BIM Infra & DiKon Anlæg indgår nu samarbejde om nye anlægsstandarder i 2021

Branchesamarbejdet BIM Infra, der består af Banedanmark og Vejdirektoratet indgår nu i et officielt samarbejde med DiKon Anlæg om i fællesskab at udvikle de kommende anlægsspecifikationer. Via samarbejdet med de to store bygherreorganisationer er det ambitionen, at den endelige anlægsudgivelse også skal rumme elementer og informationer, der er afgørende for bygherresegmentet og dermed favne endnu bredere i anlægsbranchen.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

Samarbejdet som nu officielt er trådt i kraft i januar 2021 har været under opsejling siden foråret, hvor de indledende samtaler mellem branchefællesskabet og de to bygherreorganisationer så dagens lys. Årsagen til, at tiden nu er moden til at repræsentanter fra både Banedanmark og Vejdirektoratet sætter sig til bordet ved DiKons udviklingsgruppe, skal findes i det hidtidige arbejde med udviklingen af anlægsstandarder, som har fundet sted hos både DiKon og BIM Infra indtil nu. 

(Banedanmark og Vejdirektoratet deler domicil med blandt andre Trafik-, bygge- og boligstyrelsen og har adresse på Carsten Niebuhrs Gade 43 på Vesterbro i København. Fotos: MS Kommunikation).

Én samlet anlægsudgivelse

Hos både BIM Infra og DiKon Anlæg har man arbejdet med at udvikle anlægsstandarder, som man kender dem fra byggebranchen. 

BIM Infra udgav i februar 2020 publikationen BIMInfra.dk-Modenhedsniveau 2, der bl.a. indeholder krav til BIM, samt IKT-specifikationer, som hovedsageligt er blevet brugt på projekter, hvor Banedanmark eller Vejdirektoratet har stået som bygherre. 

Desuden har BIM Infra udviklet publikationen Discipline Model Specification’, der til dels lægger grundlaget for det videre udviklingsarbejde, der nu påbegyndes med DIKon, og hvor målet er fælles digitale anlægsstandarder. Hos DiKon’s arbejdsgruppe har udviklingen af anlægsstandarder, som vi kender dem fra bygningsdelsspecifikationen, været i gang siden starten af 2020.

I 2021 vil BIM Infra og DiKon Anlæg altså gøre fælles front og nyde godt af erfaringerne på tværs i udviklingen af én ny fælles anlægsudgivelse.

(Domicilet der er beliggende på Kalvebod Brygge huser omkring 2000 statslige ansatte. Fotos: MS Kommunikation). 

Ifølge Stine Krogh Dahlstrup, der er CAD koordinator hos Banedanmark, og som nu indgår i selve udviklingsarbejdet sammen med DiKon Anlægs udviklingsgruppe, giver det god mening at få input fra både bygherre, rådgivere og entreprenører, når man udvikler brede branchestandarder. 

“Når man udarbejder standarder i fællesskab, så opstår der samtidig et fælles ejerskab. Via samarbejde mellem BIM Infra og Dikon Anlæg sikrer vi både, at erfaringerne fra de forskellige aktører afspejles i den endelige udgivelsen, og samtidig sikrer vi også en forankring hos medlemsorganisationerne, der gør, at det bliver en reel fælles udgivelse”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

Om Stine Krogh Dahlstrup

Der er gevinster at hente

Ifølge Stine vil de fælles anlægsstandarder komme til at have en positiv indvirkning på antallet af misforståelser og diskussioner mellem aktørerne i anlægsprojekterne, med de vil også kunne bane vejen for en stigning i genbrug af objekter, fra ét anlægsprojekt til et andet.

“De fælles anlægsstandarder gør det muligt, at man kan udforme et decideret katalog af anlægsobjekter, hvor metadataen er sat korrekt op og hvor man vil tilføje det eksakte informationsniveau, ligesom man kender det fra byggebranchen. Det vil gøre en stor forskel for rådgiverne på anlægsprojekterne, der således ikke skal bruge tid på at modellere de samme objekter gang på gang”. 

– Stine Krogh Dahlstrup, CAD Koordinator hos Banedanmark

I det tidligere udviklingsarbejde i BIM Infra regi har Stine i en årrække arbejdet sammen med Tina Jonsen, der er Vejingeniør hos Vejdirektoratet og som nu ligeledes træder ind den fælles udviklingsgruppe. 

“Vi har de seneste år arbejdet sammen med Banedanmark gennem BIM Infra om at udvikle fælles standarder, og vi kommer derfor med en masse erfaring, som vi kan bringe med ind i dette samarbejde. Samtidig kan vi også bringe et bygherreperspektiv og erfaringer til bordet. Det kunne både være i forhold til kontraktstyring, men i høj grad også i forhold til driftsområdet, hvor vi hos BIM Infra ligger inde med stor viden og knowhow”.  

– Tina Jonsen, Vejingeniør hos Vejdirektoratet

Om Tina Jonsen

Ambitionen er, at publikationen skal forankres på tværs af de mange medlemsorganisationer og projekter og dermed skabe grundlag for en reel standardisering af den danske anlægsbranche. 

Kenneth Højbjerg, der er Department BIM Manager hos COWI og medlem af DiKons anlægsgruppe, sætter her ord på, hvilken betydning udviklingssamarbejde mellem DiKon og BIM Infra vil få for den kommende anlægsudgivelse.

“Bygherren er jo både kravstiller i forhold til udbudsmaterialet, og slutbruger på anlægsprojekterne. Samtidig er det også dem, der oplever de forskelle, der er på rådgivere og entreprenører i branchen. Via vores fremtidige samarbejde med BIM Infra får vi hos DiKon en unik mulighed for at få tilført ny viden og samtidig blive helt skarpe på de behov, der ligger hos en bygherre”.    

Kenneth fortsætter:

“Især når det drejer som om mængden af anlægsdelskort vil BIM Infra kunne komme med et reelt bud på, hvor mange vi har brug for og hvordan de bedst udformes i en kommende udgivelse. Med erfaringerne fra Vejdirektoratet og Banedanmark kan vi, så at sige, indstille sigtekornet og komme med en udgivelse, der lever op til de konkrete behov, der er i anlægsbranchen”. 

– Kenneth Højbjerg, Department BIM Manager hos COWI.

Ifølge Kenneth Højbjerg vil også LOI (Level of Information) være et område, hvor DiKon kan flytte sig væk fra antagelser om, hvilke informationsniveauer og hvilke anlægsdelsdata en bygherre finder relevante på en større anlægssag, til rent faktisk at få konkrete input herom direkte fra BIM Infra.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her

 

Om BIM Infra

 

 

To af landets største bygherrer, Banedanmark og Vejdirektoratet, har indgået et 5-årigt samarbejde om at videreudvikle den digitale transformation i bygge- og anlægssektoren med udgangspunkt i det internationale standardiseringsarbejde på området. 

 

 

 

 

Om DiKon Anlæg

 

DiKon vil give anlægssegmentet mulighed for at komme på omgangshøjde med byggebranchen, når det kommer til digital transformation og om at udnytte digitale værktøjer i tværfaglige samarbejder mellem branchens parter. 

 

“Året der gik” & DiKon anno 2021

Nye DiKon anlægsstandarder på vej – video-interview m. Jesper Dyhre fra COWI

Data fra 50.000 kvm punktskyscanning fører til fremsynet driftsmodel på Regionshospitalet Horsens

I forbindelse med en omfattende 3D scanning af bygningsmassen på Regionshospital Horsens har Rambøll modificeret og tilpasset DiKon’s “Scan to BIM” publikation. Den tilpassede publikation har bidraget til en værdifuld dialog med driftsafdelingen omkring krav og ønsker, men er også et lysende eksempel på, hvordan byggebranchen med projekt-tilpassede publikationer kan skabe værdi for en driftsherre ved at skabe klare forventninger til objektbaserede modeller, der kan indlæses til et digitalt modelbaseret driftssystem.       

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

I foråret 2020 udviklede man hos branchefællesskabet DiKon nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Bevæggrunden fra medlemsorganisationernes side var, at man i byggebranchen har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager. 

Netop “Scan to BIM” publikationen er nu kernen i det tværfaglige samarbejde mellem Rambøll, Geopartner Landinspektører og Regionshospitalets BIM afdeling, der i løbet af projektperioden og igennem flere faser skal udmønte sig i en fremsynet driftsmodel, der skal fungere som et dagligt værktøj for Regionshospitalets driftspersonale.


(Regionshospitalet Horsens. Fotos: Flemming Jeppesen, Fokus)

Tættere på virkeligheden i driftsmodellerne

Ifølge Thomas Skytte Poulsen, der er BIM Manager hos Rambøll har den projekt-tilpassede “Scan to BIM” publikation lagt grundlaget for både en afklaring af de behov og ønsker, som driftspersonalet har haft i forbindelse med udarbejdelsen af driftsmodellen, men også i forhold til de leverancer, som har været nødvendige fra punktsky-leverandøren GeoPartner. 

“Det her er et skoleeksempel på, hvad “Scan to BIM” publikationen kan og hvordan den skal bruges. Vi sikrer via publikationen en skabelon for, at vi kun modellerer det, som vi har aftalt, og kun scanner i det niveau, som er nødvendigt”.

–  Thomas Skytte, BIM Manager, Rambøll

(Billedet her viser et niveau fra en bygning. Håndskanning udføres etagevis, og ved hjælp af eksempelvis Autodesk ReCap kan man besigtige og kontrollere punktskyerne. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens).

(Herover ses den rå punktskyscanning. Geopartner Landinspektører A/S er leverandør af punktskyerne. Kilde: Regionshospitalet Horsens). 

 

Med udgangspunkt i “Scan to BIM” publikationen fik Rambøll og Regionshospitalet ligeledes afklaret, hvilke bygningsdele, kategorier og tilhørende LOG, LOI og LOR niveauer, der skulle fokuseres på i processen med, at omdanne scanningerne til data i driftsmodellen. 

Jarle Berggren, der er bygningskonstruktør ved Regionshospitalet, Horsens uddyber herunder processen;

“Vores arbejdsproces består i princippet i at oprette Revit modeller på baggrund af det eksisterende tegningsmateriale. Dernæst sørger vi for at vores bygningsdele er matchet op mod vores “Scan to BIM” publikationen. Når vores bygningsdele er på plads, bruger vi vores punktskyer til, at sikre placeringen af disse bygningsdelene”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

 

Revit-modeller bliver fremadrettet brugt videre i Regionshospitalets driftssystemer og yderligere information, der knytter sig til bygningsdelene, bliver løbende tilføjet.  

“Brugen af den projekttilpassede “Scan to BIM” bygningsdelsspecifikation har gjort, at vi har kunnet kvalitetssikre det, som vi har scannet, hvilket har givet os et entydigt grundlag, at arbejde ud fra”.

–  Jarle Berggren, Bygningskonstruktør – Service og Teknik, Regionshospitalet Horsens 

(Billedet viser en oversigt over de forskellige bygninger for Regionshospitalet i Horsens. Punktskyen er udført med droneflyvning af LE34. Kilde: Regionshospitalet Horsens)

Med “Scan to BIM” bygningsdels-specifikationen på plads, fik Regionshospitalet sikret Revit modellerne et fælles og entydigt projektgrundlag og ifølge Jarle Berggren er det tiltrængt, at der nu foreligger en publikation, der fokuserer på at standardiserer scanningsdataen til brug i driftsmodeller.

Ifølge Allan Clausen, der ligeledes er BIM Manager hos Rambøll, er målet at udvikle driftsmodellen gennem hele projektet og løbende berige den med informationer, som kan bruges direkte i Regionshospitalets eget driftssystem. På den måde bruges “Scan to BIM” publikationen til at komme lidt tættere på virkeligheden og skal ifølge BIM Manageren ikke ses som en statisk publikation, der udelukkende kan bruges i forbindelse med arkitektmodeller, men en man udvikler på over flere faser. 

“Målet med driftsmodellen, som Regionshospitalet bygger er, at få de vigtigste informationer med, som knytter sig til drift, og som både omfatter geometriske forhold, og tekniske installationer, – som ofte er viden der bor hos driftspersonalet. Sidste step er at få lavet en sammenkobling af geometrien i modellen og data fra driftssystemet”.   

–  Allan Clausen, BIM Manager, Rambøll    

Driftsmodellen og publikationen udvikler sig synkront

Udviklingen af den endelige driftsmodel sker i faser og den geometriske model, som i første omgang er udarbejdet på baggrund af publikationen, skal nu løbende beriges med tekniske informationer, hvilket sideløbende betyder, at Rambøll modificerer “Scan to BIM” publikationen for at tilpasse denne til de specifikke behov. 

Dermed sker der en form for synkron udvikling af både driftsmodel og publikation for at sikre, at informationen i modellen lever op til det, der er angivet i publikationen og aftalt mellem parterne i projektet. 

“Når vi arbejder med projekt-tilpassede publikationer, ligesom det er tilfældet med “Scan to BIM” publikationen, udvikler vi løbende på både publikationen og driftsmodellen med nye informationer og dermed både dokumenterer og sikrer vi de informationer, som på sigt skal bruges til at drifte hospitalet via 3D-modellen”

–  Thomas Skytte Poulsen, BIM Manager, Rambøll

 

Udover at der blandt DiKon medlemmer har været et behov for at skærpe de informationer, der knytter sig til drift af en eksisterende bygningsmasse, er det ydermere påpeget i de nye aftaleforhold i IKT-specifikationen, at der skal foreligge en proces for digitalisering af eksisterende forhold. Sammenlagt har de to forhold ført til udarbejdelsen af “Scan to BIM” publikationen. 

“Det giver god mening at gå videre af denne her vej og videreudvikle på vores “Scan to BIM” publikation, så vi gør vores driftsmodeller endnu mere avancerede og på sigt eksempelvis inkorporerer GPS lokationer, mængder og forekomster, som driftspersonalet kan pinpointe via devices”.     

–  Thomas Skytte, Rambøll

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

Du kan hente “Scan to BIM” publikationen direkte via linket her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

En pragmatisk tilgang til digitalisering er løftestangen på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg

På University College Nordjylland uddannes bygningskonstruktør eleverne i at navigere i en digital bygge- og anlægsbranche, der ikke udelukkende består af digitale tvillinger og as-build modeller og hvor de digitale standarder er i konstant udvikling.

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

 

Ifølge Adjunkt Peter Nørkjær Gade er den pragmatiske tilgang til digitalisering noget af det vigtigste som de studerende kan få med i bagagen, når de træder ind i en branche, hvor det digitale standardiseringsarbejde er i rivende udvikling.

Med en ph.d. i ‘Økologisk Rationel BIM-baseret Modeltjek’ er adjunkt og forskningskoordinator Peter Gade én af de undervisere på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, der med fokus på IKT aftaler og digitalisering, er med til at ruste de studerende på bygningskonstruktør-uddannelsen til en bygge- og anlægsbranche, hvor barren for digitalisering i byggeriet konstant bliver sat højere og højere.

“På bygningskonstruktør-uddannelsen sigter vi efter at uddanne vores studerende til at kunne stå på to ben. Det ene ben handler om ledelse, empati og det menneskelige aspekt og det andet handler om at blive i stand til at kunne håndtere byggerelaterede informationer og kunne samarbejde tværfagligt på baggrund af disse”.

– Peter Gade, Adjunkt, University College Nordjylland

Ifølge Peter Gade er et at de vigtigste aspekter af uddannelsen, at ruste de studerende til at træde ind i en branche, der oplever et opsving i digitaliseringen af alverdens bygge- og anlægsprojekter, men hvor det velfungerende digitale projekt er drevet frem af en pragmatisk tilgang til de digitale standarder og som bygger på åben og god kommunikation.

Vigtigheden af en pragmatisk standardisering

Ifølge Peter Gade er det afgørende at finde en balance i den digitale standardisering af byggebranchen. Det kan gøres ved at arbejde med standarder og publikationer, som også levner rum for usikkerheder. Det er iøvrigt et udtryk for et pragmatisk syn på det at standardisere, tilføjer Peter Gade. Og netop det synspunkt er blevet en integreret del af undervisningen på bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg.

(Foto: UCN Aalborg)

“Den drøm, der figurerer i byggebranchen om, at alt skal være standardiseret, kan faktisk bevirke, at standardiseringen ikke virker i praksis ude på projekterne, da ikke alt i et byggeri har berettigelse til at blive underlagt en digital standard. Et godt eksempel på en uholdbar standardisering er oversættelser af byggetilladelser til digitalt brug, hvilket jeg har afdækket i min forskning”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

Logikken i at standardisere skal ifølge Peter Gade gerne gå hånd i hånd med en vis del af råderum ift de usikkerheder, som unægtelig opstår i bygge- og anlægsprojekterne.

Ifølge Peter Gade bruges DiKon’s publikationer aktivt i undervisningen af samme årsag.

“Et godt eksempel på en pragmatisk tilgang til standardiseringen er LOR niveauet (Level of Reliability), som er en integreret del af DiKon’s publikationer og som vi også belyser i undervisningen. Det er et udtryk for en imødekommenhed af en digital byggebranche, hvor ikke alle informationer altid er lige troværdige. Det er vigtigt også at vise den virkelighed frem for de studerende”. 

DiKon i undervisningen

På bygningskonstruktør-uddannelsen i Aalborg har man valgt at bruge DiKon og BIM7AA’s publikationer og standarder direkte i undervisningen. Årsagen til det er at give de studerende en forståelse af, hvordan man samarbejder omkring BIM modeller i praksis.

Den del af undervisningen, der tager udgangspunkt i DiKon’s standarder, har fokus på samarbejde. Her bruges blandt andet LOD niveauerne og der udvikles leverancespecifikationer, der tager udgangspunkt i DiKon’s publikation. Målet for de studerende er at kunne udregne en pris på et givent projekt, på baggrund af de informationer, som de får stillet til rådighed.

(Udklip af UCN undervisningsmateriale. De studerende på 5 semester arbejder med leverancespecifikationer og udregner pris på baggrund af informationer, som bliver stillet i opgaven: Kilde UCN Aalborg)

“Jeg synes, at initiativer som DiKon og BIM7AA’s måde at gribe standardiseringsarbejdet an på er fornuftigt og pragmatisk i den forstand, at standarderne udvikles bottom-up og af folk, der er helt tæt på den faktiske virkelighed i byggebranchen og på baggrund af et format, som folk i branchen er bekendt med”.

– Peter Gade, Adjunkt, Professionshøjskolen UCN Aalborg

 

Om bygningskonstruktør-uddannelsen på Professionshøjskolen UCN Aalborg:

Som bygningskonstruktør tegner, planlægger og styrer du byggerier i og udenfor Danmark. Du arbejder bl.a. med projektering og 3D-modellering, digital planlægning og styring, energiberegning samt den praktiske projektledelse på byggepladsen.

Varighed: 3 ½ år:

Type: Professionsbachelor 

Læs mere om bygningskonstruktør-uddannelsen her:

https://www.ucn.dk/uddannelser/bygningskonstrukt%C3%B8r

 

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Anlægsbranchen har brug for en standardisering af digitale anlægsdele

Ifølge Casper Hertz Nielsen, der er Proces- & Innovationsleder hos NCC, og medlem af DiKon Anlæg, er der fortsat et stort behov for en gennemgribende standardisering af digitale anlægsdele på tværs af anlægsbranchen, der er sammenlignelige med de bygningsdele, som vi kender det fra byggeriet. Hos DiKon Anlæg fortsætter arbejdet med at beskrive anlægsdelene og udvikle en fælles digital standard på området. 

Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation

Behovet for at udvikle generelle digitale standarder for anlægsprojekter skal findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer én bred standard for brugen af de anlægsdele, der indgår i et generelt anlægsprojekt. Ifølge Casper Hertz Nielsen har anlægsbranchen brug for én samlende standard, som formår at favne bredt.

“Standardiseringen af anlægsdelene halter simpelthen bagefter byggebranchen, hvor 3D-modellerne og selve byggeriet er kædet sammen via informationer, der knytter sig til de enkelte bygningsdele. Vi har lidt forsimplet sagt brug for at lave anlægsprojekter, der ligesom projekterne i byggeriet tager udgangspunkt i 3D-modellen”.

– Casper Hertz Nielsen, Proces- & Innovationsleder hos NCC          

Det at kunne berige anlægsdelene med informationer, der knytter sig til eksempelvis overfladekrav, leverandører og IKT-data, vil ifølge Casper give en masse fordele i forhold til hele anlægsprocessen.

“Hvis vi tager udgangspunkt i eksempelvis udgravninger, som er en stor del af anlægsarbejdet og et sted, hvor vi allerede bruger 3D-modeller til maskinstyring, vil vi med en digital anlægsstandard for information i langt højere grad kunne automatisere graveprocessen ved at overføre yderligere data til maskinen, såsom jordklasse (eks. klasse 4), samt deponerings- og transportinformation”.

I dag 3D-modelleres udgravninger, som én stor overflade, uden nogen forud definerede anlægsobjekter. Man ved, at der skal fjernes noget materiale i forbindelse med anlægsprojektet, men man ved ikke, hvilken type materiale, der er tale om, eller om det er forurenet. Netop den type information vil Casper Hertz og de øvrige medlemmer af DiKons anlægsgruppe gerne have gjort tilgængelige i anlægsmodellen. 

(Herover ses et udsnit fra AutoCad Civil3D af en modelleret udgravning. Udgravningen er modelleret som én samlet overflade. Ambitionen er at få materialetyper, forureningsfelter mv. til at fremgår af modellen).

En anden fordel ved at standardisere anlægsdelene er, at man får mulighed for at samle al information ét sted, nemlig i 3D-modellen. Selve digitaliseringen af anlægsbeskrivelserne gør det muligt at samle informationerne i langt højere grad end tidligere. 

En objektivisering af anlægsdele

Noget af det, som optager DiKons anlægsgruppe i udviklingen af de nye anlægsstandarder, er arbejdet med at få defineret de informationer, der skal knyttes til anlægsdelene, således at de kan bruges i 3D-modellerne i samme grad som byggeriets bygningsdele. 

“Vores største udfordring i DiKon Anlæg er at “objektivisere” anlægsdelene. Anlægsdele adskiller sig markant fra bygningsdele, da det ikke kan siges at være et objekt, idet der kan være tale om en ledningsføring eller en overflade, til forskel fra bygningsdele, der er definerede objekter, såsom en dør eller en væg”.

Casper fortsætter:

“Vi har brug for at afgrænse den information, der knytter sig til vores anlægsdele, så anlægsdataene kommer til at fremstå mere som i et elementbyggeri. Med den nye udgivelse sigter vi efter at få konkret information, der knytter sig til den enkelte udgravning eller tilfyldet i stedet for at stå med data, der knytter sig til hele terrænet”  

Modelleringen af de nye anlægsdele er påbegynd

Arbejdet med at definere og objektivisere anlægsdelene er i fuld gang i DiKon anlægsgruppen. Ifølge Casper kræver det, at der opfindes en helt ny standard for at modellere disse nye anlægsdele, da en sådan standard slet ikke findes i anlægsbranchen. Det gælder både for Danmark og i resten af verden.

“Udfordringen er, at de objekter, som vi gerne vil berige med informationer, sådan set ikke findes. Objekterne skal modelleres og der findes ikke nogen standard for det arbejde. Når vi for eksempel gerne vil køre objekterne over i et IFC-format, som jo er det universelle sprog for 3D-modeller, så mangler vi en anlægsstandard. Derfor skal vi udvikle vores egen på tværs af branchen”.  

Et eksempel, som er taget fra den kommende anlægsdelsspecifikation er klassificeringen af jordforureningsfelter, som man arbejder på at objektivisere, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i 3D-modellen.   

(Herover ses et uddrag fra DiKons kommende anlægsdelsspecifikation. Her lægges der op til, at jordforureningsfelter modelleres som objekter, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i modellen).

DiKon’s ambition med udgivelsen af standarder for anlægsdele i forhold til eksempelvis udgravninger, forureningsniveauer, materialetyper og materialelag er at definere, hvordan programmerne skal håndtere anlægsdelene på brancheniveau. Det gælder for anlægsbranchen i Danmark, men handler i lige så høj grad om at udvikle standarder, der fungerer i et internationalt samarbejde.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Ny bygningsdelsspecifikation er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktskyscanninger

Hos branchefællesskabet DiKon har man nu udviklet nye bygningsdelskort til brug i 3D-modeller, der baserer sig på punktskyscanninger af eksisterende bygningsmasser. Behovet er opstået, da man fra medlemsorganisationernes side har manglet en pendant til tidligere DiKon udgivelser, som tager højde for renoverings- og driftssager på tværs af byggebranchen, hvor der i høj grad er brug for et lavt LOD niveau.  

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Punktskyscanninger direkte til BIM

Den nye bygningsdelsspecifikation er udarbejdet for at imødekomme behovet for at kunne modellere direkte på baggrund af en punktsky. Dette er brugbart i både renoveringssager og driftssager, hvor det ofte er nødvendigt at scanne bygningsmassen for at få et validt grundlag at modellere ud fra. 

Scanninger af eksisterende bygningsmasse kan vise sig at være nødvendige, når der forekommer usikkerhed om grundlaget for eksempelvis en forestående renovering. Hvad enten usikkerheden skyldes forældede tegninger eller andet, så er målet med den nye publikation at nedbringe usikkerheden ved at lave 3D-modellerne på baggrund af punktskyer af den eksisterende bygningsmasse. Thomas Skytte Poulsen der til daglig er ICT Project Manager hos Rambøll, og del af DiKons arbejdsgruppe, uddyber:      

“Den nye DiKon publikation skal hjælpe branchen til at definere et projektgrundlag ud fra en punktsky- eller en laserscanning. Det har været vigtigt for os at få udarbejdet en digital standard for, hvordan der arbejdes med punktskyer direkte ind i 3D-modellerne”.

– Thomas Skytte Poulsen, ICT Project Manager hos Rambøll 

Selve udgivelsen kommer til at ligne den almene bygningsdelsspecifikation med bygningsdelskort og beskrivelser, men vil indeholde bygningsdelsbeskrivelser, der befinder sig på et lavt LOD niveau – 100 og 150.  DiKon’s nyeste publikation er således medlemsorganisationernes fælles svar på en fælles udfordring på tværs af byggebranchen. 

Et fælles behov for digitalisering af eksisterende forhold

Ifølge Mads Carlsen, der til daglig er Chef for Digital Innovation hos Sweco og medlem af DiKons arbejdsgruppe, har byggebranchen længe haft brug for en fælles standardisering af bygningsdelsbeskrivelser på et lavt LOD niveau, som er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktsky scanninger.

“I udarbejdelsen af den nye publikation har vi især haft et fokus på at beskrive præcis, hvordan bygningsdelene skal modelleres, samt hvilke tolerancer, der knytter sig til modelleringen af disse på baggrund af scanningerne af eksisterende bygningsmasse”.    

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation hos Sweco

Thomas Skytte Poulsen bakker op om et generelt behov på tværs af byggebranchen, for at blive konkret omkring de standarder, der knytter sig til digitaliseringen af eksisterende bygningsmasse,.

“Det er min klare overbevisning, at der er et stort behov i branchen for klart at få defineret standarder for eksisterende bygningsmasse. Og hvad enten vi laver standarder for digitalisering af eksisterende forhold eller ej, så er det den vej at branchen er på vej hen. Vi forsøger så i den forbindelse at få sat retning på udviklingen ved at byde ind med nogle fælles standarder, som vi alle kan arbejde ud fra”.  

Hent publikationen her:

“Specification of Building Parts
– for 3D-models based on point clouds”


For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens.
Se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores
LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit
downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af
DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

 

MOE og NIRAS bliver en del af DiKon Anlæg

Digitale standarder baner vejen for nye praksisnære procesapplikationer hos Sweco og Årstiderne Arkitekter

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation.

Med udgangspunkt i DiKon’s leverancespecifikation udvikler Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed løbende procesapplikationer, der har til formål at styrke koordineringen i projekterne. Seneste applikation skal styrke det tværfaglige arbejde med udsparing af døre og vinduer.        

Sweco og Aarstiderne Arkitekter har i mange år været en del af DiKon samarbejdet og brugen af de standardiserede publikationer har længe været en fast del af det tværfaglige samarbejde på tværs af ingeniør- og arkitektdivisionerne i den samlede virksomhed. Det er med udgangspunkt i disse standarder og værktøjer, at Sweco og Aarstiderne Arkitekter nu har taget skridtet videre og har udviklet en praksisnær applikation, der nu bruges til yderligere at konkretisere leveringer og informationsniveauer i projekteringsfasen i forbindelse med udsparing i konstruktionsmodellen. Applikationstilgangen skal ses som et produkt af den digitale strategi, som Sweco har lagt og som har fokus på at skabe praksisnære digitale løsninger.    

En tværfaglig udsparingsapplikation

Den nyligt udviklede applikation skal bruges til at konkretisere udsparinger af døre og vinduer i Revit-modellen og ydermere hjælpe med at placere døre- og vindueshuller i 3D-modellen. Samtidig hjælper Swecos nye udsparingsapplikation med at tracke ændringer på tværs af både ingeniørens og arkitekternes 3D-modeller. 

De nye huller til døre og vinduer i arkitektmodellen kontrolleres for ændringer og sættes op imod allerede oprettede huller i konstruktionsmodellen. Dette bevirker, at hvis en dør eller et vindue er flyttet i arkitektmodellen, så markeres det, at der er en uoverensstemmelse mellem hullerne til døre og vinduer i betonelementet.

På den måde er applikationen med til at sikre, at ingeniørerne, der arbejder med konstruktionsmodellen, ikke bruger unødig tid på at granske arkitektens model i forbindelse med udsparingen. Samtidig bevæger man sig dermed væk fra det manuelle arbejde med at lave huller i konstruktionsmodellen, og det er noget, der kan spare tid i sidste ende.

(Applikationen sørger for at lave huller i eksempelvis betonelementerne med en korrekt placering og størrelse. Kilde: Sweco)

Det er DiKon’s leverancespecifikation, der ligger til grund for den nyudviklede udsparingsapplikation, og ifølge Mads Carlsen, der er Chef for Digital Innovation hos Sweco er applikationen et produkt af Sweco og Årstiderne Arkitekters interne brug af DiKon’s leverancespecifikation.

 

“Dikons leverancespecifikation er med til at skabe den fornødne enighed om, hvordan vi arbejder på tværs af arkitekt- og ingeniørdivisionen og med udgangspunkt i dette, kan mit team omsætte det grundlag til nogle konkrete applikationer, som understøtter forretningen”.   

En velkendt udfordring

Ifølge Mads Carlsen, der er teamleder af det nye innovationsteam hos Sweco, fungerer DiKon’s leverancespecifikationen som et værktøj til at forudse udfordringer fra starten af et projekt, såsom valget af informationsniveauer og fagmodeller for eksempelvis vinduesfalse, sokler og fundamenter. Dog kan der for tid til anden opstå et behov for yderligere at få præciseret koordineringen og få de sidste detaljer af  projekteringen på plads mellem de involverede parter. 

“Jeg vil sige, at det er en velkendt udfordring i byggebranchen at komme helt til bunds i koordineringen, når de sidste detaljer skal på plads. Det kan eksempelvis gøre sig gældende for koordinering af konstruktions- og installationsmodeller, hvor placeringen af rørgennemføringer eller måske placeringen af stikkontakter på et betonelement”.
– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation

Den nye applikation tager således skridtet videre fra leverancespecifikationen og hjælper med yderligere at præcisere, hvordan der skal koordineres mellem de projekterende parter i forhold til hvem, der skal modellere diverse elementer, hvem skal levere de påkrævede data ind i 3d-modellen, og hvem der skal koordinere processen”. 

To af de medarbejdere der ofte bruger værktøjet og som repræsentere henholdsvis arkitekt- og ingeniørdivisionen i projekteringerne er Frederik Bæk, der er fungerende BIM Manager hos Årstiderne Arkitekter og Anders Hejnfelt, der er Fagchef for konstruktioner, samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco. 

Ifølge Frederik Bæk,  slår udsparingsapplikationen to fluer med ét smæk. 

“Den automatiserer to processer som tidligere er foregået manuelt. Der er selvfølgelig tale om den automatiske oprettelse af udsparinger i vægkomponenterne, men samtidig giver automatiseringen en ekstra kvalitetskontrol. Der er ikke længere en usikkerhed omkring, hvorvidt man har husket alle udsparinger fra arkitektens model, eller om udsparingerne har den rigtige størrelse. Den iboende sikkerhed giver applikationen dobbelt værdi”.

Ved at bringe automatisering i spil i arbejdet med udsparingerne bidrager applikationen, ifølge Anders Hejnfelt, til at nedbringe fejl indenfor et område, som ofte er berørt af mange faggrupper og som optager en del tid i projekteringerne.   

“Via automatiseringen nedsætter applikationen risikoen for fejl og dermed leverer vi et bedre produkt til vores kunder. Derudover har vi mulighed for at være mere agile i vores samarbejde. Hvis der eksempelvis ændres i vinduesplaceringer i en bærende facade, kan vores konstruktionsingeniører hurtigere se om det har konsekvenser for den bærende konstruktion, samt om der er behov for justeringer. Dermed har vi frigjort tid til at komme med alternative løsningsforslag”.   

– Anders Hejnfelt, Fagchef for konstruktioner samt BIM/IKT Byggeri hos Sweco

 

Et produkt af Swecos digitale strategi

Det digitale innovationsteam, der står bag udviklingen af applikationen, er opblomstret på baggrund af en gennemgribende strategi, hvor det samlede Sweco og Årstiderne tilbyder integreret rådgivning på baggrund af in-house kompetencer indenfor både arkitekt- og ingeniørfagene. 

Ifølge Anders Hejnfelt er der et stort potentiale i den gennemgribende tværfaglig digitalisering.

“Der er utrolig mange grænseflader og faggrupper i et byggeri og derved er der også store gevinster at hente. Kort sagt handler det om, at vi kan frigøre tid til, at vi som ingeniører og arkitekter sammen kan finde de optimale løsninger til projektet, hvilket specielt kommer til udtryk i udførelsen, når det produkt vi leverer har gennemtænkte og koordinerede løsninger. Den gennemgribende digitalisering hjælpe os til at spille hinanden gode på tværs af faggrupperne”. 

Det digitale strategi hos Sweco og Årstiderne Arkitekter bygger simpelthen på en standardisering af det tværfaglige samarbejde i kombination med digitalisering af automatiserede arbejdsgange og processer. 

Ifølge Frederik Bæk er den helt store gevinst ved den digitale strategi, at der bliver frigivet tid i det enkelte projekt. 

“Via det standardiserede samarbejde, og med digitaliseringen af de automatiserede arbejdsgange og processer, kan man med meget få klik med musen få en hel dags arbejde fra hånden. Det højner kvaliteten af projekterne, fordi der til syvende og sidst er mere tid til de ting der giver projekterne værdi”.

Sweco og Årstiderne Arkitekters digitale strategi bygger på at levere projekter, der er et produkt af en integreret indsats mellem arkitekt- og ingeniørdivisionen og her ses udviklingen af nye samarbejdsapplikationer, som en fast del af denne praksisnære digitale strategi. 

“Som en integreret virksomhed med mange forskellige fagområder er det afgørende, at vi løbende formår at optimere vores samarbejde på tværs af vores divisioner. Det sker blandt andet ved løbende at udvikle nye tværfaglige applikationer”.  

– Mads Carlsen, Chef for Digital Innovation      

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

Rambølls brug af DiKons leverance- specifikation

Af Mark Sørensen – MS-Kommunikation. 

Rambøll har i samarbejde med DiKon udformet en “how-to-guide”, der skal give et indblik i den interne arbejdsmetode, det konkrete IKT-samarbejde og processen bag, at gøre leverancespecifikationen projektspecifik. Dermed henvender artiklen sig til alle aktører, der enten benytter publikationen i deres IKT-arbejde eller som ønsker at implementere denne i fremtiden. Følgende er udarbejdet med hjælp fra Troels Hoff, der er Fagchef for BIM & IKT hos Rambøll Danmark Byggeri. 

Leverancespecifikation som arbejdsmetode

Det er Rambølls IKT-gruppe, der overordnet er ansvarlig for leverancespecifikationen og for at udbrede viden omkring brugen af publikationen på tværs af organisationen. Hos Rambøll danner månedlige møder mellem IKT-gruppen og IKT-repræsentanter fra hver afdeling ramme omkring denne videndeling. 

På møderne fokuseres der især på vigtigheden af samspillet mellem leverancespecifikationen og de prædefinerede bygningsdelskort, som findes i bygningsdelsspecifikationen og de dertilhørende beskrivelser af LOD niveauerne. I Dikons publikationer arbejdes der med følgende LOD-definitioner: LOD 200 DK, LOD 300 DK, LOD 325 DK, LOD 400 DK.

Som tillæg til leverancespecifikationen fra DiKon har Rambøll lavet to yderligere versioner, der er baseret på den oprindelige udgave, men med mindre justeringer, der passer til specifikke projektbehov. Grundet forskellene i både type og størrelser af projekterne, så har man hos Rambøll udviklet en “light” udgave til brug på mindre projekter, hvor kunder og samarbejdspartnere har lave krav og en udgave af leverancespecifikationen til brug på totalentrepriser, hvor der ofte er en større inddragelse af leverandørprojekterende. 

 

(Hos Rambøll har man udviklet en “light” udgave af leverancespecifikationen til brug på mindre fagentrepriser, samt en  udgave til brug ved totalentrepriser.) 

(Rambølls IKT-aftaler består som minimum af projekttilrettede IKT-specifikationer med DiKons leverancespecifikation for bygningsdele og DiKons bygningsdelsspecifikation vedlagt som bilag). 

Leverancespecifikationen skal stadig tilpasses til det konkrete projekt med udgangspunkt i en af Rambøll-udgaverne.  

Fra arbejdsmetode til en projektspecifik leverancespecifikation i 5 steps

På et givent projekt skal Dikons leverancespecifikation med tilhørende bygningsdelsspecifikationer med i kontraktgrundlaget som en del af IKT-aftalen. Tilpasningen af leverancespecifikationen til det enkelte projekt følger i store træk nedenstående proces hos Rambøll.

  1. IKT-lederen afholder et intromøde med deltagelse af fagledere og modelansvarlige for de forskellige fag. Her gennemgås Dikons leverancespecifikation. Nogle gange skal Rambøll komme med et oplæg på en udfyldt leverancespecifikation, og andre gange så har bygherren eller totalentreprenøren forudfyldt en udgave, som der skal kommenteres på. Hovedfokus er på hvilke bygningsdele, der skal indgå i BIM-modellerne i de forskellige faser, og hvilket LOD-niveau de skal afleveres på. På mødet fokuseres der også på modelleringsomfanget af projekteringen og på til- og fravalg i forhold til standardudgaven (standard, light- eller totalentreprise-udgaven). Funktionaliteterne i værktøjet gennemgås også.
  2. Efter mødet får hver faggruppe nogle dage til at gennemgå kravene til LOD-niveuer inden for deres fagområde. IKT-lederen samler input sammen.
  3. Leverancespecifikationen drøftes med bygherre og/eller totalentreprenør, og man når frem til den endelige udformning eventuelt efter en yderligere iteration med de fagansvarlige hos Rambøll.
  4. Når IKT-aftalen er på plads, så formidler projektets IKT-leder (BIM Manager) sammen med projektets IKT-projektkoordinator (BIM Coordinator) indholdet i leverancespecifikationen til projektmedarbejderne, så alle ved, hvad der skal leveres i de forskellige faser både i forhold til geometri og egenskaber.
  5. Ved opstart af hver ny projektfase, så indkalder IKT-lederen til et møde med fagledere og modelansvarlige og gennemgår leverancespecifikationen med fokus på, hvad der skal leveres i den pågældende projektfase.

Dikons udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens, se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.