardisering gennem udvikling af fælles bygningsdels-specifikationer. Et mere effektivt og gnidningsfrit samarbejde på tværs af entreprenører, bygherrer, rådgivere, arkitekter og lignende parter har været drivkraften, der har skubbet det digitale samarbejde foran sig. Hos Aarsleff har man nu ambitioner om at udvikle konkrete digitale standarder til brug i anlægsprojekter i samarbejde med de øvrige DiKon medlemmer.

For Aarsleff ligger brugen af 3D-modeller i udførelsen af anlægsprojekter ikke fjernt, og digitaliseringen er de seneste år blevet en bærende del af forretningen. Anlægsprojekter er ikke udelukkende et spørgsmål om at lægge ledninger i jorden, men koncentrerer sig i høj grad også om avancerede anlægskonstruktioner, hvor man hos bygge- og anlægsvirksomheden eksempelvis modellerer armeringen i digitale 3D-modeller.

De seneste år har man hos Aarsleff valgt at gå den digitale vej også inden for anlæg. Dette ses tydeligt i, at man udarbejder 3D-modeller til at udføre efter, selv om det ikke er påkrævet, fordi ledelsen ser en stor gevinst i at digitalisere anlægsprocessen. Hos Aarsleff oplever man ligeledes, at den digitale tilgang til anlægsprojekterne mindsker fejl ved eksempelvis simulering af byggeprocessen (4D), beregning af jord- og betonmængder, optimering af armeringsføring samt forbedring af workflow på byggepladserne.

Ástríður Elín Ásgeirsdóttir, der er VDC Development Manager hos Aarsleff, og som leder implementeringen af VDC (Virtual Design & Construction), udtaler følgende om den digitale tilgang:

“Selvom vi ikke modtager 3D-modeller fra rådgiverne, ser vi en stor gevinst i at anvende BIM (Building Information Modelling) i vores anlægsprojekter. Derfor modellerer vi selv BIM-modellerne på vores store infrastrukturprojekter og sætter som krav til vores rådgivere, at de leverer gældende modeller i et bestemt informationsniveau, så vi kan genbruge data og mindske datatab mellem aktørerne”.

 

(I Aarsleff har man i mange år brugt både jord- og konstruktionsmodeller aktivt i udførelsesfasen. Herover ses et eksempel på 3D-modellering af armering i en brokonstruktion).

 

(Anlægskonstruktionerne 3D-modelleres ofte i VDC-gruppen hos Aarsleff ud fra de 2D PDF-tegninger, der modtages fra rådgiveren).

Et behov for fælles digitale standarder for anlægsprojekter

På anlægssiden findes der på nuværende tidspunkt ikke en fælles publikation med digitale standarder, som for eksempelvis jordlag, jordmængder, havne-, brokonstruktioner og andre elementer, der er relevante i en anlægssammenhæng. Hos Aarsleff og de øvrige DiKon medlemsorganisationer ser man dog et behov for at udvikle et fælles værktøj, der kan tydeliggøre aftaler omkring informationsniveauer og leverancer og dermed styrke samarbejdet omkring et anlægsprojekt

(Anlægsmodeller såsom ovenstående modelleres, selvom de ikke bliver leveret fra rådgiver. Modellerne bruges til mængder og i lige så høj grad til maskinstyring og planlægning af produktionen). 

Simon Haahr Larsen, der er VDC Group Manager indenfor anlægsarbejder hos Aarsleff, og som til daglig blandt andet arbejder med 3D-modellering på anlægsprojekter, konkretiserer behovet for digitale standarder i anlægsbranchen.

“Som det er i dag, så koncentrerer bygherrer sig i høj grad om gode IKT-aftaler og bygningsdels-specifikationer mellem de involverede parter i et byggeri. Det er på sin vis rigtig fint, men sagt på en anden måde, så ligger fokusset nærmest udelukkende på alt det, der har med byggeriet over jorden at gøre. Der savner vi et fokus på den del af byggeriet, der ligger under jorden, dvs. anlægsdelen. Da vores behov er et andet end bygherrens, sidder vi faktisk selv og laver modelleringen på anlægsdelen, sådan lidt sideløbende.”   

Christian Østen Rasmussen, der er VDC Group Manager indenfor byggeri hos Aarsleff, understreger, at brugen af 3D-modeller til at designe og udføre projekter også er en stor del af anlægsbranchen og ikke udelukkende er forbeholdt den del af byggebranchen, der ikke beskæftiger sig med anlæg.

“Hos Aarsleff benytter vi i høj grad 3D-modeller til at designe og udføre vores anlægsprojekter. Derfor vil det være en stor fordel, hvis vi i fremtiden kan lave aftaler, med eksempelvis en rådgivende ingeniør, baseret på en fælles branchestandard. Som hovedentreprenør oplever vi sommetider, at rådgiverne projekterer i 3D, men at det kun er 2D-projektet, der bliver udgivet til os. Derefter modellerer vi så selv projektet op i 3D, da det er en fordel for os. Hvis vi kunne undgå dette dobbelte modelleringsarbejde i fremtiden, vil det være klart at foretrække for alle parter”.

Fordelene ved 3D-modellering i anlægsbranchen

Ifølge Simon Haahr Larsen er Aarsleff, som bygge- og anlægsvirksomhed, afhængig af at arbejde med 3D-anlægsmodeller, som det er muligt at trække mængder ud fra til brug i produktionen. Eksempelvis kunne man ifølge Simon Haahr Larsen fokusere på digitale standarder i forhold til jordlag og informationer omkring, hvad disse skal indeholde, og hvilken detaljeringsgrad man ønsker. Man vil også i langt højere grad kunne benytte sig af maskinstyring i forhold til at føre data fra 3D-modellerne ind i eksempelvis en gravemaskine med informationer om, hvor og hvor meget, der skal graves. 

I forhold til anlægsprojekterne er der ifølge Christian Østen Rasmussen og Simon Haahr Larsen også en del økonomi i at få indført digitale standarder, da det i høj grad kan mindske risikoen for fejl. Her henvises der til, at man eksempelvis kan benytte sig af kollisionskontrol af rør i projekteringsfasen, inden man går i gang med udførelsen.

(Anlægsmodeller bruges også hos Aarsleff til at forudse og identificere potentielle udfordringer i udførelsesfasen, ligesom vist på billedet ovenover ift. svingradius).

Et fælles arbejde

I DiKon regi er man nu begyndt at sætte de første streger til en publikation, der kan bruges i anlægssammenhænge og som eksperter i anlægsbyggerier spiller Aarsleff en stor rolle i udviklingen af værktøjet.

“I Aarsleff støtter vi op om DiKon samarbejdet og udarbejdelsen af digitale aftaler i anlægsprojekter, som er et stort fokusområde for os”, siger Ástríður Elín Ásgeirsdóttir, VDC Development Manager hos Aarsleff.

Ambitionen for Aarsleff og resten af DiKon medlemmerne er at få udviklet en “bygningsdels-specifikation” til brug i anlægsprojekter i løbet af 2020.

Foruden ovennævnte publikation er der planer om at tilføje et nyt afsnit i DiKon’s leverancespecifikation, da de to publikationer hænger uløseligt sammen.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Hent DiKon’s præsentation fra Molio Konferencen 2018

Molio Konferencen løb af stablen d.31 oktober 2018 i HUSET i Middelfart under temaet; Værdiforøgelse Gennem Digitalisering. Herunder kan du hente DiKon’s præsentation fra dagen, der giver en introduktion til de nye bygningsdelsspecifikationer, samt hvordan disse relaterer sig til Molios øvrige værktøjer

I præsentationen kan du ydermere læse om de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med udviklingen af bygningsdelsspecifikationerne, i samarbejde med BIM7AA. DiKon’s vision er at udvikle stærke fælles branchestandarder, som effektivt kan understøtte samarbejdet mellem aktørerne i den digitale byggeproces. Derfor er DiKon fast besluttet på at formidle resultater, erfaringer og løsninger til glæde for alle, der ønsker at benytte dem.

Du kan hente præsentationen fra Molio Konferencen 2018 her:

Du kan hente DiKon & BIM7AA’s Bygningsdelsspecifikation for bygnings- og landskabsmodeller her:

https://www.dikon.info/wp-content/uploads/2018/10/DiKon-BIM7AA_Bygningsdelsspecifikationer_V3.pdf 

OM: DIKon – DiKon’s vision er at styrke det digitale byggeri gennem udviklingen af IT-redskaber, der skaber værdi for alle aktørerne i den digitale byggeproces. DiKon er en sammenslutning af virksomhederne NCC, Sweco, Rambøll, Cowi, Per Aarsleff, Arkitema Architects og Årstiderne Arkitekter.

Nyt fælles værktøj skal binde den digitale byggebranche sammen

15 af de største aktører i den danske byggebranche er for første gang gået sammen og har udviklet et fælles digitalt værktøj, der har potentiale til at ændre måden, hvorpå der samarbejdes i den digitale byggebranche.

Den danske byggebranche har ligesom mange andre brancher været på en digitaliseringsrejse de seneste år og i dag er det helt normalt, at man udfører hele byggerier digitalt i avancerede 3D-programmer, inden den første spade bliver sat i jorden.

Netop derfor, og for at styrke samarbejdet på tværs af en byggebranche i rivende digital udvikling, har de to branchenetværk DiKon og BIM7AA nu for første gang, og med støtte fra deres respektive medlemsvirksomheder, udviklet et fælles samarbejdsværktøj. Værktøjet skal sikre en fælles digital standard i byggeprocessen, både i bygnings- og landskabsmodeller, sidstnævnte er lavet i samarbejde med branchenetværket BIM i Landskabet.

Èn standard for digitalt samarbejde

Værktøjet kaldes DiKon & BIM7AA’s Bygningsdelsspecifikation for bygnings- og landskabsmodeller og den fastsætter en fælles standard for de dele, der indgår i et byggeri, når der samarbejdes mellem de forskellige aktører. Når et sådanne værktøj bliver udgivet i samarbejde mellem 15 af de største aktører i byggebranchen, så er det med ambitionen om, at definere én løsning, som hele den danske byggesektor kan tage til sig.

Morten Alsdorf, der er chef for NCC Buildings digitale afdeling (Head of VDC), ser meget positivt på den nye fælles udgivelse og de effekter, som en fastsættelse af én fælles standard for digitalt samarbejde kan føre med sig.

Hos NCC ser vi udgivelsen af den fælles Bygningsdelsspecifikation i samarbejde med BIM7AA, som et yderst positivt tiltag. Bygge og anlægsbranchen har behov for en fælles standard, der understøtter arbejdet med den digitale bygningsmodel, så vi ved hvad vi kan forvente af hinanden”

Morten Alsdorf, Head of VDC (Virtual Design and Construction)

Det nye værktøj skal sikre, at alle parter, der er involveret i byggeprocessen snakker samme digitale sprog. På den måde er det DiKon’s og BIM7AA’s fælles ambition at styrke samarbejdet mellem alle aktører, når et nyt byggeri igangsættes.

Bedre samarbejder giver afkast på bundlinjen

I takt med at bygningsdele (objekter) og tilhørende informationer (egenskabsdata) skabt i bygningsmodellen får en stigende betydning for byggeriets parter, er der behov for entydigt at beskrive indholdet af en bygningsmodel i forhold til bygningsdelens pålidelighed, geometriske repræsentation og tilhørende egenskabsdata.

Helt konkret, så fastsætter Bygningsdelsspecifikationen, hvilke geometriske egenskaber de forskellige dele af en bygning skal have. En optimering af den proces kan potentielt spare byggeriet for misforståelser og miskommunikation og i sidste ende ses på bundlinjen.

“Netop fordi byggebranchen er inde i en konstant digitalisering, er det afgørende, at vi kan snakke samme digitale sprog på tværs af organisationer, når vi udfører store byggerier i fællesskab. Et effektiviseret digitalt samarbejde optimerer vores flow, og det vil i sidste ende kunne ses på bundlinjen,” fortæller Troels Sønder Olsen, BIM Processpecialist hos LINK Arkitektur og medlem af BIM7AA.

Foruden at fastsætte en fælles standard i den danske byggebranche, så tager samarbejdsværktøjet også hensyn til den internationale virkelighed de 15 danske virksomheder opererer i. Bygningsdelsspecifikationen er derfor også udviklet med hensyn til internationale standarder (internationale LOD standarder)*.

Klar til brug på Aarhus Universitet

Universitetsbyen i Aarhus bliver første projekt, hvor det nye fælles værktøj bliver taget i brug. Her vil man omdanne det gamle kommunehospital til et by-integreret campus med navnet Universitetsbyen.

Under ombygningen af det gamle kommunehospital kommer den fælles bygningsdelsspecifikationen til at være omdrejningspunkt for de digitale leverancer i form af 2D og 3D, der løbende udvikles, som renoveringen skrider frem.

Animation af Universitetsbyen i Aarhus: AART Architects

(Animation af Universitetsbyen i Aarhus, FEAS. Illustration: AART Architects)

Simon F. Ramsløv, der er IKT Koordinator på Aarhus Universitet og dermed varetager AU’s interesser vedrørende de digitale leverancer på projektet, ser med positive øjne på den fælles udgivelse:

“Helt overordnet er jeg glad for fælles standarder i den digitale byggebranche. Derfor er det glædeligt at de store aktører er begyndt at tænke ens og i fællesskab understøtte bedre leverancer i byggeprocessen. Det forventer jeg, at samarbejdet om dette nye værktøj vil være med til at sikre”.

Medlemmerne bag de to branchenetværk udgøres af nogle af de største entreprenør-, arkitekt- og rådgivende virksomheder i den danske byggebranche.

De 15 aktører, der står bag de nye fælles digitale standarder på tværs af de to branchenetværk er; NCC, Per Aarsleff, Cowi, Rambøll, Sweco, Årstiderne Arkitekter, AART Architects, Arkitema Architects, C.F. Møller, Cubo, Friis & Moltke, Link Arkitektur, SHL Architects, Arkitektskolen Aarhus og Schønherr.

Du kan hentDiKon & BIM7AA’s Bygningsdelsspecifikation for bygnings- og landskabsmodeller her:

https://www.dikon.info/wp-content/uploads/2018/10/DiKon-BIM7AA_Bygningsdelsspecifikationer_V3.pdf 

OM: DIKon – DiKon’s vision er at styrke det digitale byggeri gennem udviklingen af IT-redskaber, der skaber værdi for alle aktørerne i den digitale byggeproces. DiKon er en sammenslutning af virksomhederne NCC, Sweco, Rambøll, Cowi, Per Aarsleff, Arkitema Architects og Årstiderne Arkitekter.

Hjemmeside: www.dikon.info


OM: BIM7AA
– BIM7AA har til formål at udvikle og løbende optimere fælles BIM-værktøjer, -metoder og -processer med fokus på det tværfaglige samarbejde. Sammenslutningen er et frivilligt samarbejde mellem de 7 arkitektvirksomheder AART Architects, Arkitema Architects, C.F. Møller, Cubo, Friis & Moltke, Link Arkitektur og SHL Architects, samt Arkitektskolen Aarhus.

Hjemmeside: www.bim7aa.dk

*Level of Development (LOD) beskriver eksplicit hvilke informationer om bygningsdele, der skal være til stede i en bygningsmodel under projekterings- og udførelsesprocessen.