DiKon vil harmonisere 3D-modeldata for livscyklusvurderinger i byggeriet

I fremtiden skal det være muligt at trække modelinformationer og data direkte fra BIM modellen til brug i bæredygtigheds- beregningen LCA og i sidste ende nedbringe bæredygtighedskonsulentens manuelle LCA arbejde. Det er ihvertfald målet og ambitionen bag DiKons seneste standardiseringsprojekt, som nu er i støbeskeen hos branchefællesskabet.

Ny udgivelse skal lette arbejdet med livscyklusberegninger

I arbejdet med at udvikle den kommende DiKon udgivelse, har der været et skarpt fokus på at lette en ellers tung arbejdsproces for bæredygtighedskonsulenten ved helt grundlæggende at tage udgangspunkt i dennes arbejde. Et konkret mål har været at reducere den mængde tid som bæredygtighedskonsulenterne bruger i deres arbejde med LCA (Life Cycle Assessment) på tværs af byggebranchen. Det handler blandt andet om at gøre informationer tilgængelige, ensarte, hvad der skal tages mængder af, validere mængder og generelt beregne de afledte effekter, som er vigtige, når der skal udarbejdes en LCA.

Ydermere har det været vigtigt for arbejdsgruppen hos DiKon at gøre informationerne, der bruges i LCA’en, mere pålidelige, hvilket man har lagt et stort arbejde i. Dermed har udgivelsen potentiale til at kunne reducere risikoen for, at informationerne til LCA’en ikke er korrekte, hvilket kan føre til, at CO2-kravene ikke overholdes. 

Den kommende DiKon udgivelse udkommer på forkant af det lovpligtige krav om udarbejdelsen af LCA’er, som træder i kraft i 2023 for alle nye byggerier, som et led i indførelsen af bæredygtighedsklassen i bygningsreglementet. Nye byggerier bliver desuden pålagt at overholde en maks. CO2-udledning pr. m2 – for byggerier over 1000 kvm bliver grænsen 12 kg CO2-eq./pr. m2/år. Et sådan krav vil de-facto ramme alle større bygherrer på tværs af branchen i Danmark. 

Kristian Mouridsen, der er Lead VDC Manager hos NCC og Projektleder for udviklingen af den nye udgivelse uddyber:

“Der er en naturlig kobling mellem de data og informationer, der skal bruges i en LCA beregning og så de data og informationer, som gemmer sig i BIM-modellen. Lavpraktisk handler det om at kunne identificere, hvilke materialer, der indgår i byggeriet og hvilke mængder, der er tale om i et komplekst byggeri”.

Kristian fortsætter:

“Vi ser ind i en fremtid, hvor behovet for at kunne trække valide modeldata og informationer ud af BIM modeller til brug i LCA-beregninger vil stige, og hvor kravene til det bæredygtige byggeri sideløbende kun vil blive skærpet. Desværre mangler vi praktiske standarder for at beskrive byggematerialer og mængder på sammensatte bygningsdele. Med den kommende udgivelse prøver vi alligevel at skabe balance i krav og formåen i forbindelse med LCA til bæredygtighedsklassen. Vi sigter ikke efter at kunne automatisere hele processen, men at ensrette projektgrundlaget, så hver bæredygtighedskonsulent kan bruge sine egne værktøjer på tværs af projekter og dermed effektivisere processen.”

– Kristian Mouridsen, Lead VDC Manager hos NCC 

Fokus på bygningsdele 

Med den nye udgivelse fokuseres der på den enkelte bygningsdel og de enkelte informationsniveauer (LOI) og her tilføjes de egenskaber, som er relevante for en LCA beregning. Disse informationer bliver dernæst specificeret i en Leverancespecifikation, som man kender dem fra tidligere DiKon udgivelser. 

Foreløbigt eksempel på at nødvendige bæredygtighedsinformationer indskrives på Dikons ”Side 2 supplement” til Molios Bygningsdelsspecifikationer under ydelsen 9.33.

I selve udviklingsarbejdet har DiKon valgt at fremhæve de nødvendige bæredygtighedsinformationer, der kan give et fælles referencegrundlag at diskutere ud fra, når man sidder i projektfasen. Dikon anbefaler, at disse er tilgængelige via modellerne, som egenskabsdata. 

Amalie Nyholm, som er bæredygtigheds-ingeniør hos NCC, forklarer, hvilke fordele dette kan medføre:

“Projektet har potentialet til at reducere tidsomkostninger forbundet med LCA-arbejdet, ved at skabe en fælles ramme for, hvilke informationer projektet skal beriges med og hvor og hvornår de skal være tilgængelige. Det øger kvaliteten af LCA’erne, at informationerne er pålidelige, da de er tilvejebragt i projektmaterialet med det formål at udarbejde LCA. I sidste ende vil det kunne reducere risikoen for væsentlige fejl og reducere risikoen for ikke at overholde CO2-krav”.

– Amalie Nyholm, Bæredygtighedsingeniør hos NCC

Mads Carlsen, som er Chef for Digital Innovation hos Sweco og en fast del af arbejdsgruppen, uddyber her den ønskede effekt af at tilføje bæredygtighedsegenskaberne:

“Målet med de nye egenskaber er at give dem, der modellerer i BIM-modellerne et indblik i, hvad de skal være opmærksomme på, når de skal levere modellen til de bæredygtighedeksperter, der sidder med LCA analysen, og i lige så høj grad at lette bæredygtighedskonsulents arbejde”.

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

Det er ambitionen at få udgivelsen gjort tilgængelig for alle i byggebranchen inden udgangen af 2021. Mads Carlsen siger følgende om tidshorisonten for den kommende udgivelse: 

“Vi forventer, at supplementet er klar i slutningen af 2021 og vi er på nuværende tidspunkt så langt, at vi har opdateret alle de eksisterende bygningsdele med de ekstra krav. De næste par måneder handler om at få feedback og få gennemarbejdet udgivelsen”.  

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

DiKon satser på bredt samarbejde i branchen med nye digitale standarder

DiKon, BIM7AA og Molio arbejder i disse dage indgående på at få udarbejdet nye fælles bygningsdelskort og en ny leverancespecifikation, der i endnu højere grad skal være standarden for, hvordan vi arbejder digitalt i byggebranchen. Udviklingsarbejdet foregår i Molio-regi med bidrag fra en bred vifte af aktører i branchen.

For DiKon har hele processen og strukturen bag udviklingen af nye digitale standarder ændret sig markant de seneste år. Med udgangspunkt i DiKons originale bygningsdels- og leverancespecifikationer, – og med repræsentanter fra både DiKon og BIM7AA, er det fortsatte udviklingsarbejde nu en integreret del af Molio. Siden aftalen mellem DiKon, BIM7AA og Molio trådte i kraft sidste år, er der på tværs af de tre organisationer blevet samlet arbejdsgrupper og en styregruppe med det ene formål at udvikle og styrke de digitale standarder, som allerede har været med til at præge byggebranche og sætte en retning for det digitale samarbejde gennem en årrække.

Brede standarder kræver brede samarbejder

Ifølge Troels Hoff fra Rambøll er DiKon, BIM7AA og Molio med det nuværende udviklingsarbejde inde i en skaleringsproces, hvor Molio kommer til at spille en afgørende rolle, når det kommer til at få udbredt de digitale standarder på tværs af branchen.

“ Vores håb med at samle udviklingsarbejdet under Molios paraply, og i samarbejde med BIM7AA er, at vi tror på, at vi i sidste ende kommer til at stå med et stærkere værktøj, der både kommer til at tilgodese ingeniøren og arkitekten og som for alvor kan blive integreret i branchen med Molio som katalysator”. 

– Troels Hoff, Head of BIM – Ramboll Denmark Buildings & DiKon-medlem

Hvordan formes de nye digitale standarder?

Hvor brugbar en digital standard bliver, er i høj grad afhængigt af, hvem der er med til at udvikle den. For at få så meget viden og knowhow som muligt med ind i udviklingsarbejdet, har man i Molio regi valgt at dele processen op i tre arbejdsgrupper, der alle har til opgave at forme specifikke dele af bygningsdelskortene, samt en konkret arbejdsgruppe for udviklingen af den nye leverancespecifikation.

Arbejdsgrupperne består af en Konstruktionsgruppe, hvor Troels Hoff er formand på vegne af DiKon, en Installationsgruppe, hvor Mikkel Rønne fra NCC er formand og endelig en Arkitektarbejdsgruppe med Auðunn P. Reynisson fra Cubo som formand. I arbejdsgruppen for leverancespecifikationen sidder Frederik Bæk, Kristian Mouritsen og Troels Hoff, der alle er DiKon medlemmer.

Derudover er der en overordnet styregruppe med ansvar for at få tilvejebragt den endelige udgave af den nye fælles leverancespecifikation og her er Jacob Güldner fra NCC formand.

“For os er det afgørende, at vi får nye øjne på de værktøjer, som vi i DiKon i sin tid var ophavsmænd til. Vi står et sted, hvor vi har brug for at tage branchen i ed og i samarbejde få lavet digitale standarder med og for branchen. Samtidig er jeg godt tilfreds med, at vi er en hel del DiKon-medlemmer, som er repræsenteret i Molios arbejdsgrupper, sådan at vi også følger arbejdet til dørs”.

– Jacob Guldner, Lead VDC Manager, NCC og DiKon-medlem

Leverancespecifikation klar i 2021

Ambitionen fra alle parters side er at komme så langt som muligt med tilføjelsen af nye bygningsdelskort til bygningsdelsspecifikationen i 2021. Konkret er det målet, at få tilføjet nye bygningsdele for installations- og arkitektfagdisciplinen, samt helt at få færdiggjort leverancespecifikationen, så den kan bruges i aftalegrundlaget for aftaler baseret på YBL18. Leverancespecifikationen skal give et godt udgangspunkt og samtidig give mulighed for en individuel projekttilpasning på standardiseret vis. 

Samlet set er der i arbejdsgrupperne repræsentanter for ni organisationer i byggeriet foruden de syv virksomheder, som udgør DiKon – Digital Konvergens. 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

BIM Infra & DiKon Anlæg indgår nu samarbejde om nye anlægsstandarder i 2021

Branchesamarbejdet BIM Infra, der består af Banedanmark og Vejdirektoratet indgår nu i et officielt samarbejde med DiKon Anlæg om i fællesskab at udvikle de kommende anlægsspecifikationer. Via samarbejdet med de to store bygherreorganisationer er det ambitionen, at den endelige anlægsudgivelse også skal rumme elementer og informationer, der er afgørende for bygherresegmentet og dermed favne endnu bredere i anlægsbranchen.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

Samarbejdet som nu officielt er trådt i kraft i januar 2021 har været under opsejling siden foråret, hvor de indledende samtaler mellem branchefællesskabet og de to bygherreorganisationer så dagens lys. Årsagen til, at tiden nu er moden til at repræsentanter fra både Banedanmark og Vejdirektoratet sætter sig til bordet ved DiKons udviklingsgruppe, skal findes i det hidtidige arbejde med udviklingen af anlægsstandarder, som har fundet sted hos både DiKon og BIM Infra indtil nu. 

(Banedanmark og Vejdirektoratet deler domicil med blandt andre Trafik-, bygge- og boligstyrelsen og har adresse på Carsten Niebuhrs Gade 43 på Vesterbro i København. Fotos: MS Kommunikation).

Én samlet anlægsudgivelse

Hos både BIM Infra og DiKon Anlæg har man arbejdet med at udvikle anlægsstandarder, som man kender dem fra byggebranchen. 

BIM Infra udgav i februar 2020 publikationen BIMInfra.dk-Modenhedsniveau 2, der bl.a. indeholder krav til BIM, samt IKT-specifikationer, som hovedsageligt er blevet brugt på projekter, hvor Banedanmark eller Vejdirektoratet har stået som bygherre. 

Desuden har BIM Infra udviklet publikationen Discipline Model Specification’, der til dels lægger grundlaget for det videre udviklingsarbejde, der nu påbegyndes med DIKon, og hvor målet er fælles digitale anlægsstandarder. Hos DiKon’s arbejdsgruppe har udviklingen af anlægsstandarder, som vi kender dem fra bygningsdelsspecifikationen, været i gang siden starten af 2020.

I 2021 vil BIM Infra og DiKon Anlæg altså gøre fælles front og nyde godt af erfaringerne på tværs i udviklingen af én ny fælles anlægsudgivelse.

(Domicilet der er beliggende på Kalvebod Brygge huser omkring 2000 statslige ansatte. Fotos: MS Kommunikation). 

Ifølge Stine Krogh Dahlstrup, der er CAD koordinator hos Banedanmark, og som nu indgår i selve udviklingsarbejdet sammen med DiKon Anlægs udviklingsgruppe, giver det god mening at få input fra både bygherre, rådgivere og entreprenører, når man udvikler brede branchestandarder. 

“Når man udarbejder standarder i fællesskab, så opstår der samtidig et fælles ejerskab. Via samarbejde mellem BIM Infra og Dikon Anlæg sikrer vi både, at erfaringerne fra de forskellige aktører afspejles i den endelige udgivelsen, og samtidig sikrer vi også en forankring hos medlemsorganisationerne, der gør, at det bliver en reel fælles udgivelse”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

Om Stine Krogh Dahlstrup

Der er gevinster at hente

Ifølge Stine vil de fælles anlægsstandarder komme til at have en positiv indvirkning på antallet af misforståelser og diskussioner mellem aktørerne i anlægsprojekterne, med de vil også kunne bane vejen for en stigning i genbrug af objekter, fra ét anlægsprojekt til et andet.

“De fælles anlægsstandarder gør det muligt, at man kan udforme et decideret katalog af anlægsobjekter, hvor metadataen er sat korrekt op og hvor man vil tilføje det eksakte informationsniveau, ligesom man kender det fra byggebranchen. Det vil gøre en stor forskel for rådgiverne på anlægsprojekterne, der således ikke skal bruge tid på at modellere de samme objekter gang på gang”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

I det tidligere udviklingsarbejde i BIM Infra regi har Stine i en årrække arbejdet sammen med Tina Jonsen, der er Vejingeniør hos Vejdirektoratet og som nu ligeledes træder ind den fælles udviklingsgruppe. 

“Vi har de seneste år arbejdet sammen med Banedanmark gennem BIM Infra om at udvikle fælles standarder, og vi kommer derfor med en masse erfaring, som vi kan bringe med ind i dette samarbejde. Samtidig kan vi også bringe et bygherreperspektiv og erfaringer til bordet. Det kunne både være i forhold til kontraktstyring, men i høj grad også i forhold til driftsområdet, hvor vi hos BIM Infra ligger inde med stor viden og knowhow”.  

– Tina Jonsen, Vejingeniør hos Vejdirektoratet

Om Tina Jonsen

Ambitionen er, at publikationen skal forankres på tværs af de mange medlemsorganisationer og projekter og dermed skabe grundlag for en reel standardisering af den danske anlægsbranche. 

Kenneth Højbjerg, der er Department BIM Manager hos COWI og medlem af DiKons anlægsgruppe, sætter her ord på, hvilken betydning udviklingssamarbejde mellem DiKon og BIM Infra vil få for den kommende anlægsudgivelse.

“Bygherren er jo både kravstiller i forhold til udbudsmaterialet, og slutbruger på anlægsprojekterne. Samtidig er det også dem, der oplever de forskelle, der er på rådgivere og entreprenører i branchen. Via vores fremtidige samarbejde med BIM Infra får vi hos DiKon en unik mulighed for at få tilført ny viden og samtidig blive helt skarpe på de behov, der ligger hos en bygherre”.    

Kenneth fortsætter:

“Især når det drejer som om mængden af anlægsdelskort vil BIM Infra kunne komme med et reelt bud på, hvor mange vi har brug for og hvordan de bedst udformes i en kommende udgivelse. Med erfaringerne fra Vejdirektoratet og Banedanmark kan vi, så at sige, indstille sigtekornet og komme med en udgivelse, der lever op til de konkrete behov, der er i anlægsbranchen”. 

– Kenneth Højbjerg, Department BIM Manager hos COWI.

Ifølge Kenneth Højbjerg vil også LOI (Level of Information) være et område, hvor DiKon kan flytte sig væk fra antagelser om, hvilke informationsniveauer og hvilke anlægsdelsdata en bygherre finder relevante på en større anlægssag, til rent faktisk at få konkrete input herom direkte fra BIM Infra.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

 

Om BIM Infra

 

 

To af landets største bygherrer, Banedanmark og Vejdirektoratet, har indgået et 5-årigt samarbejde om at videreudvikle den digitale transformation i bygge- og anlægssektoren med udgangspunkt i det internationale standardiseringsarbejde på området. 

 

 

 

 

Om DiKon Anlæg

 

DiKon vil give anlægssegmentet mulighed for at komme på omgangshøjde med byggebranchen, når det kommer til digital transformation og om at udnytte digitale værktøjer i tværfaglige samarbejder mellem branchens parter. 

 

“Året der gik” & DiKon anno 2021

Nye DiKon anlægsstandarder på vej – video-interview m. Jesper Dyhre fra COWI

Data fra 50.000 kvm punktskyscanning fører til fremsynet driftsmodel på Regionshospitalet Horsens

I forbindelse med en omfattende 3D scanning af bygningsmassen på Regionshospital Horsens har Rambøll modificeret og tilpasset DiKon’s “Scan to BIM” publikation. Den tilpassede publikation har bidraget til en værdifuld dialog med driftsafdelingen omkring krav og ønsker, men er også et lysende eksempel på, hvordan byggebranchen med projekt-tilpassede publikationer kan skabe værdi for en driftsherre ved at skabe klare forventninger til objektbaserede modeller, der kan indlæses til et digitalt modelbaseret driftssystem.       

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

I foråret 2020 udviklede man hos branchefællesskabet DiKon nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Bevæggrunden fra medlemsorganisationernes side var, at man i byggebranchen har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager. 

Netop “Scan to BIM” publikationen er nu kernen i det tværfaglige samarbejde mellem Rambøll, Geopartner Landinspektører og Regionshospitalets BIM afdeling, der i løbet af projektperioden og igennem flere faser skal udmønte sig i en fremsynet driftsmodel, der skal fungere som et dagligt værktøj for Regionshospitalets driftspersonale.


(Regionshospitalet Horsens. Fotos: Flemming Jeppesen, Fokus)

Tættere på virkeligheden i driftsmodellerne

Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der er BIM Manager hos Rambøll har den projekt-tilpassede “Scan to BIM” publikation lagt grundlaget for både en afklaring af de behov og ønsker, som driftspersonalet har haft i forbindelse med udarbejdelsen af driftsmodellen, men også i forhold til de leverancer, som har været nødvendige fra punktsky-leverandøren GeoPartner. 

“Det her er et skoleeksempel på, hvad “Scan to BIM” publikationen kan og hvordan den skal bruges. Vi sikrer via publikationen en skabelon for, at vi kun modellerer det, som vi har aftalt, og kun scanner i det niveau, som er nødvendigt”.

–  Thomas Skytte, BIM Manager, Rambøll

(Billedet her viser et niveau fra en bygning. Håndskanning udføres etagevis, og ved hjælp af eksempelvis Autodesk ReCap kan man besigtige og kontrollere punktskyerne. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens).

(Herover ses den rå punktskyscanning. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens). 

 

Med udgangspunkt i “Scan to BIM” publikationen fik Rambøll og Regionshospitalet ligeledes afklaret, hvilke bygningsdele, kategorier og tilhørende LOG, LOI og LOR niveauer, der skulle fokuseres på i processen med, at omdanne scanningerne til data i driftsmodellen. 

Jarle Berggren, der er bygningskonstruktør ved Regionshospitalet, Horsens uddyber herunder processen;

“Vores arbejdsproces består i princippet i at oprette Revit modeller på baggrund af det eksisterende tegningsmateriale. Dernæst sørger vi for at vores bygningsdele er matchet op mod vores “Scan to BIM” publikationen. Når vores bygningsdele er på plads, bruger vi vores punktskyer til, at sikre placeringen af disse bygningsdelene”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

 

Revit-modeller bliver fremadrettet brugt videre i Regionshospitalets driftssystemer og yderligere information, der knytter sig til bygningsdelene, bliver løbende tilføjet.  

“Brugen af den projekttilpassede “Scan to BIM” bygningsdelsspecifikation har gjort, at vi har kunnet kvalitetssikre det, som vi har scannet, hvilket har givet os et entydigt grundlag, at arbejde ud fra”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

(Billedet viser en oversigt over de forskellige bygninger for Regionshospitalet i Horsens. Punktskyen er udført med droneflyvning af LE34. Kilde: Regionshospitalet Horsens)

Med “Scan to BIM” bygningsdels-specifikationen på plads, fik Regionshospitalet sikret Revit modellerne et fælles og entydigt projektgrundlag og ifølge Jarle Berggren er det tiltrængt, at der nu foreligger en publikation, der fokuserer på at standardiserer scanningsdataen til brug i driftsmodeller.

Ifølge Allan Clausen, der ligeledes er BIM Manager hos Rambøll, er målet at udvikle driftsmodellen gennem hele projektet og løbende berige den med informationer, som kan bruges direkte i Regionshospitalets eget driftssystem. På den måde bruges “Scan to BIM” publikationen til at komme lidt tættere på virkeligheden og skal ifølge BIM Manageren ikke ses som en statisk publikation, der udelukkende kan bruges i forbindelse med arkitektmodeller, men en man udvikler på over flere faser. 

“Målet med driftsmodellen, som Regionshospitalet bygger er, at få de vigtigste informationer med, som knytter sig til drift, og som både omfatter geometriske forhold, og tekniske installationer, – som ofte er viden der bor hos driftspersonalet. Sidste step er at få lavet en sammenkobling af geometrien i modellen og data fra driftssystemet”.   

–  Allan Clausen, BIM Manager, Rambøll    

Driftsmodellen og publikationen udvikler sig synkront

Udviklingen af den endelige driftsmodel sker i faser og den geometriske model, som i første omgang er udarbejdet på baggrund af publikationen, skal nu løbende beriges med tekniske informationer, hvilket sideløbende betyder, at Rambøll modificerer “Scan to BIM” publikationen for at tilpasse denne til de specifikke behov. 

Dermed sker der en form for synkron udvikling af både driftsmodel og publikation for at sikre, at informationen i modellen lever op til det, der er angivet i publikationen og aftalt mellem parterne i projektet. 

“Når vi arbejder med projekt-tilpassede publikationer, ligesom det er tilfældet med “Scan to BIM” publikationen, udvikler vi løbende på både publikationen og driftsmodellen med nye informationer og dermed både dokumenterer og sikrer vi de informationer, som på sigt skal bruges til at drifte hospitalet via 3D-modellen”

–  Thomas Skytte Poulsen, BIM Manager, Rambøll

 

Udover at der blandt DiKon medlemmer har været et behov for at skærpe de informationer, der knytter sig til drift af en eksisterende bygningsmasse, er det ydermere påpeget i de nye aftaleforhold i IKT-specifikationen, at der skal foreligge en proces for digitalisering af eksisterende forhold. Sammenlagt har de to forhold ført til udarbejdelsen af “Scan to BIM” publikationen. 

“Det giver god mening at gå videre af denne her vej og videreudvikle på vores “Scan to BIM” publikation, så vi gør vores driftsmodeller endnu mere avancerede og på sigt eksempelvis inkorporerer GPS lokationer, mængder og forekomster, som driftspersonalet kan pinpointe via devices”.     

–  Thomas Skytte, Rambøll

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

Du kan hente “Scan to BIM” publikationen direkte via linket her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

En pragmatisk tilgang til digitalisering er løftestangen på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg

På University College Nordjylland uddannes bygningskonstruktør eleverne i at navigere i en digital bygge- og anlægsbranche, der ikke udelukkende består af digitale tvillinger og as-build modeller og hvor de digitale standarder er i konstant udvikling.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

 

Ifølge Adjunkt Peter Nørkjær Gade er den pragmatiske tilgang til digitalisering noget af det vigtigste som de studerende kan få med i bagagen, når de træder ind i en branche, hvor det digitale standardiseringsarbejde er i rivende udvikling.

Med en ph.d. i ‘Økologisk Rationel BIM-baseret Modeltjek’ er adjunkt og forskningskoordinator Peter Gade én af de undervisere på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, der med fokus på IKT aftaler og digitalisering, er med til at ruste de studerende på bygningskonstruktør-uddannelsen til en bygge- og anlægsbranche, hvor barren for digitalisering i byggeriet konstant bliver sat højere og højere.

“På bygningskonstruktør-uddannelsen sigter vi efter at uddanne vores studerende til at kunne stå på to ben. Det ene ben handler om ledelse, empati og det menneskelige aspekt og det andet handler om at blive i stand til at kunne håndtere byggerelaterede informationer og kunne samarbejde tværfagligt på baggrund af disse”.

– Peter Gade, Adjunkt, University College Nordjylland

Ifølge Peter Gade er et at de vigtigste aspekter af uddannelsen, at ruste de studerende til at træde ind i en branche, der oplever et opsving i digitaliseringen af alverdens bygge- og anlægsprojekter, men hvor det velfungerende digitale projekt er drevet frem af en pragmatisk tilgang til de digitale standarder og som bygger på åben og god kommunikation.

Vigtigheden af en pragmatisk standardisering

Ifølge Peter Gade er det afgørende at finde en balance i den digitale standardisering af byggebranchen. Det kan gøres ved at arbejde med standarder og publikationer, som også levner rum for usikkerheder. Det er iøvrigt et udtryk for et pragmatisk syn på det at standardisere, tilføjer Peter Gade. Og netop det synspunkt er blevet en integreret del af undervisningen på bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg.

(Foto: UCN Aalborg)

“Den drøm, der figurerer i byggebranchen om, at alt skal være standardiseret, kan faktisk bevirke, at standardiseringen ikke virker i praksis ude på projekterne, da ikke alt i et byggeri har berettigelse til at blive underlagt en digital standard. Et godt eksempel på en uholdbar standardisering er oversættelser af byggetilladelser til digitalt brug, hvilket jeg har afdækket i min forskning”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

Logikken i at standardisere skal ifølge Peter Gade gerne gå hånd i hånd med en vis del af råderum ift de usikkerheder, som unægtelig opstår i bygge- og anlægsprojekterne.

Ifølge Peter Gade bruges DiKon’s publikationer aktivt i undervisningen af samme årsag.

“Et godt eksempel på en pragmatisk tilgang til standardiseringen er LOR niveauet (Level of Reliability), som er en integreret del af DiKon’s publikationer og som vi også belyser i undervisningen. Det er et udtryk for en imødekommenhed af en digital byggebranche, hvor ikke alle informationer altid er lige troværdige. Det er vigtigt også at vise den virkelighed frem for de studerende”. 

DiKon i undervisningen

På bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg har man valgt at bruge DiKon og BIM7AA’s publikationer og standarder direkte i undervisningen. Årsagen til det er at give de studerende en forståelse af, hvordan man samarbejder omkring BIM modeller i praksis.

Den del af undervisningen, der tager udgangspunkt i DiKon’s standarder, har fokus på samarbejde. Her bruges blandt andet LOD niveauerne og der udvikles leverancespecifikationer, der tager udgangspunkt i DiKon’s publikation. Målet for de studerende er at kunne udregne en pris på et givent projekt, på baggrund af de informationer, som de får stillet til rådighed.

(Udklip af UCN undervisningsmateriale. De studerende på 5 semester arbejder med leverancespecifikationer og udregner pris på baggrund af informationer, som bliver stillet i opgaven: Kilde UCN Aalborg)

“Jeg synes, at initiativer som DiKon og BIM7AA’s måde at gribe standardiseringsarbejdet an på er fornuftigt og pragmatisk i den forstand, at standarderne udvikles bottom-up og af folk, der er helt tæt på den faktiske virkelighed i byggebranchen og på baggrund af et format, som folk i branchen er bekendt med”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

 

Om bygningskonstruktør-uddannelsen på Professionshøjskolen UCN Aalborg:

Som bygningskonstruktør tegner, planlægger og styrer du byggerier i og udenfor Danmark. Du arbejder bl.a. med projektering og 3D-modellering, digital planlægning og styring, energiberegning samt den praktiske projektledelse på byggepladsen.

Varighed: 3 ½ år:

Type: Professionsbachelor 

Læs mere om bygningskonstruktør-uddannelsen her:

https://www.ucn.dk/uddannelser/bygningskonstrukt%C3%B8r

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Anlægsbranchen har brug for en standardisering af digitale anlægsdele

Ifølge Casper Hertz Nielsen, der er Proces- & Innovationsleder hos NCC, og medlem af DiKon Anlæg, er der fortsat et stort behov for en gennemgribende standardisering af digitale anlægsdele på tværs af anlægsbranchen, der er sammenlignelige med de bygningsdele, som vi kender det fra byggeriet. Hos DiKon Anlæg fortsætter arbejdet med at beskrive anlægsdelene og udvikle en fælles digital standard på området. 

Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation

Behovet for at udvikle generelle digitale standarder for anlægsprojekter skal findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer én bred standard for brugen af de anlægsdele, der indgår i et generelt anlægsprojekt. Ifølge Casper Hertz Nielsen har anlægsbranchen brug for én samlende standard, som formår at favne bredt.

“Standardiseringen af anlægsdelene halter simpelthen bagefter byggebranchen, hvor 3D-modellerne og selve byggeriet er kædet sammen via informationer, der knytter sig til de enkelte bygningsdele. Vi har lidt forsimplet sagt brug for at lave anlægsprojekter, der ligesom projekterne i byggeriet tager udgangspunkt i 3D-modellen”.

– Casper Hertz Nielsen, Proces- & Innovationsleder hos NCC          

Det at kunne berige anlægsdelene med informationer, der knytter sig til eksempelvis overfladekrav, leverandører og IKT-data, vil ifølge Casper give en masse fordele i forhold til hele anlægsprocessen.

“Hvis vi tager udgangspunkt i eksempelvis udgravninger, som er en stor del af anlægsarbejdet og et sted, hvor vi allerede bruger 3D-modeller til maskinstyring, vil vi med en digital anlægsstandard for information i langt højere grad kunne automatisere graveprocessen ved at overføre yderligere data til maskinen, såsom jordklasse (eks. klasse 4), samt deponerings- og transportinformation”.

I dag 3D-modelleres udgravninger, som én stor overflade, uden nogen forud definerede anlægsobjekter. Man ved, at der skal fjernes noget materiale i forbindelse med anlægsprojektet, men man ved ikke, hvilken type materiale, der er tale om, eller om det er forurenet. Netop den type information vil Casper Hertz og de øvrige medlemmer af DiKons anlægsgruppe gerne have gjort tilgængelige i anlægsmodellen. 

(Herover ses et udsnit fra AutoCad Civil3D af en modelleret udgravning. Udgravningen er modelleret som én samlet overflade. Ambitionen er at få materialetyper, forureningsfelter mv. til at fremgår af modellen).

En anden fordel ved at standardisere anlægsdelene er, at man får mulighed for at samle al information ét sted, nemlig i 3D-modellen. Selve digitaliseringen af anlægsbeskrivelserne gør det muligt at samle informationerne i langt højere grad end tidligere. 

En objektivisering af anlægsdele

Noget af det, som optager DiKons anlægsgruppe i udviklingen af de nye anlægsstandarder, er arbejdet med at få defineret de informationer, der skal knyttes til anlægsdelene, således at de kan bruges i 3D-modellerne i samme grad som byggeriets bygningsdele. 

“Vores største udfordring i DiKon Anlæg er at “objektivisere” anlægsdelene. Anlægsdele adskiller sig markant fra bygningsdele, da det ikke kan siges at være et objekt, idet der kan være tale om en ledningsføring eller en overflade, til forskel fra bygningsdele, der er definerede objekter, såsom en dør eller en væg”.

Casper fortsætter:

“Vi har brug for at afgrænse den information, der knytter sig til vores anlægsdele, så anlægsdataene kommer til at fremstå mere som i et elementbyggeri. Med den nye udgivelse sigter vi efter at få konkret information, der knytter sig til den enkelte udgravning eller tilfyldet i stedet for at stå med data, der knytter sig til hele terrænet”  

Modelleringen af de nye anlægsdele er påbegynd

Arbejdet med at definere og objektivisere anlægsdelene er i fuld gang i DiKon anlægsgruppen. Ifølge Casper kræver det, at der opfindes en helt ny standard for at modellere disse nye anlægsdele, da en sådan standard slet ikke findes i anlægsbranchen. Det gælder både for Danmark og i resten af verden.

“Udfordringen er, at de objekter, som vi gerne vil berige med informationer, sådan set ikke findes. Objekterne skal modelleres og der findes ikke nogen standard for det arbejde. Når vi for eksempel gerne vil køre objekterne over i et IFC-format, som jo er det universelle sprog for 3D-modeller, så mangler vi en anlægsstandard. Derfor skal vi udvikle vores egen på tværs af branchen”.  

Et eksempel, som er taget fra den kommende anlægsdelsspecifikation er klassificeringen af jordforureningsfelter, som man arbejder på at objektivisere, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i 3D-modellen.   

(Herover ses et uddrag fra DiKons kommende anlægsdelsspecifikation. Her lægges der op til, at jordforureningsfelter modelleres som objekter, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i modellen).

DiKon’s ambition med udgivelsen af standarder for anlægsdele i forhold til eksempelvis udgravninger, forureningsniveauer, materialetyper og materialelag er at definere, hvordan programmerne skal håndtere anlægsdelene på brancheniveau. Det gælder for anlægsbranchen i Danmark, men handler i lige så høj grad om at udvikle standarder, der fungerer i et internationalt samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Ny bygningsdelsspecifikation er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktskyscanninger

Hos branchefællesskabet DiKon har man nu udviklet nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Behovet er opstået, da man fra medlemsorganisationernes side har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager på tværs af byggebranchen, hvor der i høj grad er brug for et lavt LOD niveau.  

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Punktskyscanninger direkte til BIM

Den nye bygningsdelsspecifikation er udarbejdet for at imødekomme behovet for at kunne modellere direkte på baggrund af en punktsky. Dette er brugbart i både renoveringssager og driftssager, hvor det ofte er nødvendigt at scanne bygningsmassen for at få et validt grundlag at modellere ud fra. 

Scanninger af eksisterende bygningsmasse kan vise sig at være nødvendige, når der forekommer usikkerhed om grundlaget for eksempelvis en forestående renovering. Hvad enten usikkerheden skyldes forældede tegninger eller andet, så er målet med den nye publikation at nedbringe usikkerheden ved at lave 3D-modellerne på baggrund af punktskyer af den eksisterende bygningsmasse. Thomas Skytte Poulsen der til daglig er ICT Project Manager hos Rambøll, og del af DiKons arbejdsgruppe, uddyber:      

“Den nye DiKon publikation skal hjælpe branchen til at definere et projektgrundlag ud fra en punktsky- eller en laserscanning. Det har været vigtigt for os at få udarbejdet en digital standard for, hvordan der arbejdes med punktskyer direkte ind i 3D-modellerne”.

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Project Manager hos Rambøll 

Selve udgivelsen kommer til at ligne den almene bygningsdelsspecifikation med bygningsdelskort og beskrivelser, men vil indeholde bygningsdelsbeskrivelser, der befinder sig på et lavt LOD niveau – 100 og 150.  DiKon’s nyeste publikation er således medlemsorganisationernes fælles svar på en fælles udfordring på tværs af byggebranchen. 

Et fælles behov for digitalisering af eksisterende forhold

Ifølge Mads Carlsen, der til daglig er Chef for Digital Innovation hos Sweco og medlem af DiKons arbejdsgruppe, har byggebranchen længe haft brug for en fælles standardisering af bygningsdelsbeskrivelser på et lavt LOD niveau, som er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktsky scanninger.

“I udarbejdelsen af den nye publikation har vi især haft et fokus på at beskrive præcis, hvordan bygningsdelene skal modelleres, samt hvilke tolerancer, der knytter sig til modelleringen af disse på baggrund af scanningerne af eksisterende bygningsmasse”.    

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

Thomas Skytte Poulsen bakker op om et generelt behov på tværs af byggebranchen, for at blive konkret omkring de standarder, der knytter sig til digitaliseringen af eksisterende bygningsmasse,.

“Det er min klare overbevisning, at der er et stort behov i branchen for klart at få defineret standarder for eksisterende bygningsmasse. Og hvad enten vi laver standarder for digitalisering af eksisterende forhold eller ej, så er det den vej at branchen er på vej hen. Vi forsøger så i den forbindelse at få sat retning på udviklingen ved at byde ind med nogle fælles standarder, som vi alle kan arbejde ud fra”.  

Hent publikationen her:

“Specification of Building Parts
– for 3D-models based on point clouds”


For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens.
Se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores
LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit
downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af
DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

MOE og NIRAS bliver en del af DiKon Anlæg