En pragmatisk tilgang til digitalisering er løftestangen på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg

På University College Nordjylland uddannes bygningskonstruktør eleverne i at navigere i en digital bygge- og anlægsbranche, der ikke udelukkende består af digitale tvillinger og as-build modeller og hvor de digitale standarder er i konstant udvikling.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

 

Ifølge Adjunkt Peter Nørkjær Gade er den pragmatiske tilgang til digitalisering noget af det vigtigste som de studerende kan få med i bagagen, når de træder ind i en branche, hvor det digitale standardiseringsarbejde er i rivende udvikling.

Med en ph.d. i ‘Økologisk Rationel BIM-baseret Modeltjek’ er adjunkt og forskningskoordinator Peter Gade én af de undervisere på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, der med fokus på IKT aftaler og digitalisering, er med til at ruste de studerende på bygningskonstruktør-uddannelsen til en bygge- og anlægsbranche, hvor barren for digitalisering i byggeriet konstant bliver sat højere og højere.

“På bygningskonstruktør-uddannelsen sigter vi efter at uddanne vores studerende til at kunne stå på to ben. Det ene ben handler om ledelse, empati og det menneskelige aspekt og det andet handler om at blive i stand til at kunne håndtere byggerelaterede informationer og kunne samarbejde tværfagligt på baggrund af disse”.

– Peter Gade, Adjunkt, University College Nordjylland

Ifølge Peter Gade er et at de vigtigste aspekter af uddannelsen, at ruste de studerende til at træde ind i en branche, der oplever et opsving i digitaliseringen af alverdens bygge- og anlægsprojekter, men hvor det velfungerende digitale projekt er drevet frem af en pragmatisk tilgang til de digitale standarder og som bygger på åben og god kommunikation.

Vigtigheden af en pragmatisk standardisering

Ifølge Peter Gade er det afgørende at finde en balance i den digitale standardisering af byggebranchen. Det kan gøres ved at arbejde med standarder og publikationer, som også levner rum for usikkerheder. Det er iøvrigt et udtryk for et pragmatisk syn på det at standardisere, tilføjer Peter Gade. Og netop det synspunkt er blevet en integreret del af undervisningen på bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg.

(Foto: UCN Aalborg)

“Den drøm, der figurerer i byggebranchen om, at alt skal være standardiseret, kan faktisk bevirke, at standardiseringen ikke virker i praksis ude på projekterne, da ikke alt i et byggeri har berettigelse til at blive underlagt en digital standard. Et godt eksempel på en uholdbar standardisering er oversættelser af byggetilladelser til digitalt brug, hvilket jeg har afdækket i min forskning”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

Logikken i at standardisere skal ifølge Peter Gade gerne gå hånd i hånd med en vis del af råderum ift de usikkerheder, som unægtelig opstår i bygge- og anlægsprojekterne.

Ifølge Peter Gade bruges DiKon’s publikationer aktivt i undervisningen af samme årsag.

“Et godt eksempel på en pragmatisk tilgang til standardiseringen er LOR niveauet (Level of Reliability), som er en integreret del af DiKon’s publikationer og som vi også belyser i undervisningen. Det er et udtryk for en imødekommenhed af en digital byggebranche, hvor ikke alle informationer altid er lige troværdige. Det er vigtigt også at vise den virkelighed frem for de studerende”. 

DiKon i undervisningen

På bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg har man valgt at bruge DiKon og BIM7AA’s publikationer og standarder direkte i undervisningen. Årsagen til det er at give de studerende en forståelse af, hvordan man samarbejder omkring BIM modeller i praksis.

Den del af undervisningen, der tager udgangspunkt i DiKon’s standarder, har fokus på samarbejde. Her bruges blandt andet LOD niveauerne og der udvikles leverancespecifikationer, der tager udgangspunkt i DiKon’s publikation. Målet for de studerende er at kunne udregne en pris på et givent projekt, på baggrund af de informationer, som de får stillet til rådighed.

(Udklip af UCN undervisningsmateriale. De studerende på 5 semester arbejder med leverancespecifikationer og udregner pris på baggrund af informationer, som bliver stillet i opgaven: Kilde UCN Aalborg)

“Jeg synes, at initiativer som DiKon og BIM7AA’s måde at gribe standardiseringsarbejdet an på er fornuftigt og pragmatisk i den forstand, at standarderne udvikles bottom-up og af folk, der er helt tæt på den faktiske virkelighed i byggebranchen og på baggrund af et format, som folk i branchen er bekendt med”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

 

Om bygningskonstruktør-uddannelsen på Professionshøjskolen UCN Aalborg:

Som bygningskonstruktør tegner, planlægger og styrer du byggerier i og udenfor Danmark. Du arbejder bl.a. med projektering og 3D-modellering, digital planlægning og styring, energiberegning samt den praktiske projektledelse på byggepladsen.

Varighed: 3 ½ år:

Type: Professionsbachelor 

Læs mere om bygningskonstruktør-uddannelsen her:

https://www.ucn.dk/uddannelser/bygningskonstrukt%C3%B8r

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Anlægsbranchen har brug for en standardisering af digitale anlægsdele

Ifølge Casper Hertz Nielsen, der er Proces- & Innovationsleder hos NCC, og medlem af DiKon Anlæg, er der fortsat et stort behov for en gennemgribende standardisering af digitale anlægsdele på tværs af anlægsbranchen, der er sammenlignelige med de bygningsdele, som vi kender det fra byggeriet. Hos DiKon Anlæg fortsætter arbejdet med at beskrive anlægsdelene og udvikle en fælles digital standard på området. 

Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation

Behovet for at udvikle generelle digitale standarder for anlægsprojekter skal findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer én bred standard for brugen af de anlægsdele, der indgår i et generelt anlægsprojekt. Ifølge Casper Hertz Nielsen har anlægsbranchen brug for én samlende standard, som formår at favne bredt.

“Standardiseringen af anlægsdelene halter simpelthen bagefter byggebranchen, hvor 3D-modellerne og selve byggeriet er kædet sammen via informationer, der knytter sig til de enkelte bygningsdele. Vi har lidt forsimplet sagt brug for at lave anlægsprojekter, der ligesom projekterne i byggeriet tager udgangspunkt i 3D-modellen”.

– Casper Hertz Nielsen, Proces- & Innovationsleder hos NCC          

Det at kunne berige anlægsdelene med informationer, der knytter sig til eksempelvis overfladekrav, leverandører og IKT-data, vil ifølge Casper give en masse fordele i forhold til hele anlægsprocessen.

“Hvis vi tager udgangspunkt i eksempelvis udgravninger, som er en stor del af anlægsarbejdet og et sted, hvor vi allerede bruger 3D-modeller til maskinstyring, vil vi med en digital anlægsstandard for information i langt højere grad kunne automatisere graveprocessen ved at overføre yderligere data til maskinen, såsom jordklasse (eks. klasse 4), samt deponerings- og transportinformation”.

I dag 3D-modelleres udgravninger, som én stor overflade, uden nogen forud definerede anlægsobjekter. Man ved, at der skal fjernes noget materiale i forbindelse med anlægsprojektet, men man ved ikke, hvilken type materiale, der er tale om, eller om det er forurenet. Netop den type information vil Casper Hertz og de øvrige medlemmer af DiKons anlægsgruppe gerne have gjort tilgængelige i anlægsmodellen. 

(Herover ses et udsnit fra AutoCad Civil3D af en modelleret udgravning. Udgravningen er modelleret som én samlet overflade. Ambitionen er at få materialetyper, forureningsfelter mv. til at fremgår af modellen).

En anden fordel ved at standardisere anlægsdelene er, at man får mulighed for at samle al information ét sted, nemlig i 3D-modellen. Selve digitaliseringen af anlægsbeskrivelserne gør det muligt at samle informationerne i langt højere grad end tidligere. 

En objektivisering af anlægsdele

Noget af det, som optager DiKons anlægsgruppe i udviklingen af de nye anlægsstandarder, er arbejdet med at få defineret de informationer, der skal knyttes til anlægsdelene, således at de kan bruges i 3D-modellerne i samme grad som byggeriets bygningsdele. 

“Vores største udfordring i DiKon Anlæg er at “objektivisere” anlægsdelene. Anlægsdele adskiller sig markant fra bygningsdele, da det ikke kan siges at være et objekt, idet der kan være tale om en ledningsføring eller en overflade, til forskel fra bygningsdele, der er definerede objekter, såsom en dør eller en væg”.

Casper fortsætter:

“Vi har brug for at afgrænse den information, der knytter sig til vores anlægsdele, så anlægsdataene kommer til at fremstå mere som i et elementbyggeri. Med den nye udgivelse sigter vi efter at få konkret information, der knytter sig til den enkelte udgravning eller tilfyldet i stedet for at stå med data, der knytter sig til hele terrænet”  

Modelleringen af de nye anlægsdele er påbegynd

Arbejdet med at definere og objektivisere anlægsdelene er i fuld gang i DiKon anlægsgruppen. Ifølge Casper kræver det, at der opfindes en helt ny standard for at modellere disse nye anlægsdele, da en sådan standard slet ikke findes i anlægsbranchen. Det gælder både for Danmark og i resten af verden.

“Udfordringen er, at de objekter, som vi gerne vil berige med informationer, sådan set ikke findes. Objekterne skal modelleres og der findes ikke nogen standard for det arbejde. Når vi for eksempel gerne vil køre objekterne over i et IFC-format, som jo er det universelle sprog for 3D-modeller, så mangler vi en anlægsstandard. Derfor skal vi udvikle vores egen på tværs af branchen”.  

Et eksempel, som er taget fra den kommende anlægsdelsspecifikation er klassificeringen af jordforureningsfelter, som man arbejder på at objektivisere, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i 3D-modellen.   

(Herover ses et uddrag fra DiKons kommende anlægsdelsspecifikation. Her lægges der op til, at jordforureningsfelter modelleres som objekter, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i modellen).

DiKon’s ambition med udgivelsen af standarder for anlægsdele i forhold til eksempelvis udgravninger, forureningsniveauer, materialetyper og materialelag er at definere, hvordan programmerne skal håndtere anlægsdelene på brancheniveau. Det gælder for anlægsbranchen i Danmark, men handler i lige så høj grad om at udvikle standarder, der fungerer i et internationalt samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Ny bygningsdelsspecifikation er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktskyscanninger

Hos branchefællesskabet DiKon har man nu udviklet nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Behovet er opstået, da man fra medlemsorganisationernes side har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager på tværs af byggebranchen, hvor der i høj grad er brug for et lavt LOD niveau.  

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Punktskyscanninger direkte til BIM

Den nye bygningsdelsspecifikation er udarbejdet for at imødekomme behovet for at kunne modellere direkte på baggrund af en punktsky. Dette er brugbart i både renoveringssager og driftssager, hvor det ofte er nødvendigt at scanne bygningsmassen for at få et validt grundlag at modellere ud fra. 

Scanninger af eksisterende bygningsmasse kan vise sig at være nødvendige, når der forekommer usikkerhed om grundlaget for eksempelvis en forestående renovering. Hvad enten usikkerheden skyldes forældede tegninger eller andet, så er målet med den nye publikation at nedbringe usikkerheden ved at lave 3D-modellerne på baggrund af punktskyer af den eksisterende bygningsmasse. Thomas Skytte Poulsen der til daglig er ICT Project Manager hos Rambøll, og del af DiKons arbejdsgruppe, uddyber:      

“Den nye DiKon publikation skal hjælpe branchen til at definere et projektgrundlag ud fra en punktsky- eller en laserscanning. Det har været vigtigt for os at få udarbejdet en digital standard for, hvordan der arbejdes med punktskyer direkte ind i 3D-modellerne”.

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Project Manager hos Rambøll 

Selve udgivelsen kommer til at ligne den almene bygningsdelsspecifikation med bygningsdelskort og beskrivelser, men vil indeholde bygningsdelsbeskrivelser, der befinder sig på et lavt LOD niveau – 100 og 150.  DiKon’s nyeste publikation er således medlemsorganisationernes fælles svar på en fælles udfordring på tværs af byggebranchen. 

Et fælles behov for digitalisering af eksisterende forhold

Ifølge Mads Carlsen, der til daglig er Chef for Digital Innovation hos Sweco og medlem af DiKons arbejdsgruppe, har byggebranchen længe haft brug for en fælles standardisering af bygningsdelsbeskrivelser på et lavt LOD niveau, som er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktsky scanninger.

“I udarbejdelsen af den nye publikation har vi især haft et fokus på at beskrive præcis, hvordan bygningsdelene skal modelleres, samt hvilke tolerancer, der knytter sig til modelleringen af disse på baggrund af scanningerne af eksisterende bygningsmasse”.    

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

Thomas Skytte Poulsen bakker op om et generelt behov på tværs af byggebranchen, for at blive konkret omkring de standarder, der knytter sig til digitaliseringen af eksisterende bygningsmasse,.

“Det er min klare overbevisning, at der er et stort behov i branchen for klart at få defineret standarder for eksisterende bygningsmasse. Og hvad enten vi laver standarder for digitalisering af eksisterende forhold eller ej, så er det den vej at branchen er på vej hen. Vi forsøger så i den forbindelse at få sat retning på udviklingen ved at byde ind med nogle fælles standarder, som vi alle kan arbejde ud fra”.  

Hent publikationen her:

“Specification of Building Parts
– for 3D-models based on point clouds”


For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens.
Se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores
LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit
downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af
DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

MOE og NIRAS bliver en del af DiKon Anlæg

Digitale standarder baner vejen for nye praksisnære procesapplikationer hos Sweco og Årstiderne Arkitekter

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

Med udgangspunkt i DiKon’s leverancespecifikation udvikler Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed løbende procesapplikationer, der har til formål at styrke koordineringen i projekterne. Seneste applikation skal styrke det tværfaglige arbejde med udsparing af døre og vinduer.        

Sweco og Aarstiderne Arkitekter har i mange år været en del af DiKon samarbejdet og brugen af de standardiserede publikationer har længe været en fast del af det tværfaglige samarbejde på tværs af ingeniør- og arkitektdivisionerne i den samlede virksomhed. Det er med udgangspunkt i disse standarder og værktøjer, at Sweco og Aarstiderne Arkitekter nu har taget skridtet videre og har udviklet en praksisnær applikation, der nu bruges til yderligere at konkretisere leveringer og informationsniveauer i projekteringsfasen i forbindelse med udsparing i konstruktionsmodellen. Applikationstilgangen skal ses som et produkt af den digitale strategi, som Sweco har lagt og som har fokus på at skabe praksisnære digitale løsninger.    

En tværfaglig udsparingsapplikation

Den nyligt udviklede applikation skal bruges til at konkretisere udsparinger af døre og vinduer i Revit-modellen og ydermere hjælpe med at placere døre- og vindueshuller i 3D-modellen. Samtidig hjælper Swecos nye udsparingsapplikation med at tracke ændringer på tværs af både ingeniørens og arkitekternes 3D-modeller. 

De nye huller til døre og vinduer i arkitektmodellen kontrolleres for ændringer og sættes op imod allerede oprettede huller i konstruktionsmodellen. Dette bevirker, at hvis en dør eller et vindue er flyttet i arkitektmodellen, så markeres det, at der er en uoverensstemmelse mellem hullerne til døre og vinduer i betonelementet.

På den måde er applikationen med til at sikre, at ingeniørerne, der arbejder med konstruktionsmodellen, ikke bruger unødig tid på at granske arkitektens model i forbindelse med udsparingen. Samtidig bevæger man sig dermed væk fra det manuelle arbejde med at lave huller i konstruktionsmodellen, og det er noget, der kan spare tid i sidste ende.

(Applikationen sørger for at lave huller i eksempelvis betonelementerne med en korrekt placering og størrelse. Kilde: Sweco)

Det er DiKon’s leverancespecifikation, der ligger til grund for den nyudviklede udsparingsapplikation, og ifølge Mads Carlsen, der er Chef for Digital Innovation hos Sweco er applikationen et produkt af Sweco og Årstiderne Arkitekters interne brug af DiKon’s leverancespecifikation.

 

“Dikons leverancespecifikation er med til at skabe den fornødne enighed om, hvordan vi arbejder på tværs af arkitekt- og ingeniørdivisionen og med udgangspunkt i dette, kan mit team omsætte det grundlag til nogle konkrete applikationer, som understøtter forretningen”.   

En velkendt udfordring

Ifølge Mads Carlsen, der er teamleder af det nye innovationsteam hos Sweco, fungerer DiKon’s leverancespecifikationen som et værktøj til at forudse udfordringer fra starten af et projekt, såsom valget af informationsniveauer og fagmodeller for eksempelvis vinduesfalse, sokler og fundamenter. Dog kan der for tid til anden opstå et behov for yderligere at få præciseret koordineringen og få de sidste detaljer af  projekteringen på plads mellem de involverede parter. 

“Jeg vil sige, at det er en velkendt udfordring i byggebranchen at komme helt til bunds i koordineringen, når de sidste detaljer skal på plads. Det kan eksempelvis gøre sig gældende for koordinering af konstruktions- og installationsmodeller, hvor placeringen af rørgennemføringer eller måske placeringen af stikkontakter på et betonelement”.
– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation

Den nye applikation tager således skridtet videre fra leverancespecifikationen og hjælper med yderligere at præcisere, hvordan der skal koordineres mellem de projekterende parter i forhold til hvem, der skal modellere diverse elementer, hvem skal levere de påkrævede data ind i 3d-modellen, og hvem der skal koordinere processen”. 

To af de medarbejdere der ofte bruger værktøjet og som repræsentere henholdsvis arkitekt- og ingeniørdivisionen i projekteringerne er Frederik Bæk, der er fungerende BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter og Anders Hejnfelt, der er Fagchef for konstruktioner, samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco. 

Ifølge Frederik Bæk,  slår udsparingsapplikationen to fluer med ét smæk. 

“Den automatiserer to processer som tidligere er foregået manuelt. Der er selvfølgelig tale om den automatiske oprettelse af udsparinger i vægkomponenterne, men samtidig giver automatiseringen en ekstra kvalitetskontrol. Der er ikke længere en usikkerhed omkring, hvorvidt man har husket alle udsparinger fra arkitektens model, eller om udsparingerne har den rigtige størrelse. Den iboende sikkerhed giver applikationen dobbelt værdi”.

Ved at bringe automatisering i spil i arbejdet med udsparingerne bidrager applikationen, ifølge Anders Hejnfelt, til at nedbringe fejl indenfor et område, som ofte er berørt af mange faggrupper og som optager en del tid i projekteringerne.   

“Via automatiseringen nedsætter applikationen risikoen for fejl og dermed leverer vi et bedre produkt til vores kunder. Derudover har vi mulighed for at være mere agile i vores samarbejde. Hvis der eksempelvis ændres i vinduesplaceringer i en bærende facade, kan vores konstruktionsingeniører hurtigere se om det har konsekvenser for den bærende konstruktion, samt om der er behov for justeringer. Dermed har vi frigjort tid til at komme med alternative løsningsforslag”.   

– Anders Hejnfelt, Fagchef for konstruktioner samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco

 

Et produkt af Swecos digitale strategi

Det digitale innovationsteam, der står bag udviklingen af applikationen, er opblomstret på baggrund af en gennemgribende strategi, hvor det samlede Sweco og Årstiderne tilbyder integreret rådgivning på baggrund af in-house kompetencer indenfor både arkitekt- og ingeniørfagene. 

Ifølge Anders Hejnfelt er der et stort potentiale i den gennemgribende tværfaglig digitalisering.

“Der er utrolig mange grænseflader og faggrupper i et byggeri og derved er der også store gevinster at hente. Kort sagt handler det om, at vi kan frigøre tid til, at vi som ingeniører og arkitekter sammen kan finde de optimale løsninger til projektet, hvilket specielt kommer til udtryk i udførelsen, når det produkt vi leverer har gennemtænkte og koordinerede løsninger. Den gennemgribende digitalisering hjælpe os til at spille hinanden gode på tværs af faggrupperne”. 

Det digitale strategi hos Sweco og Årstiderne Arkitekter bygger simpelthen på en standardisering af det tværfaglige samarbejde i kombination med digitalisering af automatiserede arbejdsgange og processer. 

Ifølge Frederik Bæk er den helt store gevinst ved den digitale strategi, at der bliver frigivet tid i det enkelte projekt. 

“Via det standardiserede samarbejde, og med digitaliseringen af de automatiserede arbejdsgange og processer, kan man med meget få klik med musen få en hel dags arbejde fra hånden. Det højner kvaliteten af projekterne, fordi der til syvende og sidst er mere tid til de ting der giver projekterne værdi”.

Sweco og Årstiderne Arkitekters digitale strategi bygger på at levere projekter, der er et produkt af en integreret indsats mellem arkitekt- og ingeniørdivisionen og her ses udviklingen af nye samarbejdsapplikationer, som en fast del af denne praksisnære digitale strategi. 

“Som en integreret virksomhed med mange forskellige fagområder er det afgørende, at vi løbende formår at optimere vores samarbejde på tværs af vores divisioner. Det sker blandt andet ved løbende at udvikle nye tværfaglige applikationer”.  

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation      

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Rambølls brug af DiKons leverance- specifikation

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation. 

Rambøll har i samarbejde med DiKon udformet en “how-to-guide”, der skal give et indblik i den interne arbejdsmetode, det konkrete IKT-samarbejde og processen bag, at gøre leverancespecifikationen projektspecifik. Dermed henvender artiklen sig til alle aktører, der enten benytter publikationen i deres IKT-arbejde eller som ønsker at implementere denne i fremtiden. Følgende er udarbejdet med hjælp fra Troels Hoff, der er Fagchef for BIM & IKT hos Rambøll Danmark Byggeri. 

Leverancespecifikation som arbejdsmetode

Det er Rambølls IKT-gruppe, der overordnet er ansvarlig for leverancespecifikationen og for at udbrede viden omkring brugen af publikationen på tværs af organisationen. Hos Rambøll danner månedlige møder mellem IKT-gruppen og IKT-repræsentanter fra hver afdeling ramme omkring denne videndeling. 

På møderne fokuseres der især på vigtigheden af samspillet mellem leverancespecifikationen og de prædefinerede bygningsdelskort, som findes i bygningsdelsspecifikationen og de dertilhørende beskrivelser af LOD niveauerne. I Dikons publikationer arbejdes der med følgende LOD-definitioner: LOD 200 DK, LOD 300 DK, LOD 325 DK, LOD 400 DK.

Som tillæg til leverancespecifikationen fra DiKon har Rambøll lavet to yderligere versioner, der er baseret på den oprindelige udgave, men med mindre justeringer, der passer til specifikke projektbehov. Grundet forskellene i både type og størrelser af projekterne, så har man hos Rambøll udviklet en “light” udgave til brug på mindre projekter, hvor kunder og samarbejdspartnere har lave krav og en udgave af leverancespecifikationen til brug på totalentrepriser, hvor der ofte er en større inddragelse af leverandørprojekterende. 

 

(Hos Rambøll har man udviklet en “light” udgave af leverancespecifikationen til brug på mindre fagentrepriser, samt en  udgave til brug ved totalentrepriser.) 

(Rambølls IKT-aftaler består som minimum af projekttilrettede IKT-specifikationer med DiKons leverancespecifikation for bygningsdele og DiKons bygningsdelsspecifikation vedlagt som bilag). 

Leverancespecifikationen skal stadig tilpasses til det konkrete projekt med udgangspunkt i en af Rambøll-udgaverne.  

Fra arbejdsmetode til en projektspecifik leverancespecifikation i 5 steps

På et givent projekt skal Dikons leverancespecifikation med tilhørende bygningsdelsspecifikationer med i kontraktgrundlaget som en del af IKT-aftalen. Tilpasningen af leverancespecifikationen til det enkelte projekt følger i store træk nedenstående proces hos Rambøll.

  1. IKT-lederen afholder et intromøde med deltagelse af fagledere og modelansvarlige for de forskellige fag. Her gennemgås Dikons leverancespecifikation. Nogle gange skal Rambøll komme med et oplæg på en udfyldt leverancespecifikation, og andre gange så har bygherren eller totalentreprenøren forudfyldt en udgave, som der skal kommenteres på. Hovedfokus er på hvilke bygningsdele, der skal indgå i BIM-modellerne i de forskellige faser, og hvilket LOD-niveau de skal afleveres på. På mødet fokuseres der også på modelleringsomfanget af projekteringen og på til- og fravalg i forhold til standardudgaven (standard, light- eller totalentreprise-udgaven). Funktionaliteterne i værktøjet gennemgås også.
  2. Efter mødet får hver faggruppe nogle dage til at gennemgå kravene til LOD-niveuer inden for deres fagområde. IKT-lederen samler input sammen.
  3. Leverancespecifikationen drøftes med bygherre og/eller totalentreprenør, og man når frem til den endelige udformning eventuelt efter en yderligere iteration med de fagansvarlige hos Rambøll.
  4. Når IKT-aftalen er på plads, så formidler projektets IKT-leder (BIM Manager) sammen med projektets IKT-projektkoordinator (BIM Coordinator) indholdet i leverancespecifikationen til projektmedarbejderne, så alle ved, hvad der skal leveres i de forskellige faser både i forhold til geometri og egenskaber.
  5. Ved opstart af hver ny projektfase, så indkalder IKT-lederen til et møde med fagledere og modelansvarlige og gennemgår leverancespecifikationen med fokus på, hvad der skal leveres i den pågældende projektfase.

Dikons udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens, se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

 

NCC vil levere data til byggepladsen på 60 sekunder

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

I forbindelse med renoveringen af det gamle Nordea hovedkvarter på Christianshavn har man i NCC valgt at prioritere en BIM-model af højeste kvalitet frem for tegninger og traditionel dokumentation. Via dialog med de udførende er mængden af data der er tilgængelig på byggepladsen, skåret helt ind til benet, så BIM-modellen kun rummer relevant og brugbar byggeinformation. Resultatet er en produktionsegnet BIM-model, som skal sikre, at relevant byggeinformation kan hentes frem på 60 sekunder.

Det er renoveringen af kontorbygningen på Strandgade 7 på Christianshavn, der i løbet af 2020-21 skal udmønte sig i et nyt femstjernet hotel, der er omdrejningspunkt for en ny tilgang til brugen og behandlingen af data. 

Processen med at trimme de tilgængelige data tager sit udspring i den udførte 3D-scanning af den gamle bygning. På baggrund af 3D-scanningen har man opbygget en præcis konstruktionsmodel, som har dannet modelgrundlag for de resterende fagdiscipliner. Undervejs i projekteringsprocessen har de projekterende i samspil med relevante entreprenører beriget bygningsdelene med nøjagtig den mængde information, som er efterspurgt på byggepladsen blandt de forskellige fagentreprenører. 

Lone Sand, der er Lead VDC Manager hos NCC og IKT-ansvarlig for projektet, uddyber:

“Vi har på dette projekt krævet, at de projekterende brugte en del mere tid på at blive helt skarpe på de data, der skal knytte sig til de enkelte informationsniveauer, og samtidig undlade de data som er overflødige. Det synes jeg, at de har grebet rigtig fint”.

Helt konkret er der i forbindelse med projektet udarbejdet et digitalt bygningsdelskatalog i DALUX for alle fagområder, der tager udgangspunkt i den standard og det mindset, som er specificeret i DiKons publikationer. Bygningsdelskataloget har til formål at udstille samtlige BIM-objekter for resten af teamet, så det ikke kun er BIM-folket, der har kendskab indholdet. Det vil sige, at der kun forekommer bygningsdele i fagmodellerne, som er kvalitetssikrede og godkendte af de fagansvarlige via bygningsdelskataloget. På den måde mangfoldiggøres BIM, så alle kan at byde ind. 

 

Målet er data på 60 sekunder

Målet med at begrænse mængden af tegninger og unødvendig dokumentation til fordel for data og informationer er, at man som medarbejder på byggepladsen skal kunne tilgå lige netop de data, som man har brug for, på maks. 60 sekunder via BIM-miljøet i Dalux.

Lone Sand uddyber:

“Fra begyndelsen af projektet har vi haft som mål at gøre data, der knytter sig til byggeriet, lettere tilgængelig for den enkelte medarbejder og de enkelte faggrupper. Det har gjort, at vi har måttet tage et valg omkring de data, som vi ønsker at prioritere, og de data vi bør udelade. Samlet set resulterer det i et workflow uden overflødig data”.  

Grunden til at man i NCC har valgt at fokusere på at tynde ud i den traditionelle dokumentation er, at man har ønsket at sikre en højere projektkvalitet gennem en BIM-model, som er optimalt koordineret og datamæssigt forberedt produktionen på byggepladsen. 

For at komme traditionelle tegninger og bygningsdelsbeskrivelser til livs har NCC gjort BIM-modellen til kilde for al information og åbnet op for direkte adgang til BIM modellen for alle parter i hele processen. På den måde kan relevante data om de enkelte bygningsdele tilgås direkte og hurtigt ude på byggepladsen, samt hos alle samarbejdspartnere.

Casper Gullach, der er VDC Chef hos NCC Building, forklarer:

“En udfordring, som vi tidligere har oplevet er, at lige så snart en tegning bliver udgivet, så er den de facto forældet, da der løbende bliver tegnet videre. Den problemstilling løser vi med at berige bygningsdelene med de relevante data direkte i vores bygningsmodel. Derved sikrer vi, at informationerne altid er opdaterede og relevante både for vores medarbejdere på byggepladsen og for vores samarbejdspartnere”.  

I NCC har man valgt at berige bygningsdelene direkte i bygningsmodellen i kombination med, at man har åbnet op for adgang til BIM-modellen i DALUX. Den kombination gør, at data frit kan tilgås direkte på byggepladsen 

 

Krav til selv at kunne erhverve sig information har skabt et digitalt momentum

NCC stiller ambitiøse krav til alle projektdeltagere om aktivt at tage stilling til BIM-modellen, når de ønsker information på projektet. Med andre ord er der en forventning om, at alle anvender BIM-modellen som grundlag for deres respektive arbejde. Det er en tilgang, der kræver meget af NCC’s projektteam, samt af projektets samarbejdspartnere.

Det bekræfter Mikkel Nygaard Rønne Lead VDC Manager i NCC: 

”Det har været fantastisk at se, hvordan bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører har taget digitalisering alvorligt på dette projekt. Alle betræder ny jord, men ved også at der skal ske noget nyt for at flytte byggebranchen. Jeg kan se, at der er opstået lidt af et digitalt momentum som gør, at alle er med på, at de skal være mere digitale end nogensinde, og vi sammen skal løse en opgave, hvor der ikke eksisterer et reelt facit for hvordan processen skal gribes an.”

 

Stor betydning for overgangen til drift

Den fremtidige drift af bygningen efter en overlevering til kunden har ligeledes været et fokuspunkt i arbejdet med at berige bygningsdelene med relevant data.

Ifølge Poul Haldager, der er projekteringsleder på projektet, har man fra projektets start tænkt i at få produktspecifikke informationer, der knytter sig til drift, ind på bygningsdelene i BIM-modellen, hvilket ifølge Poul Haldager vil have stor betydning i forhold til driften af det nye hotel på Christianshavn. 

Poul Haldager uddyber:

“På tidligere projekter har der ligget en bunden opgave i at omgå og tilpasse data i det øjeblik, hvor projektet skal overdrages til bygherre, og driften dermed påbegyndes. Det har vi så at sige arbejdet os ud af ved at indtænke og tilføje de data og datablade, der er relevante for driften, i bygningsmodellen fra begyndelsen af projekteringen”.

Helt konkret har man i NCC afdækket, hvilke informationer der er efterspurgt blandt driftsfolkene, og herefter fokuseret på at tilføje dem til de enkelte bygningsdele i BIM-modellen. I samme omgang har de projekterende påført bygningsdelene produktblade, sikkerhedsblade, garantiblade og montagevejledninger, som nemt kan hentes frem på de enkelte bygningsdele i BIM-miljøet. Dette sker traditionelt først under udførelsen.

Ifølge Poul Haldager vil der altid kunne opstå et behov hos driftsfolkene for at få yderligere informationer ind på de enkelte bygningsdele, efter driften er påbegyndt og projektet er afleveret. Men i stedet for, som det sker på mange andre projekter, at skulle gå tilbage i Revit-kataloget, så arbejder man i NCC på en løsning, der gør det muligt at tilføje nye driftsrelevante informationer direkte i DALUX efter overdragelsen af projektet.  

Det nye hotel på Christianshavn forventes at stå klar til aflevering til bygherren ATP Ejendomme i løbet af 2021. 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Et godt tværfagligt samarbejde er mere end blot nye digitale værktøjer

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

Hos Aarsleff arbejder man ud fra den holdning, at digitaliseringen først for alvor skaber resultater, når virksomhedernes medarbejdere tages med på rejsen. DiKon har været på besøg hos den store danske entreprenørvirksomhed til en snak om både udfordringer og løsninger i det digitale samarbejde.

Den digitale omstilling af byggebranchen er på sit højeste og mange entreprenører, arkitektfirmaer og rådgivende ingeniører løber i dag stærkt for at komme først i mål med de nyeste digitale samarbejdsværktøjer og processer. Fokusset på en værdiskabende digitalisering er stort. Dette gør sig også gældende hos en af de førende entreprenørvirksomheder; Per Aarsleff A/S. 

 

Hos den store danske entreprenørvirksomhed har man dog den gennemgående holdning, at digitaliseringen ikke kan stå alene i jagten på resultaterne. Den menneskelige faktor er afgørende og det gælder om at få alle med ombord på den digitale udvikling. Holdningen er, at det er på tide, at den digitale bygge- og anlægsbranche begynder at fokusere på medarbejderne, som altid vil være bærende for at nye digitale processer lykkes og skaber værdi. 

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Astridur Elin Asgeirsdottir, der er VDC Development Manager hos Aarsleff, uddyber:  

 

“For at sikre en bæredygtig digital udvikling hos  Aarsleff bruger vi også meget tid på de aspekter af et godt tværfagligt samarbejde, der ikke handler om digitale værktøjer. Vi fokuserer dermed meget på selve processen og rammen for det digitale samarbejde og om at få den enkelte medarbejder med ombord” 

 

Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir er der mange gode eksempler på værdifulde samarbejder i branchen mellem bygherre, rådgivende ingeniører og entreprenører og mange dygtige fagpersoner, der løfter det digitale niveau i branchen. 

 

Men når det tværfaglige samarbejde går skævt, er det ifølge Aarsleffs VDC Manager ofte af de samme grundlæggende årsager.

Helt konkret ser Astridur Elin Asgeirsdottir tre centrale udfordringer i den digitale omstilling, som branchen bør tage seriøst og komme med løsninger på.

1: Nye systemer og gamle vaner – teknologien er foran kulturen

 

Hos entreprenørvirksomheden ser man en udfordring i det kontraktuelle samarbejde, når man putter nye digitale værktøjer ned over gamle arbejdsvaner. Christian Østen, der er VDC Group Manager hos Aarsleff, uddyber:

 

Den måde, som bygge- og anlægsbranchen har tænkt samarbejde på gennem de sidste årtier, bliver nu udfordret kraftigt. Hvis man tager nye digitale værktøjer og bruger dem direkte i en hertil forældet samarbejdskontekst, giver det ofte et andet og dårligere resultat, end man forventede”.

 

2: Den enkelte medarbejder skal med på rejsen

 

Det er afgørende at få den fagligt stærke medarbejder med mange års erfaring med på den digitale rejse. 

 

“Det kan være svært for den enkelte medarbejder at omstille sig til en nye digital hverdag med nye samarbejdsmetoder og tilgange, hvis man ikke får den rigtige vejledning. Samtidig handler det også som medarbejder om at være åben overfor en ny digital hverdag” udtaler Christian Østen.

 

3: Vi skal respektere hinandens fag i en digital hverdag  

  

De daglige arbejdsgange og samarbejder på tværs af faggrupperne skal ifølge Aarsleff bære præg af større respekt for hinandens fag- og ansvarsområder. Det handler om at løfte i flok og gøre hinanden gode, fortæller Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

“Nu har jeg arbejdet både i den rådgivende del af bygge- og anlægsbranchen og som entreprenør og lige meget hvilken del af branchen man anskuer, så er der udfordringer i samarbejdet. Det handler om at turde at samarbejde i en ny digital virkelighed, hvor mange forskellige firmaer skal fungere i samspil. Det betyder også, at der må ydes en ekstra indsats for hele projektet. Det kunne for eksempel være at viderebringe data, der kommer andre faggrupper til gode”.          

(Koordineringsmøde hos Aarsleff for byggeriet Postbyen i København. Billed: MS Kommunikation)

Løsningen er den værdiskabende og løsningsorienterede kommunikation

Aarsleff er således med til at påpege tendenser i bygge- og anlægsbranchen anno 2020, der har potentiale til at bremse det digitale samarbejde på tværs af branchen. Ifølge Astridur Elin Asgeirsdottir og Christian Østen er der til gengæld bred enighed om, at branchen i mange tilfælde lykkes rigtig godt med de digitale samarbejder. 

 

De projekter, der virkelig lykkes har ifølge Christian og Astridur især to ting til fælles:

 

En åben og ærlig kommunikation omkring både tekniske muligheder og udfordringer er ifølge Christian Østen med til at styrke samarbejdet mellem faggrupperne i en projektering.

 

“De projekter, hvor jeg gennem årene har været entrepriseleder, procesleder eller været tilknyttet som VDC- og IKT-specialist og som er gået godt, er klart de projekter, hvor medarbejderne har været ærlige omkring udfordringerne, sideløbende med, at der har været en klar fordeling og definition af arbejdsopgaverne” udtaler Christian Østen.   

 

Det handler ifølge de to VDC-eksperter grundlæggende om, at man som virksomhed er åben overfor at forstå hinanden bedre på tværs af virksomhederne og faggrupperne og giver hinanden plads til at komme godt fra start på et projekt.  

 

“Det handler om at skubbe økonomi og andre elementer i baggrunden til en start, og sætte sig sammen og snakke om den gode udførsel af projektet. Vi skal også snakke om økonomi, men det må ikke være overskyggende for det gode og løsningsorienterede samarbejde” uddyber Astridur Elin Asgeirsdottir.

 

Den vigtigste pointe omkring, hvordan branchen som helhed kan gribe den digitale transformation, ligger ifølge Aarsleff og Astridur gemt i at give den enkelte medarbejder plads til at kunne forandre sig. 

 

“Hvis vi som virksomheder skaber den fornødne plads og de rammer, der gør, at den enkelte medarbejder kan tage imod de nye og innovative arbejdsgange, så når vi hurtigere frem til nogle gode resultater, end hvis vi udelukkende fokuserer på de digitale værktøjer, og ikke på brugerne af dem”.   

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Hvordan samstemmer man forventninger og krav til 3D-bygningsmodeller?

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

At fælles standarder skaber fælles forståelse mellem fagdisciplinerne er en vigtig erkendelse, som bliver mere og mere udbredt på tværs af den digitale byggebranche. Derfor har DiKon været på besøg hos COWI og Arkitema til en snak om deres fælles projekteringer, fælles forståelse for 3D-modelleringen og brugen af fælles digitale standarder.

COWI og Arkitema har de sidste mange år været en del af branchefællesskabet DiKon og aktivt taget del i både udarbejdelsen og udbredelsen af digitale standarder til byggebranchen. I slutningen af 2018 opkøbte COWI arkitektvirksomheden og det har ifølge de to BIM Department Managers hos COWI, Martin Blaaberg og Kenneth Højbjerg, kun styrket samarbejdet på tværs af de to virksomheder.

“Siden opkøbet af Arkitema er samarbejdet kun blevet bedre og vi har kunnet bygge videre på de gode erfaringer, som vi allerede havde virksomhederne imellem. Også i det tværfaglige arbejde omkring 3D-modelleringen er vi rykket tættere sammen rent fagligt”.
– Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager hos COWI

Digitale udvekslingsplatforme som omdrejningspunkt for samarbejdet

Selve samarbejdet mellem COWI og Arkitema tager udgangspunkt i en række fælles digitale udvekslingsplatforme. Fælles for dem alle er, at både ingeniørerne og arkitekterne løbende leverer data ind i disse platforme, og gør det ud fra en fælles forståelse af DiKon’s definerede branchestandarder.

Et markant og vigtigt omdrejningspunkt for det digitale samarbejde på tværs af ingeniørerne og arkitekterne hos henholdsvis COWI og Arkitema skal ses i den fælles datamodel. Der bliver lagt stor værdi i, at fagdisciplinerne kan kommunikere direkte ind i datamodellen og dermed udveksle geometri og egenskaber på fagniveau.

Projektdeltagerne arbejder altid i et opdateret grundlag, hvor der leveres data direkte ind i modellen. Ingeniøren kan synliggøre den tekniske løsning med det samme, uden at f.eks. arkitekten skulle vente på et modelupload i næste uge, som man kender det fra traditionelle projekteringsforløb. Samtidigt er alle egenskaber, der knytter sig til objekterne i datamodellen altid tilgængelige. Det kan f.eks. være materiale, dimension, eller mængder.

Illustrationen herover viser et udklip fra udvekslingsplatform Autodeks BIM360’s model viewer – hvor egenskaber som eksempelvis mængder er synlige for det enkelte objekt. Kilde COWI

 

Et styrket samarbejde i de tidlige faser

Især i de tidlige faser af projekteringen giver samspillet mellem de fælles standarder og rækken af udvekslingsplatforme et godt afsæt for innovation mellem arkitekter og ingeniører. Kenneth Højbjerg uddyber: 

“Fra dag ét arbejder vi i fælles digitale udvekslingsplatforme og ud fra fælles digitale standarder, hvilket skaber grundlaget for en innovativ dialog på vores fælles projekter. Dermed kan vi, med afsæt i vores digitale samarbejde, skabe større tryghed for kunden”. 

Som udgangspunkt for samarbejdet anvender de to faggrupper ligeledes en fælles autodesk 360 platform; BIM360’s Design collaboration & Autodeks BIM360’s Issue management, til løbende at udveksle projektinformationer og til at logge alle projektforespørgsler fra de to faggrupper digitalt. Dette er med til at skabe gennemsigtighed i projekteringen. Eksempelvis har ingeniøren altid mulighed for at kommentere på arkitektens design, hvilket sparer tid i de indledende faser.

Ovenover vises et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s Design collabaration – Her kan man se, at udvekslingsfrekvensen hos arkitekten, indledningsvis er større. Hver ’prik’ på tidslinjen viser, at en fagmodel er delt med de øvrige faggrupper. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Herover viser et udklip fra udvekslingsplatformen Autodeks BIM360’s issue management – som kan håndtere og logge alle projektforespørgsler digitalt. Kilde: COWI

Ved at benytte en intelligent udvekslingsplatform behøver ingeniørens fagmodeller ikke en særlig høj detaljeringsgrad for at kunne bringe værdi til projektet og man kan i højere grad fokusere på løsning af projektets knudepunkter, igennem kommentering af arkitektens layout.

Informationer og krav til f.eks. konstruktion, installation og energi bliver tilgængelig, hvor den skaber størst værdi til projektet. Når man flytter det indledende fokus til kvalificering af arkitektens løsning, oparbejdes der en større robusthed til de efterfølgende faser i projektet.

I den ideelle verden vil der efter de indledende faser ikke forekomme større projektændringer, og det skaber grundlaget for en mere effektiv projektering.

På lige fod kan man give kunden direkte adgang til en live visning af bygningsmodellen med mulighed for at komme med kommentarer og ønsker til projektet.

Standarder som en buffer for fejl

På tværs af de to faggrupper anses standarderne som en buffer for fejl og uklarheder i samspillet mellem de to faggrupper hos henholdsvis COWI og Arkitema, og de to BIM Managers ser ydermere en klar sammenhæng mellem brugen af digitale standarder i projekteringen og hvor vellykket byggeprocessen kan siges at have været. Martin Blaaberg uddyber;

Blaaberg uddyber;

“Lidt groft kan man sige, at de digitale standarder i sig selv ikke er så interessante, da de i store træk bare beskriver informationsniveauer for x-antal byggedele, på et givent tidspunkt i projekteringen. Det, der i høj grad er interessant, er den fælles forståelse, som standarderne skaber på tværs af fagdiciplinerne. Vigtigheden af ikke at skulle diskutere definitioner og begreber i forbindelse med digitale ydelser og modeldetaljering udmønter sig i mere vellykkede projekteringer og bedre projektstyring”.

De digitale standarder som COWI og Arkitema til daglig tager udgangspunkt i er med til at opridse krav til 3D-modellerne og aligne forventninger til eksempelvis leveringer ind i udvekslingsmodellerne. Dermed kan de fælles standarder skabe et fælles digitalt udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

Udvidelse af DiKon publikation på vej – LOD-niveauer skal nu inkludere data fra 3D laserscanninger

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation 

DiKon arbejder på at udvide bygningsdelsspecifikationen, så den ligeledes kan bruges som aftalegrundlag for omsætning af data fra en laserscanning til en 3D-bygningsmodel.

Siden udgivelsen af den nye ydelsesbeskrivelse for Byggeri & Landskab (YBL18), har der været en øget efterspørgsel fra især bygherres side om at få et endnu mere præcist projekteringsgrundlag. Laserscanning har udviklet sig de seneste år, så det i dag er billigere at scanne end tidligere. Det har medført en opblomstring af 3D-laserscanninger i byggebranchen særligt i forbindelse med projekteringen af tilbygninger og i forbindelse med renovering af eksisterende byggerier. Derfor fokuserer branchefællesskabet DiKon nu på at tage LOD-niveauerne i brug i forbindelse med laserscanninger for at få et mere ensartet aftalegrundlag. 

3D-scanning er en game changer 

Der findes allerede mange forskellige scanningsteknologier, og der kan tages i anvendelse alt efter opgavens karakter. Ofte er det typen af byggeri, eller funktionen af opgaven der afgør, hvor detaljeret en scanningen eksempelvis skal være. Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der til daglig er IKT-leder hos Rambøll, så er der et meget stort potentiale i laserscanningerne, der allerede på nuværende tidspunkt er en fast bestanddel på mange projekter. Der er derfor god grund til at få en branchestandard for området.  

“Der er helt sikkert et stort potentiale i laserscanninger. Bare de sidste to år er der sket en utrolig udvikling. Man er gået fra at bruge laserscanninger sådan lidt sporadisk til at laserscanne meget gennemgribende i byggebranchen. Det er ikke en underdrivelse at sige, at laserscanninger er en game changer”.   

Udbredelsen af teknologien hænger uløseligt sammen med de mange fordele, som laserscanningerne bidrager med.  Helt grundlæggende er scanningerne med til at styrke samarbejdet mellem bygherre og rådgiver, da teknologien sikrer et præcist grundlag for den videre projektering.    

Typen af projekt afgør typen af scanning

3D-scanning åbner op for at kunne måle med millimeterpræcision, men det er altid typen af projekt, der afgør, hvilken type scanning og præcision der er brug for, for at kunne gennemføre en projektering tilfredsstillende. Der eksisterer allerede mange forskellige typer af scanninger, der alle varierer i pris, afhængigt af hvilket niveau af præcision man ønsker. Der er eksempelvis stor forskel i pris mellem en 3D-scanning, henholdsvis udført med en Geoslam, versus en gennemgribende laserscanning med Terrestrial laser scanning. 

Visse 3D-scanninger er gennemgribende og kan, i kombination med en punktsky opmåling fra en drone, generere data, der hurtigt kan omsættes til en 3D-model I et mesh format, eller til en fuld BIM model til projekter. Et eksempel på en punktsky opmåling, og en sideløbende 3D-scanning til en 3D-model, er Rambølls punktskyscanning af Erimitage Slottet i Dyrehaven. Ved sådanne 3D-scanninger er det muligt at formetere dataen til flere forskellige formater og er derfor interessant i forhold til både Revit og Tekla. 

 

 

 

 

 

 

 

(Til venstre ses en arkitekttegning af Erimitage Slottet i Dyrehaven nord for København. Til højre ses resultatet af en kombineret 3D-scanning og punktskyscanning af bygningen. Kilder hhv: BIM Equity – www.bimequity.dk og Rambøll)

Netop fordi der er stor forskel i præcision og pris, alt efter hvilken scanning man benytter sig af, er det vigtigt at få defineret typen af scanning allerede i aftalegrundlaget og ud fra nogle gennemgribende branchestandarder. 

 

Potentialet ved 3D scanninger i den sene fase af byggeriet  

Både i den nærmeste fremtid, og på længere sigt, åbner laserscanning op for mange nye og spændende muligheder, der både kan komme bygherren og entreprenøren til gode. I første omgang vil DiKon inkludere laserscanningerne i den tidlige fase af projekteringen, som projektgrundlag i bygningsdelsspecifikationen, men ambitionen er på sigt også at standardisere laserscanninger af byggeriet i senere faser. Dermed kan laserscanningerne åbne op for muligheden for at sikre “As-Built” overleveringer af byggeriet til bygherre, da byggeriet løbende kan scannes og tjekkes op imod 3D modellerne. 

“Der er et helt åbent marked omkring digital aflevering af et projekt, som 3D-scanning kan hjælpes os med at indfri. Ved hjælp af 3D-scanninger kan man dokumentere, at det man afleverer til bygherren også er det man aftalte på forhånd”

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Ved at inddrage 3D scanninger i de sene faser af byggeriet, kan man potentielt set mindske differencen mellem, hvad der er aftalt mellem bygherren og entreprenøren, og hvad der rent faktisk overleveres, når byggeriet står færdigt.    

Et behov for branchestandarder    

Fordi 3D scanningerne åbner op for et væld af nye muligheder i byggebranchen, ser vi hos DiKon et behov for at få nogle strømlinede branchestandarder, der underbygger og styrker samarbejdet omkring 3D scanninger.  

“Udvikling af 3D scanning i byggebranchen er sket på baggrund af nogle dygtige folk, der med inspiration i vores publikationer, har udviklet deres egne sporadiske standarder. Det vil vi meget gerne samle op på og lave nogle fælles branchestandarder, der kan gøre sig gældende på tværs af hele byggebranchen”.  

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Manager hos Rambøll.

Arbejdet med at udvikle standarder til 3D-scanningerne er i fuld gang, og det forventes at DiKon’s bygningsdelsspecifikation udvides med netop disse inden udgangen af 2019.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.