DiKon - Digital Konvergens

Vi er et branchefællesskab

DiKon – Digital Konvergens er et branchefællesskab på tværs af otte forskellige virksomheder i den danske bygge- og anlægsbranche, hvis mission er at udvikle og bidrage til det digitale grundlag for værdiskabende processer  i branchen.

DiKon består af følgende virksomheder:

Branchefællesskabet danner således grundlaget for et samarbejde på tværs af medlemsvirksomhederne, hvilket er helt afgørende for at kunne udvikle, teste og forankre nye digitale standarder i en branche i rivende udvikling.

En bred vifte af forskellige typer aktører

I et værdiskabende fællesskab

DiKon’s medlemmer repræsenterer en bred vifte af forskellige typer aktører fra både bygge- og anlægsbranchen, hvilket giver samarbejdet den fornødne bredde og viden det kræver for at kunne udvikle generiske digitale standarder, der kan gøre sig gældende på tværs af en samlet branche. 

Fælles for alle DiKon’s publikationer er at de bevidst er udviklet med udgangspunkt i åbne standarder og øvrige publikationer fra blandt andre. MOLIO og BuildingSmart.

DiKon ønsker at være en gennemsigtig organisation

Åbenhed som katalysator

Åbenhed skal drive den digitale bygge- og anlægsbranche frem. Derfor ønsker DiKon at være en gennemsigtig organisation, hvilket betyder, at alle medlemsvirksomhederne har forpligtet sig til at formidle resultater, erfaringer og løsninger i forbindelse med udviklingen af publikationer og værktøjer.